Kaffe — en drik som nydes af millioner

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I BRASILIEN

KAFFE er ikke en drik der skal sluges som vand. Den er ikke beregnet til at skylle maden ned med. Nej, hævder de der kan lide den, kaffe er en drik der skal smages på. For rigtig at nyde kaffen skal man lade den glide langsomt hen over smagsløgene. Nogle mennesker finder at den bedste kop kaffe er morgenkaffen, det første de får om morgenen. Andre foretrækker at få den efter et måltid. Men de fleste er parate til at drikke den på et hvilket som helst tidspunkt. Ja, kaffe er en drik som nydes af millioner.

Kaffe er kommet langt på kort tid. Som drik er dens historie, der går omkring 700 år tilbage, kun halvt så lang som teens, dens største konkurrent. Men hvor stammer kaffe fra?

Ifølge sagnet var der nogle hyrder i Ætiopien som lagde mærke til at får og geder holdt sig vågne om natten efter at have spist blade af et bestemt træ. Hyrderne smagte på bladene og frugterne, og med tiden lavede de en drik deraf som viste sig at være stimulerende.

Købmænd og rejsende fra Arabien tog nogle af planterne med hjem fra Ætiopien, og disse klarede sig godt i de nye omgivelser. Det er faktisk fra denne emigration til Arabien planten fik sit videnskabelige navn Coffea arabica. I omkring to hundrede år forblev kaffen en velbevaret hemmelighed af araberne. Med tiden hørte andre om planten, og henimod slutningen af det syttende århundrede var hollænderne begyndt at dyrke den på Java — senere også i Surinam på Sydamerikas nordkyst.

I dag er kaffe en populær drik, men det blev den ikke lige med det samme. Der opstod modstand mod den af moralske og religiøse grunde. Muhamedanere havde forskellige meninger angående den religiøse berettigelse i at bruge denne stimulerende drik. I 1674 bad en gruppe engelske kvinder regeringen forbyde brugen af en drik der, som de sagde, var i færd med at fordærve familiefædre. Ikke desto mindre fortsatte dens popularitet at vokse støt indtil den fik ry for at være en af de mest eftertragtede varme drikke i faktisk ethvert land med tempereret eller koldt klima.

Kaffen vinder frem

For at vinde sin største sejr måtte kaffeplanten først finde det klima der egnede sig bedst for den — varmt og fugtigt. Desuden krævede den, som noget meget væsentligt, fed sandjord i højlandsområder og en temperatur som til stadighed lå mellem 15 og 32 grader celsius. Vi har nævnt at hollænderne indførte den til Sydamerika, og ligesom araberne stræbte de efter at bevare kaffen som en national hemmelighed.

Det var først i 1727 at en sergent Francisco de Mello Palheta hemmeligt førte de første kaffeplanter fra Fransk Guiana til Brasilien. Lidet anede han eller andre hvilke omfattende konsekvenser denne handling skulle få. Brasilien dyrker nu omkring en tredjedel af verdens kaffe og er nu verdens største eksportør med tre gange så stor eksport som Colombia, der er den nærmeste konkurrent.

Det brasilianske udbytte pr. træ er forbløffende. Den gennemsnitlige årlige høst af et brasiliansk kaffetræ er mellem et og tre kilo frugter, mens udbyttet i andre lande varierer mellem 200 og 800 gram. Hvorfor den store forskel? Det er fordi de brasilianske træer kan give afgrøde to eller tre gange om året.

Kaffetræet og dets frugter

I almindelighed begynder kaffetræer at bære frugt når de er tre år gamle, og det fortsætter de med år efter år, i femogtyve eller helt op til halvtreds år.

Frugterne ser først ud som små grønne oliven. Senere bliver de røde, og når de er modne bliver de mørkerøde med en glat, blank overflade. På det stadium hvor frugten er rød indeholder mellemrummet mellem bønnen og dens ydre skal en sød nektar som er en virkelig fryd for ganen. Frugterne skal plukkes på det rette tidspunkt. Hvis de ikke er helt modne mangler de smag; hvis de er overmodne falder de på jorden og bliver ødelagt.

Når kaffeplukningen først begynder bliver plukkerne ved fra tidlig morgen til sen aften. Det er der god grund til, da et pludseligt regnskyl kan ødelægge det meste af høsten.

Så kommes frugterne i sække og bringes til maskiner som tørrer dem, eller de spredes med håndkraft på flade arealer for at blive tørret i solen. Hvis vejret er godt, er tre til ti dage tilstrækkeligt til at færdigtørre dem. Når frugterne kan åbnes ved at man klemmer dem mellem fingrene, er tiden inde til at de føres gennem en maskine der fjerner skallerne.

Klassificering af kaffe

Folk bliver ofte forvirrede over det store antal kaffemærker som de kan vælge imellem — kvaliteter, blandinger og prisklasser. Bag alt dette ligger der en omhyggelig klassificering af kaffen, som opdeles i sorter og bedømmes efter bønnernes størrelse samt kaffens renhed og smag.

For eksempel sker der en kvalitetssortering ud fra prøver fra forskellige sække i et parti. Ved at tælle antallet af fejl i hver prøve på et kvart kilo takserer eksperterne partiet som finere eller ringere.

Hver fejl bliver tildelt et vist antal point eller en bestemt værdi. Der er to former for fejl, nemlig urenheder såsom sten eller smågrene der ikke er blevet fjernet ved maskin- eller håndsortering, og fejl i selve bønnerne som følge af dårlige dyrkningsmetoder.

Så kommer kop-prøven. Eksperter som har lært at smage om kaffen er mild eller besk, nipper til den ene prøve efter den anden; men de synker den aldrig, de lader simpelt hen kaffen ligge lidt i munden før de spytter den ud.

Størstedelen af de bedst kendte kaffemærker er ikke stort forskellige hvad angår de kaffesorter der udgør blandingen; og dog har hver af dem bestemte egenskaber som tiltaler nogle mennesker. Kaffeblanderen bruger sine materialer som en kunstner for at frembringe et afbalanceret og velsmagende produkt. En blanding kan for eksempel indeholde brasilkaffe for at give den fylde, og en mildere sort som gør smagen fin. Når kaffeblanderen kombinerer smag, duft og farve, stræber han efter at få et produkt der glæder øjet, fryder ganen og udmærker sig ved en fin aroma.

Noget af det færdigmalede og færdigpakkede kaffe man kan købe, er lavet af billigere kaffebønner, for hvem kan vide om bønnerne var af den fine kvalitet eller ej når de er malet til pulver?

Nogle gode vink

På grund af kaffens stimulerende virkning frarådes mennesker med hjertebesvær eller med et nervøst temperament ofte at drikke kaffe. Men selv mennesker med et almindeligt godt helbred bør være opmærksomme på at kaffedrikning kan være vanedannende. Nogle foretrækker derfor at drikke kaffe som koffeinen er fjernet fra.

Hvis De er kaffedrikker foretrækker De måske at købe hele, brændte kaffebønner i stedet for færdigmalet kaffe. Når det kan lade sig gøre er det i hvert fald bedst at få bønnerne malet mens man selv er til stede. På den måde er man sikker på at få friskmalet kaffe, og der er færre chancer for at man bliver snydt ved at kaffen bliver blandet med andre ting — såsom korn, brune bønner, jordnødder, sand eller blod, for blot at nævne nogle få eksempler.

En måde hvorpå man let kan afgøre om malet kaffe er ren, er at strø en smule af det i en kop vand. Hvis kaffen er ren vil den flyde ovenpå da den er langsom til at optage vand. Hvis den indeholder andre stoffer vil den hurtigt optage vand og synke ned på bunden af koppen.

Hvis den brændte kaffe opbevares rigtigt kan den holde sig fra ti til tyve dage uden at miste smagen. Men når den ligger utildækket, og det gælder hvad enten den er brændt eller ej, mister den sin duft, smag og farve. Fugtighed giver den en muggen lugt. Af disse grunde bør kaffe opbevares tørt og i tætlukkede beholdere.

Kaffens mange anvendelsesmuligheder

Kaffens dejlige smag kan fryde ganen på mange forskellige måder. For eksempel er kold kaffe med sukker og en skive citron meget forfriskende. I årets varme måneder er det vældig populært med iskaffe eller is med kaffesmag. Også som ingrediens i kager, desserter og drinks egner kaffe sig fortrinligt. Imidlertid er den mest populære form, foretrukket af millioner i hele verden, stadig en kop varm kaffe, med eller uden fløde.

Videnskabsmænd gør forsøg på at finde endnu flere anvendelsesmuligheder for kaffebønnen. Man har for eksempel lagt mærke til at kaffeaske er godt som gødning. Af kaffe er der også blevet lavet desinfektionsmidler og isolation til vægge, gulve og tage. Der kan laves glycerin af kaffeolie, og kaffeolie kan bruges i maling, sæbe og en mængde andre produkter.

Kaffebønnen anvendes altså til flere og flere formål. Men den er selvfølgelig først og fremmest populær som drik. Tænk bare! Danmark indfører hvert år cirka 60.000 tons kaffe! Det vil sige at gennemsnitsdanskeren årligt bruger omkring tolv kilo kaffe. Og i De forenede Stater bliver der brugt næsten 1,4 milliarder kilo kaffe hvert år. Mærkeligt nok svarer dette forbrug næsten til hele Brasiliens kaffeproduktion. Kan der være nogen tvivl om at kaffe drikkes af millioner?