Hvor længe kan De klare Dem på dybt vand?

DET amerikanske National Safety Council anslår at halvdelen af landets indbyggere ville drukne hvis de blev skubbet i vandet i den dybe ende af et svømmebassin.

En undersøgelse som er foretaget af Bramwell Gabrielsen ved Georgias universitet, har afsløret at 71 procent af et antal ofre for druknedøden ikke havde kunnet svømme; 22 procent blev betragtet som ret gode svømmere; og kun 1 procent var dygtige svømmere.

Selv om disse undersøgelser og skøn viser at ens chancer for at undgå druknedøden er betydeligt større hvis man kan svømme, tvivler mange svømmelærere dog på at man, blot ved at svømme lidt en gang imellem for fornøjelsens og motionens skyld, er tilstrækkelig udrustet til at klare store afstande, hårdt vejr, tungt tøj og andre vanskeligheder. En interessant flydemetode stammer fra svømmelederen ved Georgia Institute of Technology, Fred R. Lanoue. Professor Lanoue har kaldt sin metode „drown proofing“ [druknebeskyttelse].

Metodens princip

„Drown proofing“-metoden er baseret på den idé at man vil klare sig bedst hvis man det meste af tiden kan hvile i en afslappet, opretstående stilling lige under vandoverfladen, og kun behøver at løfte hovedet oven vande når man skal trække vejret. Først og fremmest må man vide at menneskelegemet, også selv om det er påklædt, almindeligvis har en tendens til at flyde eller næsten flyde.

Forestil Dem en almindelig padleåre af træ, der, som De ved, kan flyde. Lad os antage at De fæster en tilstrækkelig stor vægt til den ende hvor bladet sidder, og derved næsten fratager åren dens evne til at flyde. Hvad sker der så? Bladet synker lige ned og trækker åren under vand. Men den frie ende kommer snart op til overfladen igen. Åren synker ikke; den flyder stadig, men for det meste under vandet.

Forestil nu Dem selv i padleårens sted. Deres legeme vil synke og stige på samme måde som åren, så længe Deres lunger er fri for vand. Når der er luft i lungerne fungerer de som en naturlig redningsvest. Med dette faktum i tanke konkluderede professor Lanoue at skulle man holde sig flydende i vandet gennem længere tid, måtte det bedste være at flyde på en sådan måde at man kun løftede hovedet op af vandet for at ånde, og kun akkurat højt nok til at kunne indånde en ny portion luft.

I korthed går metoden altså ud på at man skal flyde afslappet under vandet i mere eller mindre oprejst position. Når først princippet er lært, kan selv et femårs barn holde sig flydende på dybt vand i timevis. Nogle har på denne måde dukket op og ned i hårdt vejr på havet i tolv timer og har „gået“ en strækning på over tredive kilometer i vandet!

Men metoden kræver øvelse hvis den virkelig skal kunne redde én i et ulykkestilfælde. Når man tager i betragtning at der i De forenede Stater og Canada hvert år drukner omkring 7000 mennesker,a ville det da ikke være klogt at lære hvordan man klarer sig på dybt vand?

Hvordan man lærer teknikken

Hvis De skal lære teknikken i denne metode, må De først og fremmest opgive forsøget på, at holde hovedet oven vande. Ideen er at man skal lade hovedet falde forover i vandet og lade kroppen hænge lodret, ikke i almindelig vandret svømmestilling. Armene skal hænge slapt ned fra skuldrene. Man skal hænge som en klud i vandet.

Vær ikke bange; det er de færreste der går til bunds. Deres krop vil flyde i vandet mens kun Deres baghoved er at se over vandoverfladen. Når man hænger på den måde, med fødderne nedad, lader man vandet gøre arbejdet med at støtte kroppen og sparer derved på sine kræfter.

Men når nu næsen og munden er under vand i denne position, hvad skal man så gøre når man skal have luft efter cirka femten sekunders forløb?

Løft armene let og afslappet idet De krydser dem foran hovedet. Løft også, på samme lette måde, det ene ben mod brystet og stræk det forud mens De samtidig strækker det andet ben bagud. Løft nu hovedet og ånd ud gennem næsen. For at holde hovedet oven vande længe nok til at De også kan nå at ånde ind, må De nu samle benene til et svømmespark og feje blødt til siden med armene. Denne bevægelse med arme og ben skal være tilstrækkelig til at De kan få en god mundfuld luft, men behøver ikke at løfte Deres skuldre op af vandet.

Så snart De har taget luft ind, skal De lade hovedet synke ned i vandet igen, med ansigtet nedad, og lade armene hænge ned langs siderne. Hvil med kroppen fuldstændig afslappet. Hæng dog ikke så længe i vandskorpen at De føler at Deres lunger er ved at sprænges, men kom op efter luft igen før De føler absolut behov for det.

Ved skiftevis at hvile og komme op efter luft på denne måde, vil De opdage at De kan opholde Dem i vandet temmelig lang tid uden at blive træt. Fordelen er at man ikke opbruger sine kræfter ved hele tiden at skulle bevæge kroppen. Faktisk hviler man det meste af tiden.

Man vil desuden opdage at man, ved at regulere sine ben- og armbevægelser, kan komme næsten en hel meter frem i vandet hver gang man dukker op for at trække vejret. På denne måde kan man, lidt efter lidt, tilbagelægge en lang strækning uden at trættes. For at metoden skal virke efter hensigten må man naturligvis bruge tid på at øve sig.

Når man ved hvordan man kan holde sig flydende i lang tid på dybt vand, er det en god beskyttelse mod at drukne. Men hvis man tager sine forholdsregler er det usandsynligt at man i det hele taget kommer i en situation hvor der er fare for at man drukner.

Træf altså Deres forholdsregler. Tænk lidt over denne alvorlige kendsgerning: Druknedøden er den næsthyppigste dødsårsag som følge af ulykker i U.S.A. Og også herhjemme mister mange mennesker hvert år livet som følge af drukning. Dette er i sandhed en god grund til at sætte sig ind i hvordan man klarer sig på dybt vand.

[Fodnote]