En tur gennem legemets kemiske fabrik

SÆT Dem godt til rette i lænestolen og følg i fantasien med os på en rundtur gennem en af verdens mest interessante kemiske fabrikker. Rundturen er gratis, og den er meget lærerig. Den vil ikke tage ret lang tid, kun ti til tyve minutter, afhængigt af hvor hurtigt De kan „fordøje“ oplysningerne.

Mennesket har konstrueret mange forskellige automatiske og halvautomatiske kemiske anlæg hvori råstoffer af alle slags bliver forarbejdet og raffineret. Men intet af disse anlæg kan nogen sinde komme op på siden af den fabrik som De nu skal få at se. Den er enkel i opbygning og dog foregår der på samme tid mange indviklede kemiske processer, samtidig med at hele maskineriet virker yderst effektivt og kan holde sig selv ved lige og fungere automatisk næsten til fuldkommenhed — ja, alt dette får biokemikere til at falde i dyb forundring.

Denne helt ualmindelige kemiske fabrik ligger i Deres eget underliv. Den består af en „rørledning“ som er op mod ni meter lang.

Det siger sig selv at man ikke kan spadsere direkte ind i denne kemiske fabrik og kigge sig omkring; men se en gang på diagrammerne på disse sider. Ved hjælp af dem vil vi vise Dem rundt.

Ved begyndelsen af rundturen kan vi oplyse Dem om at fabrikkens første afdeling kaldes tyndtarmen. Navnet på den første del af denne afdeling er tolvfingertarmen. Tyndtarmen har en diameter på 2,5 til 4 centimeter og en længde på op til 7 meter. Blandt voksne varierer dette tilsyneladende ikke ret meget, uanset højde eller vægt. Senere skal vi se på denne kemiske fabriks anden afdeling — tyktarmen. Navnet passer ganske godt, for gennemsnitsdiameteren er dobbelt så stor som tyndtarmens. Tyktarmen er cirka halvanden meter lang. Og tænk så på at den bygning som rummer hele denne kemiske fabrik er mindre end en hundrededel af en kubikmeter i størrelse! Det er også interessant at husets vægge kan udvide sig og give efter for lufttryk indefra som kan få afsnit af fabrikkens „rør“ til at udvide sig til den dobbelte diameter, mens længden stadig er den samme.

Hvad den består af

Lad os nu se på „rørledningerne“ i den kemiske fabrik. De består ikke af metal, men af organiske og elastiske materialer, af kød og blod, og de er sammensat af fire lag. Det yderste lag er en tynd hinde; det er egentlig en udvidelse af bughinden (peritonæum). Så kommer vi til det andet lag, og det er der noget usædvanligt ved. Det består af to fiberlag, hvoraf fibrene i det yderste er længdeforløbende og fibrene i det inderste er ordnet cirkulært. De længdeforløbende fibre udsætter tarmindholdet for tryk af én art, mens de cirkulært fortløbende fibre udøver en anden form for tryk. De to lag er indrettet således at deres bevægelser er samordnede. De modarbejder ikke hinanden, og de virker helt uden at vi behøver at tænke over det. Det kan man kalde automatisering! Skaberen har benyttet sig af automatisering længe før mennesket fandt på det.

Det tredje lag består af løst sammenknyttet bindevæv som forbinder muskellagene med det inderste lag. Det fjerde og inderste lag som vi nu vil undersøge, er det vigtigste af dem alle. Det er en slimhinde som beklæder tarmen indvendig. Denne beklædning er særlig betydningsfuld i tyndtarmen. Hvorfor? Fordi det indvendige lag her både er indrettet til at føre fordøjelsessafter ind i tarmen og til at absorbere den fordøjede føde, som gennem blodkredsløbet kommer alle legemscellerne til gavn.

Kemiske reaktioner

Men før vi fortsætter vor rundtur må vi fortælle lidt om maven og dens samspil med tyndtarmen. Mange har en forkert opfattelse af hvilken rolle maven spiller i forbindelse med fordøjelse af føden og absorbering af de fordøjede næringsstoffer. Fordøjelsen af proteiner bliver kun lige påbegyndt i maven, og maven gør næsten intet ved kulhydrater (stivelse og sukkerstoffer) og fedtstoffer. Det er tilsyneladende kun ganske små mængder af sukker og alkohol der bliver absorberet i maven. Der findes endda mennesker som har klaret sig temmelig godt selv om de har måttet undvære det meste af maven. I den slags tilfælde kan denne mageløse kemiske fabrik automatisk indrette sig på de nye forhold — tyndtarmens forreste del, tolvfingertarmen, udvider sig og antager form af en lille sæk, og på den måde kan den i realiteten overtage det arbejde maven ellers udfører.

Mavens opgave er at gøre det forberedende arbejde med den mad der bliver tilført, sådan at maden er klar til yderligere behandling i tarmene. Både på kemisk og mekanisk vis nedbryder den fødepartiklerne så de kommer til at ligne en halvtyk, grålig ærtesuppe; denne substans kaldes „kymus“.

Med mellemrum presser maven ganske automatisk noget af dette maveindhold ud gennem „maveporten“, eller „pylorus“. Betragt engang denne ventil; den forhindrer maveindholdet i at vende tilbage til maven når det er kommet ud i tarmene. Den mængde fordøjelsessafter som tilføres maden svarer i det store og hele til mængden af næringsstoffer der optages i blodet, og derfor bevarer maveindholdet nogenlunde den samme konsistens hele vejen gennem tyndtarmens cirka 7 meter.

I fordøjelseskanalens kemiske fabrik er det ikke alene tarmens inderste lag der udskiller fordøjelsessafter, men der tilføres også væsker fra to andre steder. Gennem en særlig kanal kommer der galde fra leveren til nedbrydelse af fedtstoffer. Og fra bugspytkirtelen kommer der, gennem to kanaler, stort set tre forskellige slags enzymer.a De har til formål at nedbryde proteiner, kulhydrater og fedtstoffer. Visse kirtler i fordøjelseskanalens kemiske fabrik sørger for at neutralisere syreindholdet i maden når den kommer fra maven. Ja, mavens arbejde foregår ved hjælp af syrer, hvorimod tarmene udfører deres arbejde ved hjælp af kemiske baser.

Når maden er blevet fordøjet skal den absorberes. Fordøjelsen og absorberingen foregår samtidig uden at disse to processer griber ind i hinanden. Absorberingen i tarmene sker ved hjælp af nogle små kegleformede fremspring der findes på det inderste lag af tarmene. De virker som små sugepumper. Ved hjælp af dem bliver de fordøjede proteiner og kulhydrater direkte overført til blodet. De fordøjede fedtstoffer kommer dog først ud i lymfen, og går derfra over i blodet.

Når fordøjelsen er fuldført og næsten alle næringsstofferne er blevet absorberet, er massen nået frem til enden på den første afdeling af tarmkanalens 7 meter lange kemiske fabrik. Men vores rundtur slutter ikke her. For nu åbnes en port og den ærtesuppeagtige substans føres ind i den forreste del af tyktarmen, hvor vi nu kan se os om. Efterhånden som indholdet bevæger sig igennem tyktarmen, absorberes vand og forskellige mineraler. Her er der en livlig aktivitet af bakterier. Hvis man skal holde sig sund og rask er denne såkaldte „flora“ absolut nødvendig.

Tarmens mekaniske arbejde

For at maden skal kunne fordøjes og absorberes og bevæge sig hele vejen igennem denne kemiske fabrik, er der brug for mere end tyngdekraften. Der må udføres et mekanisk arbejde. Her kommer de to muskellag som vi tidligere har beskrevet, til undsætning. I princippet kan man sige at de udfører to slags arbejde: æltning og fremdrift. Så snart noget af maden er kommet fra maven ind i tyndtarmen, begynder tarmen helt automatisk at foretage rytmiske sammentrækninger. Med regelmæssige mellemrum findes der cirkelformede muskelbundter som trækker sig sammen og derved opdeler maden i mindre portioner. Så slappes disse muskler, og andre, der befinder sig midt imellem de muskler der netop er slappedes, trækker sig sammen. På denne måde bliver halvdelen af hver portion til en del af en ny portion, med det resultat at der hele tiden er nye dele af maden som bliver udsat for kemisk nedbrydning og kommer i forbindelse med de absorberende tarmvæv. Under normale forhold strammes og slappes disse ringmuskler syv til ti gange hvert minut i en halv times tid ad gangen — og det foregår fuldautomatisk alt sammen. Hvad sker der så?

Så træder det andet sæt muskler automatisk i funktion. Ved langsomme, såkaldt „peristaltiske“ bevægelser føres tarmindholdet fremad, aldrig tilbage. Når det er blevet ført et lille stykke fremad, standser de peristaltiske bevægelser automatisk, og den rytmiske findeling fortsætter. Det tager denne kymus mellem to og fire timer at tilbagelægge de cirka 7 meter i tyndtarmen, den kemiske fabriks første afdeling. Med bestemte mellemrum åbnes porten til tyktarmen. Med kraftige peristaltiske bevægelser skubbes tarmindholdet, som nu næsten ikke indeholder flere næringsstoffer, ind i colon, tyktarmen. Og naturligvis foregår det stadig automatisk.

Lad os nu se på hvad der foregår i tyktarmen. Her bliver tarmindholdet befriet for overskydende væde, og yderligere peristaltiske bevægelser tvinger substansen igennem tyktarmen. Først går det opad, derefter på tværs og endelig nedad i underlivet, indtil der bliver givet signal til at det skal udskilles fra legemet. Dette signal gives af hypothalamus, en lille klump nerveceller i hjernen. Er det ikke et forbløffende system?

Efter at De har været sammen med os på denne rundtur, vil De bedre kunne forstå hvad man skal gøre for at ens kemiske fabrik, tarmkanalen, kan fungere rigtigt.

Når det ikke fungerer rigtigt

Hvis man kan undgå mavesår, virusinfektioner eller infektioner af snylteamøber og hvis man kan undgå at få den frygtede sygdom kræft, vil man kun sjældent have besvær med sin fordøjelse. Det forudsætter naturligvis at man har de rigtige kostvaner, får den rette motion og tilstrækkelig hvile, og er i ligevægt rent følelsesmæssigt.

Et af de almindeligste problemer i forbindelse med fordøjelsen er at have „for meget luft i maven“. Det kan skyldes en alvorlig sygdom, men det kan også simpelt hen skyldes nervøsitet. Grunden kan også være at man har forkerte spisevaner eller at man spiser for meget af bestemte former for mad der kan udvikle luft i maven og i tarmene, som for eksempel kål og visse bælgfrugter.

Der er et andet problem som besværer en hel del mennesker, især dem der har stillesiddende arbejde, og det er forstoppelse. Også det kan skyldes dårlige spisevaner; måske er der ikke balance i kosten, eller måske drikker man ikke tilstrækkeligt med vand til at den kemiske fabrik kan fungere rigtigt. Det kan være en hjælp at holde sig til mad der ikke er „forædlet“ og at spise godt med frugt, især svesker og figener, og bladgrøntsager. Hvis problemet er akut må man måske søge til apoteket efter hjælp.

Problemet kan naturligvis også være det stik modsatte af forstoppelse, nemlig diarré. Det kan komme af madforgiftning, virusinfektion, eller — endnu en gang — ukloge spisevaner. Der findes et ganske enkelt hjælpemiddel som tit har vist sig at være virksomt: stærk te uden sukker eller noget som helst andet. Det kan også være en hjælp at spise friskrevne æbler i små portioner ad gangen, eller kogt æblemos uden nogen form for tilsætning. Nogle har fundet at usødet druesaft virker godt. Der findes naturligvis også andre midler.

Blindtarmen og dens vedhæng hører også med til denne kemiske fabrik; blindtarmsbetændelse er vel nok den hyppigste af de mere alvorlige sygdomme i fordøjelseskanalen. Jo mere sundt og mådeholdende man lever og jo bedre man sørger for normal og regelmæssig afføring, jo mindre sandsynligt er det at man vil få besvær med blindtarmen eller dens vedhæng.

Vis værdsættelse

Biologer har brugt megen tid til at undersøge den kemiske fabrik som vor fordøjelseskanal er, og især dens forreste del; der er stadig mange ting de ikke forstår. Men vi har lært nogle meget interessante ting her på vores korte rundtur. Én ting er sikker — programmeringen og automatiseringen af alle de kemiske og mekaniske funktioner der samarbejder så perfekt, kan ikke være sket ved et tilfælde. Fordøjelsessystemet, vort legemes kemiske fabrik, vidner stærkt om at være skabt af en der sidder inde med stor visdom, nemlig den almægtige Gud, Jehova. I dag hvor vi har så stort et kendskab til vore organer, har vi i sandhed endnu større grund end salmisten kong David til at sige: „Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine gerninger, det kender min sjæl til fulde.“ — Sl. 139:14; 100:3.

Man bør derfor være taknemmelig for denne kemiske fabrik. For det første bør man undgå at spise for meget. Det er bedre at rejse sig fra bordet med en følelse af at man godt kunne have spist lidt mere, end at føle sig overfyldt. Når man spiser for meget belaster man hjertet, leveren, nyrerne og andre dele af legemet, deriblandt også fordøjelsessystemet. Hvis man spiser mere end man har brug for kan man også risikere at blive overvægtig, hvilket selvsagt har sine ulemper.

Den psykosomatiske faktor bør som nævnt også tages i betragtning. Man bør ikke forhaste sig når man spiser, og det er godt at være munter og vel til mode. Hvorfor skulle man gøre aftensbordet til skueplads for familieskænderier eller beklagelser over dagens skuffelser og prøvelser?

Skadelige følelser som bekymring, vrede og frygt tager stærkt på energien og kan forstyrre mavens og tarmenes automatiske processer. Bibelens ordsprog har ret når det siger: „Glad hjerte er godt for legemet, nedslået sind suger marv af benene.“ — Ordsp. 17:22.

Skaberen gjorde et godt stykke arbejde da han frembragte menneskets fordøjelseskanal, hvori så mange kemiske og mekaniske processer finder sted. Vi bør vise værdsættelse af denne og andre dele af legemet ved at tillægge os gode levevaner. Hvis vi gør det, vil vi kunne holde besværet og ubehaget nede på et minimum og have større sandsynlighed for at få et godt helbred og et langt liv. Vi har været glade for at have Dem med på denne rundtur i fordøjelseskanalen, vort legemes kemiske fabrik.

[Fodnote]

[Illustration på side 8]

Tyktarm — Tyndtarm

[Illustration på side 8]

Tyndtarmens fire lag

[Illustration på side 9]

Maveindholdet kommer gennem maveporten ind i tolvfingertarmen (maveporten forstørret i udsnit)

[Illustration på side 10]

Absorberingen foregår ved hjælp af små fremspring på tarmvæggen