Hvorfor løber så mange børn hjemmefra?

Bibelen og familielivet — Dette tema vil blive behandlet i fire på hinanden følgende numre af Vagttårnet

„Mon nogen kan forestille sig hvor meget en moder må lide når hendes datter løber hjemmefra? Det er et mareridt. Hvorfor gjorde hun det? Jeg forstår det ikke. Hun var sådan en sød og glad pige, og så ung.

Hvor er hun i aften? Fryser hun? Er hun sulten? Er hun ensom? Jeg elsker hende så højt. Der er ingen jeg kan tale med, kun vente.

Hver gang telefonen ringer hopper hjertet i livet på mig. Men hun ringer ikke, og jeg hører intet nyt fra hende. Jeg har bedt til at hun må være i god behold og at jeg må få styrke til at stå det igennem. Jeg kan ikke lade være med at forestille mig at hun kan komme ind ad døren når som helst.

. . . Så mange vanvittige tanker farer gennem mit hoved mens jeg prøver at bide smerten i mig. Åh, Gud, lad min lille pige komme hjem.“

OVENSTÅENDE brev blev i begyndelsen af 70’erne sendt til en kendt brevkasseredaktør i Amerika. Man mente at de fleste af de børn der løb hjemmefra på det tidspunkt gjorde det af mindre alvorlige årsager: Eventyrlyst, uafhængighedstrang, hjertesorger eller utilfredshed med forældrenes krav. Det forekommer stadig at nogle løber hjemmefra af disse grunde, men i det store og hele har situationen ændret sig inden for de sidste 15 år.

Når nutidens unge løber hjemmefra er det ofte på grund af langt mere tragiske situationer: Fuldstændig underminerede familieforhold hvor de hverken føler sig ønskede eller elskede, og måske endda bliver mishandlet. Og i stedet for at stikke af til noget — en mere tillokkende livsform — stikker de nu af fra noget, et ulykkeligt familieliv der måske er ved at gå helt i opløsning. „Bortløbne børn og unge er helt anderledes nu end de var dengang der blev skrevet så meget om dem“ i begyndelsen af 70’erne, siger dr. Douglas Huenergardt, der er leder af et herberg for bortløbne børn i Florida. „Dengang fik vi børn ind som søgte alternative livsformer. Det sker ikke i dag. De børn der i dag stikker af fra deres hjem er nogle som simpelt hen ikke kan holde ud at være der længere.“

Nye undersøgelser har bekræftet dette, men de viser også noget andet der er overraskende. Ikke blot stikker mange børn af fra et utåleligt familieliv, men cirka halvdelen af de bortløbne børn i De Forenede Stater forlader hjemmet ufrivilligt — de bliver smidt ud eller opfordret til at flytte hjemmefra af deres egne forældre! „Mange unge løber hjemmefra som en reaktion på en uholdbar situation i familien, i skolen eller på arbejdspladsen,“ skriver bladet Family Relations. „En stor del af dem er i virkeligheden ikke løbet hjemmefra frivilligt men er mere eller mindre korporligt blevet smidt ud. De er blevet frosset ud eller har fået besked på at flytte af deres forældre. Nogle er gentagne gange blevet alvorligt mishandlet og kan ikke se andre muligheder end at stikke af.“

Hvor tragisk! Og hvor sørgeligt for børnene! For når de først står på gaden uden arbejde og så godt som uden penge er de ofte nødt til at begynde at tigge, handle med stoffer, stjæle eller prostituere sig — hvis de da ikke bliver udnyttet af andre. „Det er ikke socialrådgivere og psykologer der byder de bortløbne børn velkommen på bus- og jernbanestationerne, men alfonser, narkotikasælgere og pornoproducenter,“ skriver bladet Psychology Today. „Seksogfirs procent af de adspurgte eksperter sagde at man kun gør lidt eller slet intet for at beskytte de bortløbne børn mod at blive ofre for disse udbyttere. Det er ikke overraskende at de bortløbne børns helbred bliver dårligere og dårligere jo længere tid de opholder sig på gaden.“

Der oprettes ganske vist hele tiden nye centre hvor hjemløse børn kan få husly, mad og vejledning. Men det er ikke let at få børnene til at komme der, og det er heller ikke let at hjælpe dem. „Det er vores arbejde at give dem en vis selvagtelse, at få dem til at interessere sig lidt for sig selv,“ siger en rådgiver. „Og det er den sværeste opgave jeg nogen sinde har haft.“ Når de unge henvender sig i centrene er de ofte sky og skeptiske over for voksne; de er sårede, vrede eller fortvivlede, og overvejer måske endda at begå selvmord.

Er det mon muligt at nå ned til ondets rod? „I langt de fleste tilfælde hvor børn eller unge løber hjemmefra skyldes det en eller anden form for familieproblemer,“ oplyser Search, et kontor i New Jersey hvor savnede personer registreres. „Et menneske der er fuldkommen lykkeligt løber ikke hjemmefra.“ Hvad kan man da gøre for at hjælpe de enkelte medlemmer af en familie til at blive lykkeligere? Kan båndet mellem forældre og børn styrkes?