Alkoholproblemer — hvad kan de ældste gøre?

HUN havde prøvet alt muligt for at nedbringe sit alkoholforbrug, men intet syntes at virke. Da hun talte med menighedens udnævnte ældste om det, var de dybt bekymrede og gav hende bibelske råd om mådehold, men også deres anstrengelser gav skuffende resultater. Hendes problem blev større og større. Hun var alkoholiker.

Dette rejser et meget vigtigt spørgsmål: Hvad kan ældste gøre for at hjælpe deres åndelige brødre og søstre der har et alkoholproblem?

Bibelen billiger tydeligvis ikke drukkenskab. Kristne tilsynsmænd har et særligt ansvar for at uforbederlige, ikke-angrende drankere ikke forbliver i den kristne menighed; de må udstødes. (1 Korinter 5:11-13; Galaterne 5:19-21) Men de ældste må først og fremmest inderligt ønske at hjælpe de angergivne som er blevet overlistet af deres eget alkoholforbrug. Hvad bør en ældste da gøre hvis en broder eller en søster kommer til ham for at søge hjælp efter at have været beruset?

Man bør huske at der er forskel på uforvarende at komme til at drikke for meget ved én lejlighed, og på at være dranker — en der har for vane at drikke sig beruset. Tænk på Noas eksempel; ved en lejlighed drak han for meget vin og blev beruset. (1 Mosebog 9:20, 21) Noa var bestemt ikke en uforbederlig dranker. Intet andet i Bibelen tyder på at han nogen sinde igen blev beruset. — Jævnfør Hebræerbrevet 11:7.

Den ældste der får en henvendelse gør vel i at få fastslået om det drejer sig om et isoleret tilfælde. Er vedkommende besluttet på at vise forsigtighed så det ikke gentager sig? Har han åbent vedkendt sig sit fejltrin og søgt Guds tilgivelse? Har hændelsen trods alt ikke kastet nævneværdig skændsel over nogen? Hvis dette og andet taler til gunst for overtræderen, kan det være tilstrækkeligt at tilsynsmanden „i mildhedens ånd“ fremholder kærlig vejledning om mådehold og således befæster den anden i sin beslutning om at undgå en gentagelse af fejltrinnet. — Galaterne 6:1.

Men hvad så hvis der har været gentagne tilfælde af drukkenskab, eller hvis forholdet er blevet almindeligt kendt? I sådanne tilfælde bør sagen behandles af et dømmende udvalg. Men for at hjælpe vedkommende kan det være gavnligt for de ældste at vide om problemet er

Alkoholisme

Gør det nogen forskel? Ja, det gør det! Som belyst af tilfældet i artiklens indledning, er det sikkert formålsløst at råde en til at drikke mådeholdent, hvis vedkommende er alkoholiker. Hvorfor? Fordi de fleste sagkyndige på alkoholismens område anbefaler fuldstændig afholdenhed for alkoholikere, da disse sædvanligvis ikke kan kontrollere deres forbrug når de først er begyndt at drikke.

Desuden vil mange alkoholikere benægte at de har et problem. Betyder det at de er ikke-angrende, uforbederlige drankere? Ikke nødvendigvis. Tænk på at alkoholikere normalt er blinde for deres virkelige situation. Det må tages i betragtning at de er berørt fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt, og det er derfor ingen let sag at få dem til at indse at de har et alkoholproblem.

Når ældste har med sådanne tilfælde at gøre, er det klogt at de overvejer forskellige spørgsmål.

Hvordan kan man vide om problemet er alkoholisme? Det vil sikkert være en god idé at læse artiklen „Alkoholisme — misforståelser og kendsgerninger“ i Vågn op! for 22. oktober 1982, som i hovedtræk beskriver symptomerne på alkoholisme.

Vær agtpågivende. Somme tider kan alkoholisme være et dybereliggende problem. For eksempel kom en søster i en menighed til de ældste for at bede om hjælp til at klare en dyb depression. Men trods deres velmente bestræbelser for at hjælpe hende varede depressionen ved. De ældste fandt imidlertid senere ud af at hun havde et alkoholproblem, og fornyede anstrengelser for at hjælpe hende afslørede at hun var alkoholiker. Efter at have taget imod hjælp til at overvinde sin alkoholisme kom hun sig godt.

Hvordan kan man hjælpe alkoholikeren til at indse at han har et alkoholproblem? Undgå udtryk og almindelige vendinger som: „Vi synes du drikker for meget.“ Sådanne bemærkninger får sikkert kun alkoholikeren til at gå endnu mere i forsvarsstilling. Måske var det bedre om man foreholdt ham specifikke enkeltheder i forbindelse med situationer hvor han har drukket, og følgerne af det. Det er vigtigt at tonefaldet røber dyb bekymring: „Vi er meget bekymrede over det der er ved at ske med dig, og her er nogle kendsgerninger der forklarer vores bekymring.“

En ældste som selv engang har overvundet alkoholisme, anbefaler følgende: „Jeg har fundet det gavnligt at få slået fast hvilke problemer vedkommende har, måske derhjemme eller på arbejdet. Derpå stiller jeg ledende spørgsmål for at hjælpe ham til at indse at spiritus kan være problemet bag det hele. Jeg husker et tilfælde hvor vores samtale forløb sådan:

’Er dit familieliv blevet berørt af dit drikkeri?’

’Nej da.’

’Har du skændtes med din kone?’

’Ja.’

’Havde det noget med drikkeri at gøre?’

’Nej.’

’Nå, men havde du drukket da du skændtes med hende?’

’Øh . . . nå-å, . . . ja.’

Efter at have drøftet forskellige problemer med ham var jeg i stand til at få ham til at indse at hans problemer i næsten alle tilfælde faldt sammen med lejligheder hvor han havde drukket.“

Hvad med sagkyndig bistand? Det kan godt tænkes at alkoholikeren har brug for en sådan hjælp for at blive helbredt. Men de ældste vil selvfølgelig ikke anbefale en bestemt behandlingsform — det må vedkommende selv afgøre. Hvis han afviser at søge sagkyndig bistand, vil de heller ikke nødvendigvis betragte det som tegn på manglende anger; men samtidig er fasthed påkrævet. Vedkommende må tydeligt forstå at det der står på spil er hans forbliven i Jehovas gunst som et godkendt medlem af den kristne menighed.

Hvad med udstødelse? Det kan ganske enkelt sammenfattes i spørgsmålet: Hvad er vedkommendes holdning til drikkeri? Virker han, trods dine tålmodige og samtidig beslutsomme forsøg på at få virkeligheden til at gå op for ham, besluttet på at fortsætte med at drikke? I denne forbindelse er det interessant at bemærke hvad bogen Alcoholics Anonymous (Anonyme Alkoholikere; foreningen af samme navn hjælper alkoholikere.) tilråder alkoholikeres arbejdsgivere:

„Hvis De er sikker på at han ikke ønsker at holde op, kan De lige så godt afskedige ham . . . At fyre sådan en mand kan meget vel vise sig at være en velsignelse for ham. Det kan være netop det chok han behøver.“ Hvis en har en holdning der medfører at han eller hun må udstødes for at menigheden kan bevares ren, kan det ligeledes være netop det „chok“ vedkommende behøver.

Hvad så hvis man er overbevist om at han virkelig ønsker at holde op? Hvis han går med til at få hjælp, kan det tage tid at se om han samarbejder. Sagkyndig bistand kan være nyttig; men han bør naturligvis forstå at det ikke er hele løsningen på problemet.

Han vil normalt have behov for fortsat hjælp, og især åndelig hjælp. Tidligere har han måske tyet til flasken når han var nedtrykt, vred, havde problemer på arbejdspladsen og så videre, og han har altså nu brug for din hjælp til at møde virkeligheden med en anden indstilling. Det kan også være at han bliver ved med at være naget af nedbrydende følelser, for eksempel skyldfølelse og mangel på selvtillid. Han føler sig måske uværdig til at nærme sig Jehova i bøn og har sikkert brug for din hjælp til at genvinde et tillidsfuldt forhold til Gud. Når du beder sammen med ham og for ham, kan det, i forening med de trøstende påmindelser i Guds ord, bortvejre hans frygt og afhjælpe hans tvivl.a — Jakob 5:14-16.

En der brækker benet har brug for en støttende bandage et stykke tid. Den der kæmper for at holde op med at drikke, behøver sikkert også en forstående skulder at læne sig til, og et lyttende øre. Er du villig til at hjælpe ham?

„Både de ældste og mange andre brødre besøgte mig,“ fortæller en broder som har måttet kæmpe for at holde op med at drikke. „Ord kan simpelt hen ikke udtrykke hvor meget jeg værdsætter al denne kærlighed og forståelse. Det var vidunderligt da jeg igen kunne bede til Jehova. Hvilken lettelse!“

„Brødrene hjalp mig på mere end én måde,“ fortæller en anden forkynder som fik hjælp til at klare sit alkoholproblem. „De foreslog endda at jeg sad ved siden af dem ved møderne, fordi jeg var bange for at komme. Især én broder hjalp mig virkelig. Han kom og besøgte mig når jeg havde mest brug for det — uanset hvilke andre planer han havde. Jeg er meget taknemmelig for hans kærlighed og tålmodighed.“

I visse tilfælde kan det være gavnligt hvis den der kæmper for at holde op med at drikke, kan snakke med en broder der selv har haft held til at overvinde alkoholproblemet. Hvorfor? Fordi han virkelig kan tale med om problemet, og fordi han af egen erfaring ved hvilke forandringer en alkoholiker må gøre. Men endnu mere fordi det viser den der kæmper for at holde op, at det virkelig er muligt. Han ser et eksempel foran sig. Alkoholikere vil rimeligvis hellere se en prædiken end høre en.

Hvad hvis der sker et tilbagefald? Det kan hænde. Igen er spørgsmålet: Hvilken holdning har alkoholikeren? Er du overbevist om at han virkelig ønsker at overvinde sit alkoholproblem? Indser han at han må fordoble sine anstrengelser hvis hans helbredelse skal skride fremad? Hvis det er tilfældet, har han brug for forstående hjælp.

Man skal altså ikke udstøde en af menigheden blot fordi han er alkoholiker. Hvis han virkelig ønsker at holde op, skal muligheden ligge ham åben. Men hvad nu hvis han med sine handlinger viser at han ikke virkelig ønsker at holde op? Hvis der har været gentagne tilfælde af drukkenskab, og al rimelig bistand ikke har hjulpet ham? Ifølge Paulus’ ord i Første Korinterbrev 5:11-13 bør han da udstødes.

Det kræver betydelig dømmekraft, tålmodighed og fasthed at hjælpe den der har et alkoholproblem. Det er ikke et spørgsmål om blot at sige til en broder eller en søster: „Tag dig nu sammen,“ eller: „Hvis du elsker Jehova, vil du holde op med at drikke.“

Prøv snarere at forstå alkoholismens væsen, hvad den er og hvad den gør ved folk. Hav i tanke at du måske skal nedbryde en mur af benægtelser som alkoholikeren har bygget op omkring sig selv. Du må få ham til at indse at han har et alkoholproblem og at han behøver hjælp. Han behøver din stadige hjælp og støtte. Men er resultaterne ikke rigelig indsatsen værd?

Som en søster, der fik hjælp til at overvinde sin alkoholisme, siger: „De ældste var så kærlige og forstående at jeg hver dag takker Jehova for at han sendte dem. Mit hoved er klart nu. Jeg kan tale til Jehova med en ren samvittighed. Jeg overværer også alle møderne, og nyder dem virkelig.“ Ja, hvor er sådanne taknemmelige for tilsynsmænd der giver af sig selv og villigt viser hjorden omsorg ud fra „et virkeligt ønske om at tjene“! — 1 Peter 5:1, 2, Todayʹs English Version.

[Fodnote]

[Illustration på side 11]

Alkoholikeren behøver sikkert en forstående skulder at støtte sig til, og et lyttende øre

[Illustration på side 12]

Total afholdenhed er nødvendig for alkoholikere

„Alt har jeg styrke til ved ham som giver mig kraft.“ — Filipperne 4:13.