Hvad er en hippie?
DE HAR selv set dem, enten på gaden eller i avisen. Det er som regel unge mænd og kvinder. Mændene har ofte skæg, og både mænd og kvinder har langt hår. I mange tilfælde klæder de sig i fremmedartet tøj og pynter sig med perlekranse. De går gerne med sandaler eller helt barfodet.
Sådan ser „hippierne“ ud. De fleste mennesker trækker på skuldrene og ryster på hovedet når de møder dem. Nogle anser kun deres opførsel for at være den stædige ungdoms nyeste narrestreger. Andre mener at de opfører sig ganske meningsløst, og de synes at man skal behandle hippierne meget strengt.
Hvem er disse hippier? Hvad håber de at vinde ved deres usædvanlige opførsel? Hvorfor har de valgt denne livsform? Betyder bevægelsen noget særligt for vor tid?
For at besvare disse spørgsmål må man gøre sig klart at ikke alle hippier kan skæres over én kam. Når man for eksempel hører at hippieklædte unge har forårsaget uroligheder, giver disse unge da udtryk for hvad flertallet af dem mener? Nej, de udgør kun et mindretal — politiske aktivister som mener at man har lov at bruge vold for at nå sine mål.
De fleste hippier tror imidlertid ikke at man kan opnå noget ved vold eller mord; de ønsker fred. En del hippier tager euforiserende stoffer. De begynder måske med at ryge marihuana („pot“) eller hash, men i mange tilfælde går de over til er til stærkere stoffer som methedrin, preludin, meskalin, LSD og heroin. Andre hippier interesserer sig meget for „det mystiske“. De søger et ståsted i forskellige religionsformer, især i østens religioner gennem for eksempel zen-buddhisme, „guruer“ (hinduiske „vismænd“) og astrologi.
Der kan også nævnes „weekendhippierne“. De klæder sig, opfører sig og taler som hippier men har ikke tilsluttet sig bevægelsen fuldstændigt. De arbejder stadig i „det etablerede samfund“ og indretter sig mere eller mindre efter det.
En hippie kan naturligvis være en kombination af flere af disse typer. Han kan for eksempel ønske fred, praktisere astrologi og samtidig være narkoman. En stor del af hippierne bruger narkotika eller andre euforiserende stoffer.
Findes der en fællesnævner for hippierne? De vender sig alle mod den ældre generations normer og myndighed. I større eller mindre grad nægter de at underkaste sig regeringer, forældre og etablerede religionssamfund. De foragter også de økonomiske systemer.
Hvor kommer hippierne fra? Man kunne let affærdige dem alle ved simpelt hen at kalde dem tåbelige eller uvidende unge der er ude på at lave gale streger. Uden tvivl er der også en hel del af den slags blandt hippierne, ganske som der er i enhver anden samfundsgruppe.
De fleste af de første hippier kom imidlertid fra „pæne“ middelklassehjem. Nogle af dem kom fra velhavende familier. Mange var veluddannede og oplyste — ofte var de faktisk mere oplyste end deres kritikere. En undersøgelse har afsløret at 68 procent af hippierne i U.S.A. har en college-uddannelse, 44 procent har en college-uddannet fader og 46 procent en college-uddannet moder.
Det er rigtigt at nogle hippier er følelsesmæssigt uligevægtige. En forsker har sagt det således: „Nogle af de fraværende blikke man ser i unge menneskers øjne skyldes ikke stofmisbrug, men snarere en psykose.“ Disse hippier udgør dog ikke størstedelen — så lidt som uligevægtige mennesker udgør størstedelen af nogen anden samfundsgruppe.
De fleste hippier er, som der stod i bladet Life for den 7. november 1969, „en kontra-kultur“ fra „den hvide middelklasseungdom“. Men hvordan kan det være at familier som har flere penge, bedre boliger og bedre uddannelse, har frembragt en generation af unge som fuldstændig forkaster de værdier den ældre generation sætter højt?