Kan situationen forbedres?
KAN underskuddet på De forenede Staters betalingsbalance nedbringes? Hvad er der i vente for verdens valutasystem?
For at nedbringe underskuddet må Amerika foretage tilbundsgående forandringer. Militærudgifterne må nedskæres drastisk. Det betyder at U.S.A.s troppekoncentrationer forskellige steder i verden må reduceres, eller i det mindste at andre lande må til at betale for dem. Men begge dele er svære at gennemføre.
Et forslag der blev fremsat i maj 1971 om at det store antal amerikanere i Europa — mere end 300.000 soldater og 200.000 pårørende — skulle nedskæres for at spare penge, vakte voldsomme protester fra regeringens side. Politiske hensyn vandt. På trods af det store tab i dollars skulle tropperne og de pårørende blive der foreløbig.
Derimod foretages der nedskæringer i Asien og Stillehavsområdet. Soldater trækkes tilbage fra mange områder der, også fra Vietnam.
Et dilemma
Foruden større militære nedskæringer må De forenede Stater begrænse inflationen, således at priserne ikke bliver ved med at stige. Lavere priser vil gøre landets varer mere konkurrencedygtige i verdenshandelen.
Men når sådan noget gennemføres resulterer det ofte i en lavere omsætning, som igen skaber større arbejdsløshed. Det var det der skete i 1970 da man forsøgte at reducere den stadig stigende inflation. Rentefoden blev hævet for at gøre det sværere at skaffe penge. Statens og erhvervenes forbrug blev skåret ned. Alt dette var med til at fremkalde en nedgangskonjunktur og stor arbejdsløshed. Og det er noget som intet politisk parti der er ved magten, er interesseret i.
Derfor er De forenede Stater i et dilemma. For at reducere udstrømningen af dollars og nedskære underskuddet må de begrænse inflationen i landet. Men det hæmmer erhvervslivet og gør millioner af amerikanere vrede. Derfor betragtes en nedgangskonjunktur som et større onde, politisk set, end det at pådrage sig andre landes vrede. Disse lande stemmer jo ikke ved de amerikanske valg.
Hvis amerikanerne på den anden side stimulerer erhvervslivet for at undgå eller bekæmpe en nedgangskonjunktur, fører det ganske givet til en voldsommere inflation. Sænkes rentefoden, lånes og bruges der flere penge. Statens og erhvervenes forbrug øges. Når det bliver lettere at få penge vil folk bruge flere. Der skabes altså efterspørgsel efter flere varer, hvilket kræver større produktion, som igen betyder mere arbejde. Men så er priserne tilbøjelige til at stige, og det gør de amerikanske varer endnu dyrere og mindre konkurrencedygtige i verdenshandelen.
Med større pengerigelighed bruger folk ofte flere penge til alt muligt, også til udenlandske produkter. Og der er større sandsynlighed for at de tager på ferie i udlandet. Alt dette forværrer betalingsbalancen. Det er på grund af dette dilemma at formanden for den amerikanske centralbankstyrelse, Arthur Burns, har udtalt at De forenede Staters økonomiske situation er så skrøbelig at han tvivler på at den for øjeblikket kan overleve endnu en højkonjunktur.
Udsigterne
Er der udsigt til at der vil blive gjort noget for at bremse det voksende underskud? Nogle regeringsembedsmænd synes at være optimistiske.
Mange private økonomer er det imidlertid ikke. Dr. Roy Reierson, ledende økonom ved Bankers Trust, erklærer: „De forenede Stater må reducere sit underskud på betalingsbalancen, således at beholdningen af dollars kommer til at svare nogenlunde til dollarkravet fra udenlandske private og offentlige indehavere af værdipapirer. Dette har De forenede Stater ikke gjort, og der er kun ringe udsigt til at man vil gøre det.“
En anden økonom har bemærket at de forskellige finansministre i tidens løb har lovet at bringe underskuddet til ophør i løbet af nogle få år, men aldrig har holdt deres løfter. I stedet for er underskuddet vokset hurtigt. Så det egentlige problem med at opnå en funktionsdygtig balance mellem de vestlige nationer og De forenede Stater forbliver i øjeblikket uløst.
På baggrund af dette advarer Myers’ Finance Review fra Canada: „Verden nærmer sig en valutakrise som vil berøre hver eneste valuta.“ Og en europæisk bankmand siger: „Måske ender vi i den værste økonomiske forvirring siden den i trediverne.“
Skønt forstående over for den amerikanske dollars problemer, har den ansete franske økonom Jacques Rueff endog erklæret: „Jeg frygter for at problemet har taget magten fra os, og betalingsbalancen kun vil blive genoprettet ved en tvungen konsolidering — det vil sige fallit som i 1931.“
Selv om der gøres midlertidige forbedringer, hvad så med de langtrækkende udsigter? Er det muligt at verden atter kan blive ramt af en økonomisk forvirring som den store depression i 1930rne?
I virkeligheden er en langt større forvirring på vej! Ethvert system grundlagt på selviske interesser lægger grunden til sin egen ødelæggelse. Det nuværende verdensøkonomiske system baseret på selviske nationale og individuelle interesser ville, hvis det fik tid nok, bryde sammen som så mange andre systemer i historien har gjort.
Afslutningen på det nuværende økonomiske system vil imidlertid ikke komme bare som en følge af folks begærlighed. Afslutningen vil skyldes guddommelig indgriben! Med henblik på vor tid erklærer bibelprofetien: „I hine kongers dage vil Himmelens Gud oprette et rige, som aldrig i evighed skal forgå, og herredømmet skal ikke gå over til noget andet folk; det skal knuse og tilintetgøre alle hine riger, men selv stå i al evighed.“ — Dan. 2:44.
Alle nuværende regeringer vil således, sammen med deres økonomiske systemer, om kort tid blive udslettet ved Guds kraft. Menneskers anliggender vil derefter ikke længere blive styret af selviske politiske eller økonomiske interesser. De vil blive styret af en retfærdig forvaltning, Guds himmelske regering, som vil søge menneskehedens varige gavn på alle områder, også det økonomiske. Gud har lovet at indføre en sådan forvaltning til varig velsignelse for alle som elsker retfærdighed. — Ef. 1:8-10.
Vil De nyde godt af denne forvaltning? Det afhænger i vid udstrækning af hvad De gør nu for at skaffe Dem oplysning om den og for at rette Deres liv ind efter de krav der stilles af Gud, den nye forvaltnings Ophav.