Hvorfor løber de hjemmefra?
HVAD får en pige på atten år til at forlade en herskabsvilla med tredive værelser for at leve i en slumlejlighed fyldt med snavs og utøj? Hvad giver hende lyst til at flygte fra en tilværelse hvor hun materielt set har alt hvad hjertet kan begære, for at leve et liv hvor hun intet har og endda er nødt til at tigge til føden? Det har mange voksne svært ved at forstå, men en hel del unge forstår det udmærket.
Denne pige er kun én af de mange unge som er løbet væk fra et hjem med luksus eller i det mindste med middelklassekomfort for at leve i snavs og elendighed. Alene i Danmark er der mange hundrede unge der har forladt deres hjem. Og i De forenede Stater er fænomenet endnu mere udbredt; dér regner man med at over en million unge er løbet hjemmefra, og omkring 90 procent af dem kommer fra hjem der ikke kan kaldes fattige.
Disse unge giver flere forskellige grunde til at have forladt hjemmet. Situationen derhjemme har ikke været til at holde ud, der har ikke været nogen forståelse og kontakt mellem forældrene og børnene. Nogle af de unge har fået dårlige karakterer i skolen og har været under pres fra deres forældres side som gerne så at de fik en noget bedre placering — for familiens anseelses skyld. Børnene har derfor været bange for at de ikke kunne klare eksamen ved skoleårets afslutning eller ment at de umuligt kunne klare et skoleår til. Og så har de besluttet at gå hjemmefra. Derfor ser det mange steder ud til at tiden omkring skoleårets begyndelse og dets afslutning er de perioder hvor flest unge forlader deres hjem.
En anden grund til at nogle går hjemmefra er det hykleri de ser hos deres forældre, der taler om at leve efter store idealer, men faktisk ikke selv lever op til dem. Det er en af de ting som mange unge ikke kan tage; de siger at de hellere vil have at man taler og opfører sig åbent og ærligt.
Mangel på kærlighed fra forældrenes side er endnu en årsag. En teenager siger for eksempel om sin fader at han har brugt hele sit liv til at „sørge for at vi har hvad der skal til for at holde varmen udvendig, men han har aldrig haft tid til at give os det der kunne varme os indvendig“. Det er meget almindeligt at fædre i ledende stillinger er så optaget af deres arbejde at de kun har meget lidt eller slet ingen tid tilovers til deres børn. Er det også sådan i Deres hjem? Desuden er mange mødre optaget af deres personlige interesser, som kortspil, venindeaftener, lokalpolitik og så videre. Børnene ser kun sjældent deres forældre, og i virkeligheden er det barnepigen der opdrager dem. Når de er gamle nok bliver de i mange tilfælde sendt på kostskole.
Det skete for eksempel med en pige på fjorten år. Til sidst løb hun væk fra den kostskole hvor hendes velhavende forældre havde anbragt hende. Da politiet fandt hende og fortalte at de var nødt til at underrette hendes forældre, blev hun helt ulykkelig. Hun sagde: „Vent bare til I ser dem.“ Endelig ankom hendes forældre til politistationen, iført det eleganteste selskabstøj. De viste ikke pigen nogen som helst hengivenhed, men truede med at anbringe hende på en kostskole hvor murene var endnu højere, hvis hun prøvede at løbe væk igen. Pigen så på betjentene, som om hun ville sige: „Sagde jeg det ikke nok?“
En dreng der løb hjemmefra fortalte at han simpelt hen ikke kunne dele sine forældres livssyn. Han sagde: „Jeg kender mere til hvad der har betydning og værdi end mine forældre gør. De vinker med flagene og taler om at gå i krig og dræbe andre mennesker, men jeg ved at det er forkert. De kan ikke se at det er mig der har ret i den sag. Så jeg vil ikke have noget med dem at gøre. Nu ser jeg mig om efter folk der er enige med mig.“
Børn der løber hjemmefra fortæller som regel at de egentlig ikke hader deres forældre. De siger måske at de er meget kede af at såre forældrene, men at de simpelt hen ikke kunne tænke sig at fortsætte den tilværelse de har forladt. Men bliver tilværelsen bedre for dem hvis de går hjemmefra?
Finder man lykken ved at løbe hjemmefra?
I stedet for at finde et nyt og frit samfund hvor alle viser kærlighed, møder de fleste bortløbne unge kun vold, tyveri, bedrag, ensomhed og sygdom. Hvis de søger sammen med andre unge der holder til i slumkvarterer, visse steder i det indre København for eksempel, er der fare for at de vil falde i kløerne på mennesker der udnytter dem af rent egoistiske grunde. Fra De forenede Stater hører man at denne fare blandt andet findes i East Village-kvarteret i New York. Der er endda folk der kommer fra andre dele af New York for at udnytte de unge. Måske stiller de sig an som venner og får de unge bortløbne inddraget i stofmisbrug hvis disse ikke allerede tager stoffer. Den slags mennesker kan bestemt ikke kaldes virkelige venner.
En attenårig dreng som blev afhængig af stoffer, fortæller: „Jeg har brugt alle former for stoffer, lige fra hash, pot og syre til hårde stoffer. Det er lige slemt alt sammen. . . . Man opnår ikke andet end at ødelægge sit liv og at lade andre tjene penge på en selv. De er kun ude på at udnytte en. . . . Disse her venner tilbyder gratis stoffer, og så begynder de at forlange betaling for dem. Så sælger de hårdere stoffer til rabatpris, og så sætter de prisen højt op når de har gjort én afhængig af stofferne. Husk at den samme ven som kommer med marihuana, også vil kunne sælge dig heroin. Og hvorfor? For at tjene penge til sig selv samtidig med at han ødelægger dig.“
I storbyernes slumkvarterer finder børn der er løbet hjemmefra ikke den kærlighed som de måske har forestillet sig. De finder i stedet et hårdt og frastødende miljø. Den attenårige pige som er nævnt i begyndelsen af denne artikel, forlod en herskabsvilla med tredive værelser for at bo i East Village i New York. En morgen fandt man hende liggende nøgen i en snavset kælder, med hovedet fuldstændig knust.
En trettenårig pige der løb hjemmefra vandrede om på gaderne i East Village, da hun blev kontaktet af to unge mænd. De tog hende med op på et værelse på femte sal i en snavset beboelsesejendom. Da hun først var kommet indenfor, rev de tøjet af hende og voldtog hende. I et fortvivlet forsøg på at slippe væk klatrede hun ud ad et badeværelsesvindue, og faldt ned og mistede livet.
For at få et sted at sove må en pige der er løbet hjemmefra som regel betale med at stille sig til rådighed for en mand. En dreng bliver måske nødt til at give efter for en homoseksuel. Mange kan ikke finde noget sted at være og bliver derfor nødt til at sove på gaden. Situationen i deres eget hjem var måske slem, men kan man sige at disse unge fandt noget der var bedre ved at løbe bort?
Når man fortryder
En blond, syttenårig pige som forlod sit hjem i det midtvestlige U.S.A. og kom til East Village i New York, siger: „Hvis jeg dengang havde vidst hvad jeg ved nu, ville jeg ikke være løbet hjemmefra. Dette her er et ækelt sted.“ En nittenårig pige som løb hjemmefra siger at East Village „er et skrækkeligt sted. Enten bliver man voldtaget eller prostitueret eller også kommer man på stoffer“.
En pige der fortrød at hun var løbet hjemmefra og kom tilbage efter to års forløb, fandt at hendes moder var kommet på et sindssygehospital. Pigen fortæller: „Hun havde fået et nervesammenbrud omkring et år efter at jeg tog af sted, og hun vil aldrig nogen sinde komme ud af det sygehus hvor hun er nu. Hun kan hverken genkende mig eller nogen af de andre i familien mere. Nu vil jeg aldrig kunne fortælle hende at jeg holder af hende og at jeg er ked af hvad jeg har gjort. Min fader er blevet tyve år ældre, og han er fuld hele tiden. Nu har jeg intet. . . . Hvor har jeg dog rodet med mit liv — og så er jeg kun tyve år.“
Hører du selv til dem der er løbet hjemmefra og som nu er begyndt at fortryde, sådan som de fleste i den situation gør? Ønsker du somme tider at du var hjemme igen? Det ønsker dine forældre uden tvivl. Prøv at kontakte dem, enten med et brev eller med en telefonopringning eller gennem en slægtning! For øvrigt findes der flere institutioner som kan rådgive unge der er gået hjemmefra. De er uden tvivl villige til at hjælpe dig. De er overbeviste om at der kan opnås forsoning hvis de unge og deres forældre er villige til at tale ud om deres uoverensstemmelser, og hvis begge parter gør en indsats for at det skal blive bedre.
Du synes måske at familielivet ikke var særlig godt. Men du behøver ikke at tro at det hele vil være det samme igen hvis du vender hjem. Du kan selv gøre noget positivt: Prøv at forbedre situationen. Der er meget du selv kan gøre. Og det er absolut umagen værd.
Forældre må yde deres
Men hvad kan man gøre hvis man selv er i den situation at ens barn er gået hjemmefra? Noget af det første man bør overveje er følgende: Hvad kan jeg gøre for at forbedre situationen herhjemme, sådan at mit barn får lyst til at komme tilbage? Hvis man virkelig ønsker at få sin søn eller datter tilbage må man overveje dette grundigt og foretage de fornødne ændringer i sin tilværelse. Så har man noget at tilbyde når man endelig kommer i forbindelse med sit barn igen.
Måske er Deres børn ikke gået hjemmefra. Men hvis De mener at der bør foretages ændringer i familielivet, så bør det gøres nu.
Hvad kan man gøre for at forbedre forholdene i hjemmet? I mange tilfælde hvor børn er løbet hjemmefra har man fundet at forældrene ikke gav sig tid til at tage sig personligt af børnene; de lyttede ikke til deres børns problemer. Har det også været sådan hjemme hos Dem?
I Mexico har en vicepolitichef bemærket angående børn der løber hjemmefra: „Forældre bør passe bedre på deres børn og have større omhu for dem, og de skal ikke tro at de har opfyldt alle deres forpligtelser hvis bare de giver dem tøj og mad og betaler for deres uddannelse.“
Det er afgjort umagen værd at gøre sig klart om man har været så optaget af sit arbejde eller af personlige interesser at der har været alt for lidt tid tilovers til personlig kontakt med børnene. Hvis man opdager at det har været sådan vil det være fornuftigt at skære ned på de forehavender man har fyldt sin tilværelse med. Er det ikke bedre at bruge mere tid til at lære sine børn at kende, opdrage dem og give dem gode råd?
Har De virkelig været villig til at lytte når Deres børn har talt om deres problemer? Det prøver nogle forældre at undgå; de slår det hen og siger til børnene: „En anden gang.“ Der var en dreng som gerne ville tale med sin fader om noget, men faderen sagde: ’Ja, når vi har spist, så vil jeg tale med dig.’ Efter aftensmaden udskød han det yderligere, og så videre. Han havde i virkeligheden ikke lyst til at høre på hvad det var drengen gik og spekulerede på. Havde han grund til at være forbavset over at hans søn løb hjemmefra? Kontakten med børnene er noget centralt.
En fader der ønsker god kontakt med sin søn behøver ikke at lade som om de står på lige fod. For det gør de ikke. Den ene er fader, den anden er søn, og det er et ulige forhold. Det er et forhold hvor sønnen forventer at faderen benytter sin myndighed. Det er som en dreng sagde: „Jeg har alle de kammerater jeg har brug for. Jeg vil ikke have en kammerat til; jeg vil have en fader.“
Man må også ransage sit eget syn på moral og hvilke principper man lader sig lede af. Man bliver ikke nærmere knyttet til sine børn hvis man siger ét og gør noget andet. Ærlige unge mennesker afskyr hykleri. Mon ikke børnene vil respektere en mere hvis man selv lever efter den samme gode moral som man forventer af dem? Men selv dette er ikke nok. Man må undervise sine børn i hvad den rette standard for moral er, og hvorfor det tjener til ens eget bedste at leve efter denne. Der er alt for mange forældre der svigter på dette punkt.
Har De overvejet at undervise Deres børn i Bibelens moralregler? Vidste De at Bibelen for længe siden har anbefalet de skridt som myndighederne i dag finder er bedst når det drejer sig om børn der forlader hjemmet? For eksempel opfordrer Bibelen forældre til regelmæssigt at tale fortroligt med deres børn. (5 Mos. 6:6, 7; Ordsp. 6:20-22) Den lægger også vægt på faderens myndighed i forhold til børnene. (Ef. 6:4; Hebr. 12:7) Bibelen giver den moralske vejledning som både forældre og unge har brug for. Ved at benytte dens råd og principper har mange forældre været i stand til at knytte familien sammen som aldrig før. De kan opnå det samme i Deres familie!
Hvad børnene kan gøre
Hvis du er ung og tænker på at løbe hjemmefra fordi du er skuffet over forholdene i hjemmet og ønsker en anden livsform, kan du spørge dig selv: ’Hvad kan jeg gøre for at forbedre forholdene herhjemme?’ Du kan bidrage med noget konstruktivt. For eksempel kan du fortælle dine forældre noget af det du går og tænker på. Så vil du måske finde at de også åbner sig for dig. Det er i det mindste forsøget værd. Og når du taler med dem, så tænk på at der måske er lidt af en sprogkløft imellem jer. Prøv at bruge ord og vendinger de kender og forstår, i stedet for udtryk som kun du og andre unge forstår. Prøv også at samarbejde med dem. Hvis det ser ud til at jeres bestræbelser og idealer ligger lige så langt fra hinanden som nord fra syd, bliver du nødt til at fire lidt på dine krav hvis I skal gøre fremskridt mod bedre forståelse.
Det forekommer dig måske nemmere at løbe væk end at gøre noget for at forbedre en vanskelig situation i hjemmet. Men du kan jo ikke løbe væk fra alle vanskelige situationer hele livet igennem! Før eller siden må hvert eneste menneske erkende sin situation, og så arbejde på at gøre den bedre. Hvis du for eksempel bliver gift og får børn vil der følge ansvar og pligter med. Hvis der opstår problemer, vil du så slippe det hele og løbe væk? Det ville ikke være kærligt, og det strider også mod loven. Før eller senere må du lære at overvinde vanskeligheder. Du kan lige så godt begynde med det samme. Så bliver du udrustet til at møde livets realiteter.
Det har også betydning hvad loven har at sige. Ifølge loven har dine forældre ansvar for dig indtil du er myndig, eller indtil de giver dig lov at flytte hjemmefra. Ligesom de har et ansvar over for dig, har du pligt til at vise dem respekt til gengæld. Det skylder du dem. Ikke alene menneskers love siger det, men også Guds lov. — Kol. 3:20; Ef. 6:1-3.
Det vil gavne dig selv at være lydig mod dine forældre. På mange måder har det allerede gavnet dig. Tænk på alt det dine forældre har gjort for dig siden du blev født. Tænk også på dem der er løbet hjemmefra og på det de så ofte taler om — at de fortryder. Når du er vokset op har du naturligvis lov at flytte hjemmefra. Men hvorfor ikke vente til du er juridisk myndig? Og hvis du så beslutter dig til at flytte, så snig dig ikke ud ad bagdøren. Fortæl om dine planer. Samarbejd med dine forældre, så vil de sikkert også samarbejde med dig.
En af grundene til at du måske synes livet er besværligt, er at hele det nuværende system er ondt. Det viser Bibelen tydeligt, og livets kendsgerninger viser det samme. Endnu en vigtig årsag er at man stort set har forsømt at lære Skaberens principper som findes i Bibelen, og anvende dem på dagligdagens problemer.
Uanset om du bor hjemme eller er taget ud på egen hånd, er problemerne i verden de samme. Dem kan du ikke løbe væk fra. Men du kan overvinde dem ved at lære hvad Bibelen fortæller; og Jehovas vidner vil med glæde og uden betaling give dig personlig hjælp. Bibelen kan lære dig hvad livets virkelige formål er, og hvad det er der giver ægte tilfredshed. Du kan lære om den storslåede hensigt Skaberen har med menneskeheden og hvordan dette vil blive realiseret inden for vores levetid. Tusinder af mennesker som har stået over for de samme problemer som du gør, har fundet den rigtige løsning på denne måde. Gid du ville gøre det samme.