Hvad er der ved at ske med landbrugsjorden?

NÅR De går over en mark eller gennem en skov, hvor mange døde dyr ser De da? Der er et rigt dyreliv sådanne steder, og der er hele tiden nogle af dyrene der dør. Men alligevel ser man sjældent døde dyr ligge på marken eller i skoven. Hvorfor? Fordi ådselædere — insekter, fugle og andre dyr — sørger for at holde jorden ren. Mikroskopiske organismer gør arbejdet færdigt ved at nedbryde resterne af de døde dyr, som derefter bliver til planteføde.

Hvis man lader naturen arbejde uforstyrret vil den ikke alene sørge for at renligholde luften og vandet men også jorden, til glæde for mennesket. Men det kan kun lade sig gøre hvis mennesket indretter sig efter naturens egne love og kredsløb. Dette sker ikke i øjeblikket.

Affaldsproblemet

En af de måder hvorpå jorden forurenes er ved at man hælder en lavine af affald ud over den, især omkring de større byer.

Vi danskere efterlader os hver 400 kilo affald om året i gennemsnit; det svarer til en samlet mængde på omkring to millioner tons årligt. Indbyggerne i De forenede Stater producerer dobbelt så meget affald — nemlig 800-900 kilo pr. indbygger, således at amerikanernes samlede affald fra året 1969 blev til en bunke på cirka 220 millioner tons. Deraf blev de 54 millioner tons ikke engang samlet på lossepladser. Affaldet blev fordelt over landeveje, gader, fritidsområder og marker.

Se engang på denne liste over hvad der blev kasseret på et enkelt år i De forenede Stater:

7.000.000 automobiler

18.000.000 tons papir

26.000.000.000 flasker og krukker

48.000.000.000 dåser

Det der gør problemet ekstra indviklet er at en stor del af affaldet meget vanskeligt kan nedbrydes. Der kasseres emballage af glas, tin, aluminium, plastic og papir; men det er kun papir og tin der forholdsvis nemt kan nedbrydes. Resten, og det gælder især de forskellige former for plastic, er stort set umuligt at nedbryde på biologisk vis. Det vil sige at det ikke uden videre kan optages i naturens kredsløb, der sørger for at materialerne gennem forrådnelse og korrosion reduceres til grundstoffer. Det bliver altså liggende og får vore omgivelser til at ligne en losseplads.

Det tyske dagblad Schwarzwald Bote skriver: „Den tyske Republik er langsomt ved at kvæles i skrammel, affald og udstødningsgas.“ Bladet Toronto Daily Star meddeler: „Hvis der ikke sker nogle ’dramatiske og drastiske’ forandringer, vil canadierne snart vade i deres eget affald.“ Sådan er det i næsten alle industrilande.

Kemisk forgiftning

Det tyske blad Stern fortæller: „I løbet af de sidste 25 år er der blevet sprøjtet omkring halvanden million tons DDT ud over jordens overflade. Det svarer til cirka 75.000 godsvogne fulde af gift . . . DDT opløses kun meget langsomt. Af de 75.000 ladninger er de 50.000 stadig yderst virksomme. Disse 50.000 ladninger har . . . dannet et slør af gift som dækker hele jorden.“

Køer og andre dyr der benyttes til menneskeføde spiser de planter der indeholder DDT og andre kemikalier. Så mange af disse kemikalier har fundet vej til vores mad og drikke, at et stort antal mødre som ammer deres små børn giver mælk der indeholder mere DDT end komælk ifølge loven må indeholde.

I stedet for at benytte sig af naturgødning og vekseldrift for at holde jorden frugtbar, bruger den moderne landmand kunstgødning. Derom bemærker bladet Time: „Ligesom folk bliver afhængige af stoffer, sådan ser det ud til at landbrugsjorden bliver afhængig af kemiske tilsætningsstoffer og mister sin evne til selv at binde kvælstof. Resultatet er at man må bruge mere og mere kunstgødning.“ Afgrøderne bliver store og flotte, og langsomt men sikkert berøves jorden sin naturlige frugtbarhed.

Med nogle kemiske sprøjtemidler forholder det sig sådan at de skadelige virkninger er meget svære at afsløre. I Tyskland har man foretaget nogle undersøgelser for at se hvilken virkning den mest anvendte ukrudtsdræber har på kartoffel- og tomatplanter. Planterne så ud til at vokse ganske upåvirket, og deres frugter så normale ud. De dyr der levede af frugterne voksede normalt. Men sådan gik det ikke med det afkom de fik. Skribenten til en artikel i Bild der Wissenschaft fortæller: „Lad mig gentage. I de planter der blev behandlet var der ingen synlige skader. Der blev ikke fundet nogen synlige skader på forsøgsdyrene, men det blev der på deres afkom.“ Der var sket usynlige forandringer i planternes molekyler, hvilket frembragte ændringer i de dyr der spiste dem.

Nu er spørgsmålet: Hvilken indvirkning har kemikalierne på mennesker?

Oven i alt dette kommer at mennesket har ødelagt jorden ved at fælde skove, drive hensynsløs minedrift og udpine jorden. Videnskabsmænd har beregnet at det tager naturen 500 år at frembringe blot to til tre centimeter frugtbar overflademuld, gennem forrådnelse af planter og dyr. Menneskets hensynsløse fremfærd er skyld i at millioner af tons overflademuld er blæst bort eller skyllet ud i floder og have. Burde vi ikke snarere være taknemmelige for denne uvurderlige arv, vise værdsættelse af den — og respektere ham som har givet os den?