Unge spørger:

Hjælper det at løbe hjemmefra?

I ROMANEN Toms eventyr fortæller Mark Twain om drengen Tom der løber hjemmefra sammen med sine to bedste venner, Joe Harper og Huckleberry Finn. De tre drenge stikker af ved midnat og sejler på en tømmerflåde ud til en ø der ligger ude i en flod. Der bliver de det meste af en uge. De lever af det de har taget med hjemmefra og af de fisk de fanger. Inden længe ser de at folk fra deres by som tror at de er druknet, er begyndt at lede efter deres lig i floden. Til sidst sniger Tom, Joe og Huck sig tilbage til byen, gemmer sig i kirkens galleri og overværer deres egen „begravelse“. Det ender med at de bliver genforenet med deres familie og venner, og overøst med kys og taksigelser.

For Tom, Joe og Huck var det sjovt og spændende at løbe hjemmefra, og alt endte lykkeligt. Men sådan går det kun de færreste unge der i vore dage stikker af fra deres hjem. „Mange der løber hjemmefra har ikke andet end problemer ud af at forsøge at leve på gaden,“ skriver Margaret O. Hyde i bogen My Friend Wants to Run Away. „Nogle få af dem finder et arbejde og lærer at klare sig selv. Men for de fleste bliver tilværelsen betydelig mere kummerlig end den var før de løb hjemmefra.“

Du mener måske at du vil være en undtagelse. ’Det kan umuligt blive værre end det er derhjemme,’ tænker du måske. Det tænkte Amy. Hun løb hjemmefra som 14-årig fordi hun savnede et nært forhold til sine forældre og fordi hun ikke kunne tale med dem. „Jeg følte at ingen forstod mig,“ siger hun. „Jeg troede at det ville være bedre at være væk fra mine forældre og bo hos en ’ven’. Jeg var overbevist om at min ’ven’ ville høre på mig.“

Sandi løb hjemmefra da hun var 12 år fordi hendes mor var ligeglad med hende og fordi hun blev mishandlet af sin sted-bedstefar. En anden pige, Peggy, løb hjemmefra da hun var 16. „Jeg havde en masse problemer derhjemme,“ fortæller hun. „Min mor råbte ustandselig ad mig og skældte altid ud.“ Hendes mor fik hende til at føle sig uønsket og uelsket. „Det var nærmest som om hun hellere havde set at jeg slet ikke var blevet født,“ siger Peggy. Hver gang hun forsøgte at tale med sin mor blev resultatet et skænderi. Peggy blev hele tiden ydmyget og gjort til grin, og til sidst løb hun hjemmefra for at prøve at finde lykken et andet sted.

Julie stak af fordi hun i flere år var blevet seksuelt misbrugt derhjemme. Danny er løbet hjemmefra to gange. Første gang var det for at slippe væk fra sin stedmor, fordi hun bagtalte ham. Det varede dog ikke længe før det gik op for ham hvor svært det er at klare sig selv uden arbejde og penge, så han vendte hjem — men der opstod straks et voldsomt skænderi, og Dannys far holdt med sin kone. Både Julie og Danny var kun 12 år gamle da de løb hjemmefra.

Mange unge løber hjemmefra fordi de synes at livet er uudholdeligt derhjemme. De vil gerne væk — de vil gerne være frie. „Men unge finder ikke frihed på gaden,“ skriver bladet ’Teen. „Det eneste de finder er andre unge der — ligesom de selv — er løbet hjemmefra eller er blevet smidt ud. De bor i forladte bygninger, hvor ingen og intet beskytter dem mod voldtægtsforbrydere og andre voldsmænd. De møder også en masse mennesker der kun er ude på at udnytte unge, og de der er løbet hjemmefra er et let bytte.“

Som det ofte går

Amys ’ven’, en 22-årig mand, lod hende betale for opholdet „gennem seksuelt samvær med ham og ni af hans venner“. Hun „drak sig også fuld og tog en masse stoffer“. Sandi blev prostitueret; hun boede på gaden og sov på parkbænke og andre tilfældige steder. Sådan går det desværre mange der løber hjemmefra. Hvordan kan det være?

„Når børn løber hjemmefra har de måske lidt penge på lommen — måske har de endda sparet lidt sammen — men når pengene slipper op, har de ikke mange muligheder,“ siger overbetjent Jose Elique, tidligere leder af en politipatrulje under New Yorks havnemyndigheder der især holder øje med bortløbne børn. „Når børnene bliver sultne skal de jo have noget at spise, og når de fryser må de søge ly, så mulighederne er ret begrænsede. Hvis én henvender sig til dem når de er rigtig sultne og helt til rotterne, og beder dem om at gøre et eller andet — hvad som helst, selv ulovlige eller nedværdigende seksuelle handlinger, for penge eller narkotika — så vil børnene være modtagelige, uanset hvordan de før har set på sex og narkotika.“

Kun de færreste bortløbne børn og unge har tilstrækkelig praktisk erfaring til at nogen vil ansætte dem. De begynder derfor at synes at det moderne samfund er alt for hårdt og kompliceret at have med at gøre. I de fleste tilfælde har de heller ikke de papirer der skal til for at de kan få arbejde: fødselsattest, sygesikringsbevis og lignende — og de har ingen fast adresse. „Jeg har været nødt til at stjæle og tigge,“ fortæller Luis, „men jeg stjal for det meste, for ingen vil give én noget når man tigger.“ Cirka 60 procent af dem der løber hjemmefra er piger. „Hvilke muligheder har en 13-årig pige — bortset fra at vise sin krop frem?“ spurgte en pige. Hun var blevet tilbudt store penge for at lade sig fotografere nøgen. Sandsynligvis skulle billederne senere bruges som afpresning for at få hende til at gå endnu videre.

Pornoproducenter, pushere og alfonser har deres gang på bus- og jernbanestationer hvor de kigger efter nogle de kan udnytte. De er mestre i at manipulere med angste børn og unge. De tilbyder dem mad og et sted at sove. De giver dem det de savnede derhjemme — en følelse af at de er noget særligt og at nogen holder af dem. De præsenterer dem for andre unge, der tager imod dem med åbne arme og får dem til at føle sig accepterede. Langsomt sluses de ind i ’forretningen’. En alfons kan endda finde på at få en eller anden til at voldtage en pige, for derefter at love at beskytte hende så det ikke sker igen. Eller han giver hende narkotika, sørger for at hun bliver afhængig, og kræver at hun skal arbejde for ham hvis hun fortsat vil have de stoffer hun skal bruge. Atter andre får deres vilje ved hjælp af vold og brutalitet. Som man kan forestille sig kommer mange bortløbne børn og unge alvorligt til skade, og nogle bliver endda myrdet.

Hvilke muligheder er der?

Unge der overvejer at løbe hjemmefra mener måske at de ikke har andre muligheder, især hvis de føler sig uønskede i hjemmet. Nogle bliver bogstavelig talt frosset ud. De fleste unge ved desuden hvordan det går hvis de bliver taget af politiet: Så bliver deres forældre kontaktet og de bliver sandsynligvis sendt hjem. Hvis situationen derhjemme ikke har forandret sig, vil de sikkert stikke af igen. Men jo yngre de er og jo længere tid de bor på gaden, jo større er risikoen for at de vil komme i vanskeligheder. Derfor er det nødvendigt at finde en løsning.

Hvis du tænker på at løbe hjemmefra, skulle du først forsøge at få det til at glide derhjemme. Gør alt hvad du kan for at få talt med dine forældre — og når du skal gøre alt hvad du kan, vil det sige at du skal prøve mere end en enkelt gang. Fortæl dem hvordan du har det og hvad du overvejer at gøre. Hvis de ikke vil høre på dig, så tal med en anden der måske kan hjælpe dig. Nogle unge har talt med deres erhvervsvejleder i skolen, en socialrådgiver eller en anden konsulent. Andre har ringet til et af de centre hvor man døgnet rundt kan komme til at tale med en ungdomsvejleder. Kristne unge har den fordel at de kan henvende sig til de ældste i deres menighed og få kærlig, personlig hjælp og vejledning ud fra Bibelen. Men hvad du end gør, så husk nøgleordet: TAL. Det er den eneste måde du kan hjælpe både dig selv og dine forældre på. „Planer mislykkes når der ikke er fortroligt samråd,“ siges der i Bibelen, „men når der er mange rådgivere gennemføres de.“ — Ordsprogene 15:22.

Når ’planerne gennemføres’ kan resultatet blive et bedre familieforhold der giver håb for fremtiden. Det kan hele gamle sår, vække tillid, kærlighed og lykke, og hjælpe dig til igen at føle dig værdsat derhjemme. Og selv om situationen måske aldrig bliver helt ideel, så husk at du i hvert fald ikke får det hverken lettere eller bedre ved at løbe hjemmefra.

Uanset hvilken situation du står i, må du huske at der altid er én som interesserer sig for dig og som gerne vil hjælpe dig, nemlig Gud. De der vender sig til ham kan være sikre på at han vil hjælpe og beskytte dem. — Ordsprogene 18:10.

[Illustration på side 15]

En mand tilbyder dig måske mad, husly og en spændende tilværelse. Men hvad tror du han vil have til gengæld?