Tjenestemøderne i september
Ugen fra 5. september
10 min. Lokale meddelelser og udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste. Gennemgå kort „Husker du at rapportere til tiden?“ og tilskynd brødrene til at være meget opmærksomme på dette.
20 min. „Forøg din indsats i forkyndelsen.“ Gennemgås med spørgsmål og svar af tjenestetilsynsmanden. Gennemgå menighedens tjeneste i det forløbne tjenesteår; giv ros samt forslag til forbedringer. Understreg at vi alle bør have som mål at forøge vor tjeneste. I forbindelse med paragraf 7 nævnes menighedens planer for oktoberkampagnen. Tilskynd alle til at være med på den særlige tjenestedag. Spørg hvor mange der allerede har besluttet at være hjælpepionerer. Interview til sidst én eller to forkyndere der planlægger at være hjælpepionerer i oktober. Spørg dem hvorfor de lægger så stor vægt på at være med og hvordan de har tilrettelagt deres tid.
15 min. „Skab interesse for ’Paradisbogen’.“ Drøftelse mellem tre eller fire forkyndere, deriblandt en ung forkynder. To eller tre af præsentationerne vises. Bagefter analyserer de dem og giver hinanden praktiske forslag og ros.
Sang nr. 32 og afsluttende bøn.
Ugen fra 12. september
7 min. Lokale meddelelser og regnskabsrapporten. Ros brødrene for deres gavmilde indstilling og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil blive sendt til Østeuropa.
20 min. Hvordan skal kristne opføre sig i skolen? Drøftelse mellem en ældste og tre eller fire teenagere. Skal være velforberedt, således at alle ved hvilke spørgsmål der vil blive drøftet og har forberedt hvad de vil sige. I skolen udsættes vore unge for pres af forskellig slags for at de skal gå på kompromis med hensyn til Bibelens principper. Meget af dette foregår under aktiviteter efter skoletid. Sport, lejrskoler, stævnemøder og fester udgør en fare. Ældstebroderen drøfter afsnittet „Aktiviteter uden for skoletiden“, fra side 22-25 i ’Skolebrochuren’, med teenagerne. De unge fortæller om det pres de selv udsættes for og om deres værdsættelse af den vejledning der bliver givet. Slut af med et kort indlæg hvori du understreger betydningen af at forældrene støtter deres børn. For eksempel har det givet problemer når forældrene har givet større børn lov til at tage med på lejrskole. Med det kendskab vi har til verdslige unges indstilling til alkohol, tobak og kønsmoral, er det et udtryk for dårlig dømmekraft hvis forældre uden helt specielle forholdsregler lader deres søn eller datter deltage i sådanne arrangementer. Vi må aldrig undervurdere vigtigheden af at følge principperne i Første Korintherbrev 15:33 og Andet Timoteusbrev 2:22.
18 min. „Hold dig ikke tilbage fra at forkynde.“ Spørgsmål og svar. Understreg at selv om vi ikke alle kan anvende lige mange timer i tjenesten, bør vi alle være glade og helhjertede.
Sang nr. 60 og afsluttende bøn.
Ugen fra 19. september
10 min. Lokale meddelelser. Nævn hvor mange der indtil nu har meldt sig som hjælpepionerer i oktober og giv en opmuntrende tilskyndelse til at alle overvejer deres muligheder.
15 min. „Tilbage til skolebænken.“ Spørgsmål og svar. Fremhæv de problemer unge står over for, og hvordan forældre kan hjælpe deres børn.
20 min. „Opret bibelstudier over ’Paradisbogen’.“ Drøftelse med salen. Vis to demonstrationer hvori de foreslåede præsentationer benyttes.
Sang nr. 67 og afsluttende bøn.
Ugen fra 26. september
10 min. Lokale meddelelser. Lad nogle af forkynderne kort fortælle oplevelser i forbindelse med ’Paradisbogen’ eller studier påbegyndt over den. Teokratisk nyt.
15 min. Lokalt behov eller foredrag over artiklen „Mister du modet på grund af begrænsninger?“ fra Vagttårnet for 1. september 1994, side 27, 28.
20 min. Den særlige tjenestedag. Nævn hvem der skal være hjælpepionerer i oktober og gennemgå derefter menighedens planer for den særlige tjenestedag. Fremhæv værdien af vore blade; de har været den kanal hvorigennem millioner for første gang har hørt om sandheden. Lad os ikke kun bruge dem i den særlige kampagne i oktober, men huske at bruge dem hele året og tilbyde dem i forkyndelsen fra hus til hus. Nævn fordelene ved en ugentlig bladdag. Drøft hvordan gadearbejde og forkyndelse i forretningskvarterer kan forøge bladafsætningen. Mind brødrene om at føre gode notater over dem der har modtaget bladene, med tanke på at oprette en bladrute. Forklar at abonnementer kan tilbydes på genbesøg hvor der er blevet vist oprigtig interesse. Lad til sidst to forkyndere, under ledelse af en bogstudieleder, indøve hvordan man kan tilbyde Vagttårnet for 1. oktober og Vågn op! for 8. oktober. (Brug to af de præsentationer der er angivet i artiklen øverst side 4 i Rigets Tjeneste for oktober 1994.) Indøvelsen skal være realistisk.
Sang nr. 76 og afsluttende bøn.