Pillemisbrug

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT PÅ DE BRITISKE ØER

„SPÆDBØRN DØDE AF AFMAGRINGSPILLER.“

„MODER TIL FIRE DØD AF P-PILLER.“

Her i England ser vi nu og da sådanne overskrifter i aviserne. I et land hvor man har „gratis“ lægehjælp og hvor mange mennesker næsten lever af piller, er sådanne tragedier en kraftig påmindelse om faren ved at bruge medicin.

En nylig undersøgelse, foretaget af det populære motorblad Drive, har vist at hver syvende motoriserede trafikant i England er påvirket af medicin under kørselen. Oplysninger som er frigivet af de britiske medicinalfabrikkers forening, viser at praktiserende læger i England og Wales i 1967 skrev i alt 271 millioner recepter. Dertil kommer at næsten alle kan få almindelige lægemidler som aspirin uden lægerecept.

Rapporterne tyder på at folk bruger mere og mere medicin, ikke blot i England men også på kontinentet, i De forenede Stater og andre steder i verden. Forbruget er så stort at medicin er blevet et selvfølgeligt tilbehør til folks daglige levevis. Om situationen i Amerika har dr. M. M. Wintrobe, der er professor i medicin ved Utah-universitetets medicinske fakultet, sagt følgende: „Nogle medlemmer af vort moderne samfund bærer sig ad som om livet var en eksistensproces som man næppe kunne holde i gang eller udholde hvis ikke man tog en ubrudt række vidunderpræparater.“

Hvorfor spiser folk flere piller?

Man indrømmer villigt at nogle læger i England og Amerika er tilbøjelige til at ordinere for meget medicin. I et foredrag om „Medicinbrug og -misbrug“ har Sir Derrick Dunlop udtalt sig om tre grunde hertil: „Der kan nævnes folks vedholdende krav . . . For det andet er der ikke læger nok til den voksende befolkning: det er tidkrævende at få et nøjagtigt billede af sygdommen, at foretage en grundig undersøgelse, og at give gode råd, men det tager kun et øjeblik at skrive en recept på et middel der tager symptomerne, og det er patienten ofte tilfreds med . . . For det tredje er der medicinalfabrikkernes omfattende og virkningsfulde reklame, der i nogle tilfælde udsættes for berettiget kritik fordi den krænker sandheden og den gode smag.“ (Kursiveringen tilføjet.)

Noget lignende spiller ind når folk prøver at kurere sig selv. Nogle har en umættelig trang til piller. De synes at det er lettere, hurtigere og billigere at gå hen på apoteket end at finde ud af årsagen til deres lidelse og gøre noget ved den. Andre handler uden tvivl under indflydelse af radio- og fjernsynsreklamer samt ugebladsannoncer, der anbefaler midler for så godt som enhver lidelse.

En af de vigtigste faktorer som bidrager til det voksende pilleforbrug i dag, er nok den vældige tilgang af nye lægemidler. Nogle af disse har virkelig været gode. Men samtidig har denne stigning i antallet af lægemidler — som er blevet kaldt „den terapeutiske eksplosion“ medført visse farer.

Farer ved vore dages lægemidler

Aldrig har lægerne været så opmærksomme på farerne ved brugen af lægemidler som de er i dag. En væsentlig grund hertil er den katastrofe der skete i begyndelsen af 1960erne og som medførte døden eller svær misdannelse for tusinder af børn hvis mødre havde taget en „ufarlig“ sovepille der indeholdt thalidomid.

Foruden misdannelse kan de midler lægerne ordinerer, direkte eller indirekte fremkalde en stor mængde skadelige bivirkninger og sygdomme, deriblandt hududslæt, bristning af blodkar i huden, mave- eller tarmblødninger, blødninger i hjernen, infektioner af forskellig art, kirtelforstyrrelser som sukkersyge, mavesår og sår på tolvfingertarmen, leversygdomme, nyrelidelser, sygdomme i knoglerne og knoglemarven, narkomani og endda lettere og sværere grader af sindssygdom. I sandhed en lang liste!

Under et symposium om medicinfremkaldte sygdomme har dr. Louis Lasagna fra Johns Hopkins-universitetets medicinske fakultet i Baltimore udtalt: „Det er tydeligt, ikke alene at der eksisterer et problem, men også at de offentliggjorte tilfælde — til trods for at der ret hyppigt rapporteres om vanskeligheder som følge af lægemidler — kun er som den synlige spids af et isbjerg, mens en stor del af problemet stadig er skjult under overfladen.“

I en behandling af lægemidlers giftvirkning gav Sir Derrick Dunlop en vis idé om problemets størrelse i England da han sagde: „Det anslås at 10 til 15% af patienterne på vore hospitaler er mere eller mindre syge på grund af vore anstrengelser for at behandle dem — de har det man kalder iatrogene sygdomme [det vil sige sygdomme forårsaget af lægen], eller, mere optimistisk, sygdomme som skyldes lægevidenskabens fremskridt.“

I betragtning af de farer der er forbundet med medicinsk behandling i vore dage, er det forståeligt at mange lande har oprettet organer som skal føre tilsyn med fremkomsten og brugen af lægemidler, samt udsende advarsler og anbefale at et medikament trækkes tilbage hvis det er nødvendigt.

Men hvad med de piller folk tager hver eneste dag uden at det tilsyneladende skader dem, piller som nogle læger er tilbøjelige til at ordinere i tide og utide eller piller som kan fås på apoteket uden recept? Skal de regnes med blandt de medikamenter der kan fremkalde sygdomme? Hvordan bør man se på brugen af sådanne piller? Lad os betragte nogle få.

Ferietabletter og afmagringspiller

De medikamenter der som oftest bruges i ferietabletter og afmagringspiller, tilhører amfetamingruppen og forhandles under mange navne. De påvirker hjernen på en sådan måde at træthedsfølelsen forsvinder. Man bliver mere aktiv mentalt og fysisk, mere munter og mere sikker, selv om ens arbejdsindsats måske forringes. De undertrykker også appetitten for en tid. Deres virkning på hjertet svarer til virkningen af adrenalin som frigøres under vredesudbrud: hjerteslaget bliver hurtigere og kraftigere og blodkarrene indsnævres.

Er det helt ufarligt at „piske på“ hjertet og hjernen på denne måde? Er det klogt at berøve legemet den omsorg og hvile som det faktisk behøver? Næppe, og afgjort ikke når man derved risikerer at blive plaget af alvorlige adfærdsforstyrrelser, søvnløshed og endda forfaldenhed. Nogle som tager amfetamin i lang tid bliver nervøse og anspændte; nogle har fået forhøjet blodtryk og hjertelammelse, og andre har fået en sindssygdom der minder meget om skizofreni. På grund af sådanne farer mener nogle læger at man ikke bør bruge disse midler i behandlingen af stærk fedme.

Sovemidler og beroligende midler

Sovemidler (hypnotica), midler som beroliger i tilfælde af akut uligevægt (sedativa), og midler der bekæmper bekymring eller anspændthed (tranquilizers) ordineres hyppigt af lægerne og er derfor åbne for misbrug. De medfører kun en forbigående lindring i symptomerne og kan aldrig helbrede selve lidelsen.

Mens der uden tvivl findes tilfælde hvor det er både effektivt og gavnligt at bruge sådanne midler en kort tid, er det som regel mindre heldigt at bruge dem i længere perioder.

Lægemidler i denne kategori virker hæmmende på centralnervesystemet. Selv om man ellers er sund og rask kan man let blive fysisk og følelsesmæssigt afhængig af dem, så man bliver direkte forfalden til dem. Det kan også være meget farligt at køre bil hvis man er under påvirkning af disse midler. I forbindelse med alkohol kan nogle sovemidler og beroligende midler medføre døden.

Smertestillende midler

Smertestillende midler kan i de fleste lande fås uden recept og står sandsynligvis øverst på listen over de piller som folk misbruger i dag. De kaldes „analgetica“, hvilket kommer af det græske ord „analgesis“, der bogstaveligt betyder „uden følelse af smerte“, og det minder os om at smerte blot er en fornemmelse, ikke en sygdom. Analgetica-gruppen omfatter aspirin (acetylsalicylsyre) samt andre smertestillende midler som fenacetin (acetofenetidin) og paracetamol, undertiden kombineret med andre stoffer.

Disse midler hæver smertetærskelen, sandsynligvis ved at indvirke på den del af hjernen der kaldes thalamus. De kan også effektivt nedsætte en forhøjet legemstemperatur, og anbefales og bruges derfor i stor udstrækning mod dårlig hals, almindelig forkølelse og influenza. Især aspirin betragtes af nogle som et universalmiddel mod alle slags skavanker — fordøjelsesbesvær, dårlige nerver, søvnløshed og så videre. Men er disse medikamenter helt ufarlige?

I de senere år har man opdaget at aspirin ofte giver anledning til maveblødninger. Hvor ofte? Det meddeles at der hos 50 til 70 procent af dem der tager aspirin, siver cirka en teskefuld blod ud af mavesækken om dagen. Hos nogle er blodtabet større og kan føre til simpel anæmi; i få tilfælde kan dette blive livsfarligt idet der indtræder en omfattende og alvorlig blødning. Det menes at aspirin på en eller anden måde angriber den slim der beskytter maveslimhinden, hvorpå mavesaften eller aspirinen selv beskadiger slimhinden og fremkalder små huller eller sår der begynder at bløde.

Det er velkendt at langvarig brug af fenacetin, som findes i mange smertestillende midler, kan være farlig på grund af stoffets skadelige virkning på nyrerne. I Sverige kan man kun få fenacetin på recept, og i England advares alle diabetikere og nyrepatienter mod stoffet.

Paracetamol, et nedbrydningsprodukt af fenacetin, fremkalder hverken fordøjelsesbesvær eller maveblødninger og har i denne henseende visse fordele fremfor aspirin. Dog er det ikke helt afklaret om det er skadeligt for nyrerne.

De smertestillende midler er altså ikke helt ufarlige. Når det er muligt vil det være klogt at behandle årsagen til smerten i stedet for blot at skjule symptomet med smertestillende midler der påvirker hjernen.

Et sundere og bedre syn på sagen

Selv om nutidens lægemidler kan være farlige, kan de gavne helbredet hvis man bruger dem klogt og under lægetilsyn. For nogle kan regelmæssig brug af lægemidler være en hjælp til at bevare et nogenlunde godt helbred. For dem der for eksempel lider af epilepsi, ledegigt, hjertesygdomme, sukkersyge eller nyresygdomme kan medikamenter være en værdifuld hjælp. De kan endog hjælpe til at forebygge sygdom, for eksempel malaria i de lande hvor malariaen stadig florerer. Der er andre for hvem det kan være endnu vigtigere at tage medikamenter, og de må måske fortsætte med det hele tiden fordi sygdom har beskadiget legemets evne til at optage livsvigtige stoffer, som for eksempel, B₁₂-vitamin, thyroxin, cortison eller insulin.

For mange er brugen af piller imidlertid blevet en skadelig vane i stedet for en nødvendighed. De fleste af de medikamenter folk tager, påvirker hjernen og er ikke fri for dårlige bivirkninger. Er det klogt således at gribe ind i vigtige organers funktion? Er det klogt at løbe en unødig risiko?

Vi bør have samme afbalancerede syn på sagen som en praktiserende læge der virkelig er samvittighedsfuld og som derfor vurderer lægemidlernes fordele og ulemper mod hinanden før han skriver en recept. Hvis vi bevarer dette syn på tingene vil vi nøjes med at bruge lægemidler når vi virkelig har brug for dem.

Det er meget bedre at vise helbredet den rette opmærksomhed ved at give legemet god, nærende føde og tilstrækkelig hvile og søvn, i stedet for at gøre det til en vane at fylde det med unødvendige medikamenter. Samtidig er det vigtigt regelmæssigt at fylde sindet med den sunde åndelige føde som Guds ord indeholder. Dette kan medføre åndelig sundhed og Guds velsignelse.