Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • km 12/99 s. 2
  • Program for tjenestemøderne

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Program for tjenestemøderne
  • Rigets Tjeneste – 1999
  • Underoverskrifter
  • Ugen fra 6. december
  • Ugen fra 13. december
  • Ugen fra 20. december
  • Ugen fra 27. december
Rigets Tjeneste – 1999
km 12/99 s. 2

Program for tjenestemøderne

Ugen fra 6. december

Sang nr. 207

10 min. Lokale meddelelser. Udvalgte bekendtgørelser fra Rigets Tjeneste.

20 min. „Pionertjeneste — som ægtepar uden børn.“ Gennemgås med spørgsmål og svar. Hvis der findes sådanne pionerer i menigheden, kan de interviewes. Understreg hvorfor det vil være så værdifuldt for en selv, for menigheden og for distriktet hvis flere i denne kategori kunne stille sig til rådighed for pionertjenesten. Ingen skal føle sig presset, men det er godt at overveje sine muligheder og motiver.

15 min. „Efterlign Jehova — vær upartisk.“ Begræns indledningen til at vare højst et minut, og gennemgå derefter artiklen som et foredrag med nogen deltagelse fra salen. Understreg at eventuelle kampagner med bladene til særlige faggrupper skal arrangeres af tjenestetilsynsmanden, og at det kun er forkyndere der bliver udpeget til det, der skal tage sig af det. Forklar hvad der ligger i udtrykket upartiskhed, hvordan Jehova viser upartiskhed, og hvordan vi kan efterligne ham i vores tjeneste. — Se Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 1083, paragraf 8, til side 1084, paragraf 1.

Sang nr. 218 og afsluttende bøn.

Ugen fra 13. december

Sang nr. 168

13 min. Lokale meddelelser. Menighedens regnskabsrapport gennemgås. Ros brødrene for deres gavmildhed, og mind om at de bidrag der lægges i menighedens bidragsbøsse i aften, vil gå til Rigets arbejde i Østeuropa. Giv forslag til hvordan man taktfuldt kan besvare hilsener i forbindelse med helligdagene. Nævn kort hvordan vores holdning er til de mange hedenske skikke der hører til fejringen af jul og nytår. — Se km 12/98, side 2.

20 min. „Lægebehandling uden blod — et fornuftigt alternativ.“ Artiklen drøftes med salen. Taleren indfletter de oplysninger der er tilsendt i følgebrevet, og må sikre sig at svarene på de medsendte spørgsmål kommer godt frem. Sørg for at demonstrationen bliver indøvet godt.

12 min. „Den Teokratiske Skole i 2000.“ Foredrag af tilsynsmanden for Den Teokratiske Skole. Gennemgå de følgende forandringer i programmet for det næste år. Pensummet i opgave nr. 3 vil være taget fra „Bibelske samtaleemner“, som findes i Ny Verden-Oversættelsen. Opgave nr. 4 handler fortsat om en bibelsk person fra Indsigt i Den Hellige Skrift, og i de tre sidste måneder af året er opgaven hentet fra „Bibelske samtaleemner“. Når der ud for opgavens tema er sat et symbol (#), bør opgaven tildeles en broder. Tilskynd alle til at følge med i det ugentlige bibelpensum og være omhyggelige med at tage de opgaver de får tildelt.

Sang nr. 220 og afsluttende bøn.

Ugen fra 20. december

Sang nr. 219

10 min. Lokale meddelelser. Lad forkyndere fortælle korte og lærerige oplevelser de for nylig har haft i tjenesten.

20 min. „Vi er et skuespil for verden.“ Gennemgås som et foredrag med nogen deltagelse fra salen. Understreg hovedpunktet i vejledningen: Vores opførsel, påklædning, frisure og soignering bør afspejle den værdighed der er forbundet med vores ophøjede opgave som forkyndere. Fremhæv at vi alle har et ansvar for at fastholde en høj standard, men især forældrene og de ældste bør være opmærksomme på dette. Det er et åndeligt svaghedstegn når nogle begynder at afspejle verdens holdninger og stil. — Rom. 2:21, 24.

15 min. „Hvad vil du sige til en ateist?“ Spørgsmål og svar. Angiv forskellige årsager til at mange har mistet troen på Gud. Giv forslag til hvordan vi kan henvende os til dem og ved hjælp af logiske ræsonnementer hjælpe dem til at forstå at der findes en Skaber. Vis en eller to korte demonstrationer. Yderligere oplysninger findes i ’Ræsonnerebogen’, side 120-26, og Menneskets søgen efter Gud, kapitel 14.

Sang nr. 109 og afsluttende bøn.

Ugen fra 27. december

Sang nr. 166

10 min. Lokale meddelelser. Hvis menigheden ændrer mødetider i det nye år, opfordres alle til fortsat at komme fast til menighedens møder på de nye tidspunkter. Mind forkynderne om at oplyse dem der studeres med, og andre interesserede om eventuelle ændringer, og benyt løbesedler der viser de korrekte mødetidspunkter. Mind alle om at aflevere en rapport for tjenesten i december. Fortæl en kort og belærende oplevelse fra forkyndelsen i denne måned.

20 min. „Har vi ikke hørt det før?“ Foredrag og drøftelse med salen. Lad nogle fortælle hvordan repetition har hjulpet dem til at få en dybere forståelse og værdsættelse af sandheden. — Se Vagttårnet, 15. juli 1995, side 21-22, og 15. august 1993, side 13-14, paragraf 10-12.

15 min. Tilbyd ældre bøger i januar. Foredrag og demonstrationer. Vis to eller tre ældre 192-siders bøger fra før 1986, og tilskynd forkynderne til at benytte dem i forkyndelsen. (Menigheder der ikke har disse bøger på lager, kan tilbyde Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? eller Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden.) Fremhæv samtaleemner og illustrationer fra hver af bøgerne som med fordel kan benyttes til at indlede en samtale. Vis en eller to præsentationer. Man kan oprette studium ved hjælp af brochuren Hvad kræver Gud af os? hos dem der viser interesse.

Sang nr. 224 og afsluttende bøn.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del