Lær at svømme
DET kræver en vis indsats at lære at svømme. Men det åbner døren til mange adspredelser, såsom at stå på vandski og dyrke surfriding og dykning. Svømning i sig selv giver også den bedste motion man kan få. Og kan man svømme er man ikke helt hjælpeløs i vandet, hvilket måske endog kan redde ens liv en dag.
Kan De svømme? Kan Deres børn? Værdien af at kunne svømme kan illustreres af noget der hændte på en skibsrejse som den kristne apostel Paulus foretog. Uden for øen Malta forårsagede en storm at skibet gik på grund og begyndte at blive slået i stykker. De som kunne svømme sprang i vandet og svømmede uskadte i land. Kunne De have gjort det? Hvis De kan svømme vil De være i stand til at klare lignende nødsituationer i dag. — Ap. G. 27:42-44.
Vandskræk
Nogle mener at man bedst kan lære andre at svømme ved at kaste dem ud på dybt vand og på den måde tvinge dem til at svømme hvis de ikke vil synke. Men det kan være en frygtelig oplevelse, og mennesker som er kommet i kontakt med svømning på denne måde bryder sig sjældent om vandet. De får måske endog vandskræk. Når man skal lære at svømme er det meget bedre at gøre brug af et fremadskridende program så man undgår sådanne oplevelser.
I virkeligheden er vandskræk den største hindring for at lære at svømme. Det er ellers temmelig let at svømme, for menneskelegemet har en naturlig evne til at flyde og til at holde sig oven vande. Så svømning er næsten kun et spørgsmål om at bruge armene og benene som padleårer til at bevæge legemet frem.
Men hvad nu hvis en er bange for vandet? Man skal ikke gøre nar af vedkommende eller behandle ham utålmodigt. Man skal hellere bestræbe sig for at give ham tillid til at han let kan lære at svømme. Han bør hjælpes til at forstå de simple bevægelser der bruges i svømning og at han ikke vil synke hvis han slapper af. Prøv også at indøve svømmeprogrammet skridt for skridt så han undgår at komme i en situation hvor han sandsynligvis vil fejle.
Tilvænningsøvelser
Selv før man begynder undervisningen i et bassin eller et andet sted hvor der er vand, kan der gøres visse forberedelser. Et barn kan øve sig i at holde vejret, og så ånde ud. Det kan lyde ret elementært, men hvis man ikke har prøvet det før, skal der øvelse til.
Et barn kan også øve sig ved at oversprøjte sig selv med vand, især i ansigtet. Det er vigtigt at det vænner sig til det. Ligeledes er det vigtigt at det opnår færdighed i at holde vejret under vand. Det kan øve sig i det i badekarret eller endda i en vaskekumme. Tag ikke engang disse små skridt som en selvfølge. Ros barnet når det gør det rigtigt.
Derefter kan barnet øve sig i at ånde ud under vandet. Fortæl det at det først skal ånde ud gennem munden, og at der så vil komme bobler i vandet. Barnet vil sikkert synes det er sjovt når det leger at det er en motorbåd. Næste skridt er at ånde ud gennem næsen mens munden er lukket. Men lad først barnet øve sig i at ånde ud gennem næsen. Ellers vil det måske instinktivt ånde ind fremfor at ånde ud når det kommer under vandet, og det er ubehageligt at få vand i næsen.
Hvad der end sker, bør man omhyggeligt undgå at gøre barnet bange. Bemærkninger som: „Engang var jeg lige ved at drukne“ eller „vandet var ved at skræmme livet af mig“, kan netop have en forkert virkning. Gør en bevidst anstrengelse for at fremstille svømning som noget meget fornøjeligt.
I bassinet
Selv om det måske ikke er så svært at få barnet op i en balje eller få det til at dykke hovedet under vand, kan det ske at en større vandmængde forskrækker det. Tag så barnet ved hånden og hjælp det i vandet samtidig med at De giver udtryk for at det er dejligt. Hvis vandet er varmt, fra 26° til 29° C, vil barnet sandsynligvis nyde det.
Når De er tålmodig, positiv og opmuntrende, kan selv et frygtsomt barn med tiden hjælpes til at more sig over at vade og plaske omkring i vandet. Lad det øve sig i at dykke hovedet under vand og ånde ud ligesom det gjorde i badekarret. Undervurder ikke dette skridt i svømmeundervisningen. Det er meget vigtigt at et menneske bliver fortroligt med vandet og ikke er bange for at blive våd over det hele.
Et andet vigtigt punkt når man skal lære at svømme er at man behersker sin vejrtrækning og ånder rytmisk. Sig til eleven at han skal holde Dem i hånden eller holde på bassinkanten. Få ham så til at tage en dyb indånding, dykke helt ned under vandet, ånde ud gennem næsen og komme op. Få ham til at gøre det langsomt mens han får anvisningerne: „Indånd dybt, dyk, ånd ud, kom op og få luft.“
Eller De kan gøre det sammen med eleven og få en leg ud af det. Stå med front imod hinanden i vand op til brystet og hold hinanden i hænderne med strakte arme. Foretag nu nogle rytmiske dykninger ned under overfladen med vippende bevægelser. Mind eleven om at han skal tage en dyb indånding når han kommer op og ånde ud under vandet.
Når én dykker hovedet ned under vandet første gang, er det næsten sikkert at han vil lukke øjnene. Men det er vigtigt at han vænnes til at have dem åbne. Det vil først og fremmest fjerne eller afhjælpe noget af frygten for vandet. Og senere, når han lærer at svømme, vil det være en sikkerhedsforanstaltning såvel for ham selv som for andre, at han ser hvor han svømmer.
De kan også gøre det til en leg at lære det. Man kan dykke og give hinanden hånden under vandet. Eller De kan dykke og angive et tal med fingrene. Lad eleven prøve at konstatere hvilket tal De mener. Og en anden leg som kan være meget morsom er denne: I vand der når til livet skal man dykke ned på bunden og opsamle farvede sten, skaller eller mønter.
Når eleven mestrer disse øvelser må man fortælle ham at han gør gode fremskridt. Nu er han parat til det sidste afgørende skridt i svømmeforberedelsen.
Lær at flyde
Det skridt består i at flyde. Prøv først den såkaldte „prop-flydning“. Mens eleven står i vand til brystet fortæller De ham at han skal bøje ned i knæene indtil hagen når vandoverfladen. Derefter skal han tage en dyb indånding, bøje sig forover og trække knæene op mod brystet mens han slår armene om dem. Han skulle flyde med ryggen op af vandet og ligne en hoppende korkprop. Det er godt at lære denne flydemåde først fordi den lærer en hvordan man skal komme tilbage på benene igen når man flyder på maven.
At flyde på maven er kun et spørgsmål om at ligge på vandet med ansigtet nedad og arme og ben strakt ud. Det er nemmest hvis eleven står i vand til lidt over livet. Sig så til ham at han skal tage en dyb indånding, bøje sig forover med udstrakte arme og lægge ansigtet i vandet. Hans ben skal stige op til overfladen bag ham. Efter få sekunders forløb skal han bøje knæene op mod brystet og genindtage udgangspositionen.
Det er vigtigt at lære at flyde på denne måde, for det beviser for eleven at han ikke vil synke når han svømmer med ansigtet nede i vandet. Det gør det også klart at man simpelt hen svømmer ved at fremdrive det flydende legeme med arm- og benbevægelser. Men før eleven prøver disse bevægelser, lær ham så at glide frem, flydende på maven.
Lad ham stå i vand til livet med ryggen mod bassinvæggen. Han skal strække armene frem over vandet, bøje det ene ben og sætte foden mod væggen. Fortæl ham nu at han skal tage en dyb indånding, lægge sig frem i vandet og bruge foden til et blødt afsæt fra væggen. Han skulle glide frem gennem vandet, helt udstrakt fra fingerspidser til tåspidser. Når fremdriften ophører skal han rejse sig op igen.
Hvis et sådant skridt-for-skridt-program er fulgt hertil og eleven kan mestre alle de nævnte øvelser, er han parat til at lære selve svømmetagene.
Svømningen
For det første skal man indøve nogle benbevægelser. Lad eleven flyde på maven. Han kan holde på bassinkanten eller De kan holde ham oppe ved at støtte med hånden under hans mave. Fortæl ham nu at han skal vippe de strakte ben op og ned i vandet med små spark. Det kan begynde at drive ham frem gennem vandet, hvis De holder ham. Ros ham virkelig for denne præstation. Han svømmer næsten.
Derefter er det nødvendigt at lære nogle armbevægelser. Et barn vil måske helst løfte armene op over vandoverfladen som han har set mange crawlsvømmere gøre. Men fortæl ham at De gerne vil have at han, til at begynde med, bruger dem under vandet.
Få ham til at indtage den samme flydestilling på maven og støt igen med hånden under hans mave. Han skal først strække den ene arm frem og derefter den anden. De armbevægelser man skal gøre minder om de benbevægelser en hund gør når den svømmer. Når den ene arm går frem trækkes den anden tilbage gennem vandet.
Nu er det kun et spørgsmål om at benbevægelserne udføres samtidig med armbevægelserne for at drive legemet frem. Når eleven kan det, svømmer han faktisk! Han bruger den såkaldte „hundesvømning“, den enkleste og primitiveste svømmemetode.
Selvfølgelig er der meget mere at lære før man bliver en god svømmer. Med tiden vil eleven forlænge sine armtag, måske finde ud af at han kan øge farten ved at strække dem over vandet. Nu begynder han på crawlsvømning, den hurtigste og en af de mest populære former for svømning. Men for at opnå et godt resultat skal han lære at have den rigtige vejrtrækning samtidig med arm- og benbevægelserne. Alt dette kræver øvelse, øvelse og atter øvelse. Imidlertid kan svømning ikke alene bidrage til mange timers fornøjelig adspredelse, men kan endog komme til at redde ens liv.