Er hjemmesyning løsningen på Deres problem?

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I DEN DOMINIKANSKE REPUBLIK

STED: En kjolebutik i en sidegade til El Conde, det vigtigste forretningskvarter i Santo Domingo. Der er udstillet to kjoler med et sort fløjlstæppe som baggrundsdekoration. Den ene har stærke psykodeliske farver, A-linje, lange ærmer, og den anden har en dæmpet blå farve, skjortekrave, høj talje og en anelse vidde. Tilbehør der passer til, pung, sko og smykker, ligger ved siden af begge kjoler. To kvinder, Alicia og Yanet, standser og ser på det, veksler sigende blikke og går videre.

Er dette et kendt syn? Ville De have gjort det samme? Det var smukke kjoler, men hvilke priser!

Anspændt økonomi blev en spore

Modebevidste kvinder der ser sådan en udstilling er ofte villige til at betale hvad det koster at vise sig i det sidste nye. Mange andre, som Alicia og Yanet, slider daglig for at føde og klæde en stor familie, betale skolepenge, husleje og lægeregninger. De har simpelt hen ikke råd til at købe færdigsyede kjoler af det snit og den kvalitet.

Har De det samme problem? Kunne De tænke Dem at vide hvordan det alligevel lykkes disse to at klæde sig så godt som de gør? Hvad har de gjort for at holde sig inden for deres beskedne budgets rammer? De er blevet deres egne syersker. Ville dette være en hjælp til at løse Deres problem?

Inde i det lille værelse hvor Alicia syr, forklarer hun: „Yanet og jeg blev syersker af nød og trang. For hver dag syntes situationen at blive vanskeligere. Der blev færre og færre penge til tøj. Vi havde aldrig nok, og det vi havde blev så hurtigt slidt. Jeg indså at vores økonomiske situation ikke ville blive bedre og at priserne ikke ville falde, så jeg måtte tage sagen i mine egne hænder. Og nu syr vi altså til os selv og børnene. Vi bruger stoffer og modeller der passer bedre til vort brug end dem man får i forretningerne. Vi har mere tøj end hvis vi skulle købe det færdigsyet eller hvis vi skulle betale en for at sy det. Mange kvinder som for nylig er begyndt at sy har sat et Modista-skilt op (som syersker) og kan, foruden at sy til sig selv, tjene lidt ekstra til hjælp til familiens fortæring og uddannelse.“

I mindre udviklede lande er der kun lidt industri til at støtte nationaløkonomien. Der er måske kun få tekstilfabrikker, og produktionen er for begrænset til at der kan blive tale om klæder til moderate priser. Industrien er måske handicappet fordi råvarer må importeres, og fabriksmaskinerne er måske få og forældede. Importerede klæder bliver derfor højt beskattet, og det er så overladt til gennemsnitshusmoderens personlige snilde at sørge for tøj til sig selv og familien.

Moderne fremskridt forenkler hjemmesyning

Hvis De er usikker over for tanken om at lave Deres eget tøj, så hør Alicias erfaring: „Jeg begyndte at sy dengang shiftkjolen [enkel, lige-op-og-ned-kjole] kom frem. Jeg tænkte at jeg i det mindste kunne lave noget jeg kunne have på når jeg arbejdede i huset. Det var ikke særlig smukt, men deraf lærte jeg hvordan jeg skulle lave noget bedre, og jeg lærer stadig noget. Modellerne er i dag meget enklere end de var engang, både til børn og voksne. Nu laver jeg alt tøjet til børnene og mig selv.“

„Det er et stort arbejde, ikke?“

„Jo, men det er ikke så vanskeligt som det må have været engang. Tænk bare på hvordan kvinder plejede at spinde og væve deres eget stof og så sy alt i hånden. Hvor må de have været glade da man begyndte at kunne få symaskiner! Sandsynligvis var de lige så glade som jeg var da jeg skiftede min trædemaskine ud med denne elektriske symaskine og blev fri for at arbejde med fødderne. Selvfølgelig er der stadig mange af disse gamle maskiner i brug her fordi de moderne er så dyre.

Jeg husker hvor længe jeg var om at lave et par knaphuller. Og hvor måtte jeg anstrenge øjnene! Nu syr denne maskine på sekunder ikke blot hullerne, men den syr også knapperne i. Den kan brodere, sy hulsøm og lave kordelarbejde. Den kan ’siksakke’ så stoffet ikke trævler, og stingenes længde kan reguleres efter materialet hvad enten det er chiffon, skind eller et af de nye jerseystoffer. At sy med den er mere leg end arbejde. Det vidunderlige ved det er at med disse finesser får vort tøj et professionelt udseende.“

At have sådan en maskine til rådighed vil selvfølgelig være en fordel for alle der overvejer at sy selv, men der er også andre hjælpemidler. Mens mange syersker i Sydamerika og på øerne i Det caraïbiske Hav klipper deres tøj efter tegninger i modeblade, findes der i dag mønstre i moderne faconer. Detaljerede instruktioner gør at de er lette at bruge. Vejledning om hvordan mønsteret placeres på stoffet, hvor man skal klippe, hvor og hvordan man laver indsnit og læg og hvordan man samler stykkerne vil alt sammen hjælpe begynderen. Det er ikke vanskeligt at foretage ændringer så mønsteret passer, og når det først er tilpasset kan det bruges mange gange. Der gives også forslag som kan hjælpe en til at vælge et stof der passer til modellen og til ens behov.

Forbedrede stoffer

Dacron, bomuld, nylon, orlon, lærred, blondestof, jersey, laminerede stoffer — længere og længere bliver listen over stoffer man kan købe. Syersken lærer snart at Permanent-Press eller krølfrie fabrikater er lettere at sy i da de hverken krøller eller går ud af facon når man arbejder med dem. Selvfølgelig er der også meget mindre arbejde med at holde det færdige klædningsstykke. Mange af de nyere materialer kan endnu ikke fås i passende mængde og udvalg og til overkommelige priser i Den dominikanske Republik, sådan som Alicia minder mig om: „Vivimos planchando“ („Vi stryger os gennem livet“).

Yanet drak kaffe sammen med os og hun havde medbragt en artikel hun havde læst om laminerede stoffer. Vi erfarede at to stoffer bliver fæstet eller klæbet sammen med et bindemiddel således at der ikke er behov for foring. Tynde, lette stoffer får fylde og bliver nemmere at have med at gøre. Det anslås at 20 procent af de stoffer der sidste år blev købt til hjemmesyning i De forenede Stater var laminerede.

„Enkelte af dem er ikke særlig anvendelige i troperne,“ bemærker Yanet. „For eksempel er nogle af dem fæstet sammen med et lag skumgummi som isolerer og varmer, hvilket er godt i kolde klimaer og til vintersportstøj. Men laminerede stoffer bruges til alle former for tøj, lige fra sportstøj til aftentøj. Acetatsilke eller nylon brugt som bagklædning på jersey, orlon eller blondestof giver stoffet fylde og gør det lettere at sy i. Folk som er allergiske over for bestemte fibre bliver nu beskyttet af det ekstra lag stof.“

„Det ville rigtignok gøre syningen mindre kompliceret hvis man ikke var nødt til at fore kjoler og bluser, og det ville også spare tid,“ indrømmer Alicia.

Andre tidsbesparelser

Den travle husmoder der syr selv kan kun bruge lidt tid på at købe ind, men dette er ikke et stort problem. Stof, mønster, tråd, lynlås og knapper kan alt sammen købes i samme forretning. Hvis hun blot har lidt tid til at se sig omkring vil hun sandsynligvis kunne finde det hun søger, når hun går i en forretning der har specialiseret sig i syartikler og -tilbehør.

En nybegynder synes måske det vil være en fordel at rådføre sig med en syerske eller et sy-center der er oprettet nogle steder til dette formål. I det lange løb kan dette spare værdifuld tid, og penge som ellers spildes på eksperimenter.

Er forsøget værd

Der er mange ting der har bidraget til hjemmesyningens popularitet og udbredelse, og uden tvivl vil flere og flere begynde at sy efterhånden som de indser at det er forsøget værd.

Økonomiske grunde vejer tungt. Redaktøren Sylvia Porter hævder at man sparer halvtreds cents på hver dollar man bruger til tøj ved selv at sy det. I mange områder er besparelsen endnu større, især hvis man er på udkig efter stofudsalg og lærer hvordan, hvad og hvor meget man skal købe.

For kristne kvinder er der endnu en grund, en meget vigtig grund, at tage i betragtning. Kristne kvinder bliver påmindet om ikke at tragte efter dyrt og prangende tøj men i stedet at vælge beskedent og anstændigt tøj. (1 Tim. 2:9) Den kristne kvinde ønsker ikke at hendes måde at klæde sig på skal identificere hende med grupper der er kendt for at have oprørske tendenser. Ved at sy sit eget tøj kan hun lettere undgå yderligheder og være velklædt uden at henlede opmærksomheden på sig selv. Hun kan leve op til Ordsprogenes beskrivelse af en god hustru som flittigt laver klæder til familien med sine egne hænder. (Ordsp. 31:19, 21, 22) Mens hun gør dette kan hun også oplære sine døtre til at følge hendes eksempel. På denne måde vil hun hjælpe dem til at blive praktiske, dygtige kvinder og vil lade dem være beskæftiget med opgaver der ikke blot vil tilfredsstille dem men også give dem afløb for deres skabertrang.

Bedre pasform, bedre forarbejdning, personligt særpræg er ekstra belønninger som den erfarne hjemmesyerske kan glæde sig over. Hjemmesyning er forsøget værd.