Man høster som man sår

MANGE mennesker misbilliger hippiernes stofmisbrug, deres seksuelle løssluppenhed og deres foragt for myndighed. Hippierne er gået for vidt, mener de.

Men hvorfra har de unge fået disse ideer? Ja, hvilke eksempler har de haft at efterfølge? Husk at et af Bibelens principper lyder således: „Hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ — Gal. 6:7.

Hvem har været de første til at „så“ mangel på respekt for myndighed? Hjælper det til at opbygge respekt for myndighed når nationerne krøller deres fredstraktater sammen og begynder at myrde hinanden, også sagesløse kvinder og børn? Er det et godt eksempel for de unge at deres forældres og bedsteforældres generationer har påbegyndt krige der bare i vort århundrede har dræbt og såret 100 millioner mennesker?

Indgiver det respekt for myndighed når unge ser at folk i høje stillinger både lyver, bedrager og stjæler? Vil unge intelligente mennesker, der følger med i hvad der foregår, respektere en myndighed som ofte giver millionærerne skattefrihed, men lader folk der må anses for fattige betale skat?

Hvad med respekten for den højeste myndighed — Gud? Hvem er det der fører an med at forklejne hans overhøjhed og myndighed, hans retfærdige love og principper? Hvem er det der i de sidste årtier har berøvet ungdommen en grundfæstet tro på denne den højeste autoritet? Hvem er det der har fremsat og støttet udviklingsteorien, som gør Gud „overflødig“?

Eksemplet

Det er naturligvis ikke de unge selv der sætter eksemplet. Det gør den ældre generation. Desværre er det et ynkeligt eksempel den har sat. Den har selv manglet respekt for enhver form for myndighed. Lederne i verden har ofte brudt de internationale love og trådt på andres rettigheder.

Foruden videnskabsmænd har skolefolk og selv præster støttet udviklingsteorien. Denne teori gør Gud „overflødig“. Den undergraver således troen på hans autoritet. I unge menneskers øjne har mange præster også nedbrudt Bibelens autoritet. De har forklejnet den og kaldt visse dele af den for myter og legender. Hvis der er visse dele af den man ikke skal tro på, behøver man da at tro på noget som helst af den? siger de unge. Og hvorfor skulle man da følge Bibelens ord om at respektere både menneskers og Guds love og myndighed?

Da den ældre generation først havde indladt sig på at forkaste lov og myndighed, især Guds, var det nemt nok for ungdommen at følge dens eksempel. Hvis de ældre kan tillade sig at forkaste både Gud, hans ord Bibelen og de internationale love, så er der ikke meget tilbage der opmuntrer de unge til at respektere underordnede myndigheder som forældre og lokale embedsmænd.

Ja, den ældre generation har sået manglende respekt for myndighed. Nu høster den mangefold hvad den har sået, for de unge nægter at underlægge sig de ældres myndighed.

Moralske værdier

Hippierne anbefaler „fri kærlighed“. Men er dette en ny tanke? Hvem var de første til at tilsidesætte Bibelens moralske standard? En højt agtet „intellektuel“ er fremkommet med en udtalelse der er typisk for mange voksne: „Vi gjorde indsigelse imod Bibelens moral fordi den greb ind i vor seksuelle frihed.“

Mange undersøgelser har afsløret at en stor procentdel af de voksne, forældre indbefattet, gør sig skyldige i hor og utugt. „Respektable“ mennesker fra såkaldt „pæne“ kvarterer har taget del i forskellige former for konebytning.

Er det ikke sådan at hippierne bare åbenlyst efterligner det som mange voksne selv, på en mere „forfinet“ måde, taler for eller gør? Det undgår bestemt ikke de årvågne unges opmærksomhed at de voksne anstiller en tilforladelig facade, men alligevel fører et løssluppent kønsliv. Hippiernes frimodige tale og opførsel udtrykker i mange tilfælde deres foragt for de voksnes hykleri.

Det er også de voksnes verden som står bag de film, skuespil og fjernsynsprogrammer der forherliger skuespillere og skuespillerinder som fører et umoralsk liv. Skal man regne med at dette vil øge de unges respekt for moralen? Er der ikke også mange af disse forestillinger der virker demoraliserende på de unge?

Hvad så med at ryge hash og marihuana? Ja, hvem var det egentlig der begyndte med at ryge cigaretter? De voksne har, gennem film, reklamer og med deres eget eksempel, hele tiden præget de unges sind i denne retning. Og da de voksne bliver ved at ryge cigaretter, selv om det er skadeligt, mener de unge ikke at det er så meget værre at ryge hash.

De synes heller ikke at der er så stor forskel på at tage „stoffer“ og på at tage de forskellige slags piller de voksne bruger for at dulme deres spændinger og problemer. Tænk også på de voksnes umådeholdne forbrug af alkoholiske drikke. For megen alkohol giver en virkning der meget ligner den virkning visse euforiserende stoffer frembringer. Derfor siger de unge: Hvis de voksne kan tillade sig at blive „høje“, hvorfor så ikke deres børn?

Præsternes eksempel

Det har givet bagslag at mange præster har forsøgt at gøre sig populære ved at være „med på noderne“, idet de har undskyldt eller endda anbefalet utugt, hor, homoseksualitet og stofmisbrug. Da nogle unge for nylig blev spurgt hvorfor de ikke længere kom i kirken, svarede en af dem:

„Jeg kom i en gruppe hvor præsten hele tiden fortalte os om alle de mennesker han kendte som røg ’pot’. Alle de unge lo ad ham i smug. De syntes han var en værre hykler. En præst skal være en som er helt overbevist om at Gud er til, og som går stærkt ind for de moralske love vi bør følge.“ — Toronto-bladet Daily Star, den 8. marts 1969.

Mange unge mennesker i dag kan simpelt hen ikke respektere de etablerede trossamfund sådan som tidligere generationer har gjort. Hippierne mener at præsterne ikke selv efterlever „den gyldne regel“ om at man skal gøre mod andre som man ønsker de skal gøre mod en selv; at de er som farisæerne, „de siger det nok, men gør det ikke“. (Matt. 23:3) En hippie sagde engang til en interviewer: „En biskop er så langt væk fra Gud som jeg overhovedet kan forestille mig at man kan komme. Man ville aldrig se Jesus gå rundt i fløjlskåbe mens folk sultede.“

Men når hippierne påberåber sig denne idealisme, opbygger de så selv et bedre samfund? Kender de løsningen på de problemer der plager menneskeheden? Bliver de mere lykkelige?