Er det umagen værd at holde sig i fysisk form?
DET var lørdag, ved en forretningsfrokost. Alle havde lige rejst sig. Pludselig faldt en mand sammen over sin sidemand. Han blev hjulpet hen i en stol. Men hjerteanfaldet dræbte ham faktisk på stedet. Han var kun fireogtredive år gammel, men noget overvægtig.
Det ville være nok så tragisk om det kun havde været et isoleret tilfælde. Men hver dag rammes mange mennesker i trediverne, fyrrerne og halvtredserne af hjerteslag — de dør eller lammes. Det er en epidemi! The New York Times Encyclopedic Almanac 1970 siger: „Vi befinder os i en ny tidsalder med pandemier [udbredte epidemier] siden næsten halvdelen af mændene i de vestlige lande (og et stigende antal kvinder) dør af en enkelt årsag — hjertekranssygdomme.“
Hvorfor er det især i de vestlige lande, som har materiel velstand, at denne sygdom er almindelig? Og hvorfor er den blevet en epidemi i denne generation? De medicinske eksperter udtaler samstemmende at der er flere medvirkende faktorer som hver især virker ugunstigt på den fysiske kondition.
Hvad vil det sige at være i fysisk form?
Ifølge en læge giver en tilstrækkelig god kondition et menneske mulighed for at udføre sine daglige sysler uden at føle udmattelse. En der er sund og rask har en fysisk reserve som er stor nok til at han kan klare en nødsituation, og besidder tilstrækkeligt med energi til at nyde sin fritid.
Så det må siges at en som er fysisk sund er i stand til at klare et vist pres. Presset skyldes måske en travl dag på kontoret, noget husligt arbejde, en undgået ulykke, en løbetur for at nå bussen, eller lignende. Den slags stiller ekstra krav til legemet; der skal bringes mere ilt rundt til musklerne og flere affaldsprodukter skal føres bort. Det kræver forøget arbejde af hjertet og hurtigere blodomløb.
Men hvad nu hvis man ikke er i god form? Så reagerer de fysiske funktioner ikke tilstrækkelig godt. Det kan være farligt. Man hører tit om mennesker der bryder sammen fordi de udsætter sig selv for legemlig overbelastning. For eksempel styrter mange mennesker om når de om vinteren skal skovle fortovet fri for sne. Deres hjerte og kredsløb er ikke tilstrækkelig opøvet til at levere den øgede blodmængde, og svigter så.
En god fysisk kondition er absolut ønskværdig. Man bliver ikke blot stærkere — i stand til at klare belastende situationer uden farlige bivirkninger — men det kan forbedre ens personlige ydeevne på alle områder. En der er sund og rask har det bedre, ser bedre ud, har mere energi og glæder sig derfor mere over livet.
Nu drager De måske den slutning at det er anstrengelserne værd at holde sig i fysisk form. Men hvor store anstrengelser er tilrådelige? Hvilke faktorer har en skadelig indvirkning på konditionen og er således medvirkende til hjertesygdomme?
Konditionens største fjender
En af faktorerne er fedme og fedtholdige næringsmidler. Når man spiser en overflod af kalorierig mad oplagres fedtet i kroppen. (Halvdelen af De forenede Staters voksne er overvægtige.) Men langt farligere er de skjulte fedtaflejringer, især de der hober sig op i hjertevævenes kransarterier. Blokering af en livsvigtig pulsåre fører ofte til et dødbringende hjerteanfald.
Undersøgelser viser at afrikanske bantuer og andre folkeslag som får en kaloriefattig kost kun har små, om overhovedet nogen, fedtaflejringer i hjertevævenes kransarterier, og derfor kun få hjertesygdomme. Men i de velstående lande er det blevet almindeligt at folk har åreforkalkning. Det er bemærkelsesværdigt at hyppigheden af hjertesygdomme under den anden verdenskrig faldt drastisk i de skandinaviske lande fordi den kalorierige og fedtholdige kost var begrænset.
At holde øje med sin kost er derfor en absolut nødvendighed for den fysiske kondition. Det begrænser muligheden for hjerteanfald. Synligt fedt betyder sandsynligvis at der inde i kroppen vil ophobe sig fedtaflejringer i arterierne, og arterieindsnævring er forbundet med stor fare. Så undgå overvægt! Det må også tilrådes at begrænse eller udelukke mad der er stegt i animalsk fedt, og desuden i udstrakt grad at gøre god brug af grøntsager, frugter og kornprodukter som næringskilde.
En anden faktor som menes at gå ud over den fysiske form er det daglige jag og den anspændte levemåde. Tidligere generationer levede ikke i det samme jag, med denne følelse af tidens pres, den frygtelige konkurrence og den lurende fjendtlighed alle vegne. Skønt det er svært at måle virkningerne af stress, tror nogle eksperter at netop det er en hovedårsag til den forfærdende stigning i hjertesygdomme. Hjertespecialisten Meyer Friedman forklarer:
„Det jeg siger er — og vi har meget materiale til at støtte det — at hver gang en mand kæmper uafbrudt for at få udrettet for meget på for kort tid, og således giver sig selv en fornemmelse af kronisk hastværk, eller hver gang en mand kæmper alt for konkurrencepræget med andre, så fremmer denne kamp tydeligt hjertekranssygdommens forløb. . . . de biokemiske kræfter der udvikles ved den indre uro er i sig selv fuldt ud i stand til at forårsage hjertestop.“
Hvis man hele tiden kører en bilmotor med tophastighed vil det afkorte dens levetid. I realiteten er det dét millioner af mennesker gør med sig selv — hektisk stræber de efter at være foran, at få en bedre stilling, at nå længere end andre kun for pludselig at bryde sammen. Det er det bestemt ikke værd! At opnå mange materielle goder er ikke nødvendigt for at opnå virkelig lykke. — 1 Tim. 6:8-10.
En almindelig fjende for konditionen
Nu kommer vi til en for konditionen meget almindelig fjende — den stillesiddende livsform. Man mener at den er hovedårsag til at så mange får hjertesygdomme. Det synes som om målet i dag er at fjerne ethvert behov for at bruge en muskel.
Biler har erstattet ben som det vigtigste transportmiddel, og selv armene bliver skånet ved servostyring og trykknapstyrede vinduer. I kontorbygninger bliver de ansatte transporteret fra den ene etage til den anden med elevator. Til hjemmet kan man få elektrisk drevne børster til at pudse sko eller børste tænder med. Græsplæner klippes med motorplæneklippere. Og man kan skifte fjernsynskanal fra sin stol med fjernstyrede kanalskiftere.
Næsten enhver form for fysisk anstrengelse er blevet fjernet. Det er en kendsgerning at mange kontorfolk ikke udfører noget hårdere arbejde end at tage brusebad og klæde sig på!
Men øger mangel på motion virkelig faren for hjerteanfald? Ja, det er bevist at der blandt stillesiddende mennesker er flere der får hjerteanfald end blandt fysisk aktive.
For eksempel fandt man ved en undersøgelse i London at hyppigheden af hjerteanfald hos buskonduktører som hele tiden gik frem og tilbage og op og ned ad trapperne i todækkerbusserne, kun var halvt så stor som hos buschaufførerne. Ligeledes viste en undersøgelse i klostre hvor kosten og omgivelserne var de samme, at der blandt markarbejderne forekom færre hjerteanfald end blandt de munke der havde stillesiddende arbejde.
Autoriteter udtaler næsten alle samstemmende at motion er uundværlig for et godt helbred. Lederen af afdelingen for hjertekarundersøgelser ved universitetet i Vermont, dr. Vilhelm Raab, har udtrykt det tydeligt: „Mangel på motion er hovedårsagen til hjertekranssygdomme.“
Men hvorfor behøver vi motion for at leve?
Hjertets kapacitet
Vores legeme er sammensat af mere end 600 muskler, hvoraf hjertet er den mest betydningsfulde. Normalt banker det omkring halvfjerds gange i minuttet eller næsten 100.000 gange om dagen. Samtidig pumper det syv tons blod gennem legemets næsten 100.000 kilometer blodkar. Dog arbejder hjertet ikke hårdt ved den hastighed. Det kan let præstere meget mere.
Når hjertet gennem øvelse er blevet optrænet kan det hos et menneske der er i god fysisk form pumpe dobbelt så meget blod ved hvert slag. Og det kan hurtigt øge hastigheden og pumpe effektivt med 180 slag i minuttet. Derfor er hjertet i stand til at femdoble sin ydelse og pumpe omkring seksogtyve liter i minuttet for at tilføre legemets muskler næring! Og hos sportsfolk kan hjertet have en endnu større kapacitet.
Når hjertet har en så betydelig arbejdskapacitet er det klart at det hos en stillesiddende person må lide under mangelen på motion. Dr. M. F. Gram fra University of Texas Southwestern Medical School bemærker: „At berøve dette bemærkelsesværdige organ sin maksimale ydeevne i længere tid er en invitation til ulykken. Det er som at lægge sin arm i en slynge; musklerne lammes og svinder, og snart er armen kun i stand til at udføre en brøkdel af det arbejde den oprindelig var beregnet til. Så når der med ét bliver brug for at den skal gøre en pludselig kraftanstrengelse, er den ude af stand til at klare situationen. Almindeligvis vil det for et utrænet hjerte resultere i et hjerteanfald.“
Hjertets behov
Hjertemuskelen behøver en konstant og stor blodmængde; den kræver 1/20 af legemets blodtilførsel, skønt den kun udgør 1/200 af legemsvægten. Hjertet får ikke dette blod direkte fra sine egne kamre men gennem de to kransarterier. Disse hovedarterier omkredser hjertet og forgrener sig i mange mindre arterier som rækker ind over og ned i hjertemuskelen. Ilten og de andre næringsstoffer der tilvejebringes af disse arterier er livsvigtige, og netop disse arterier spiller en rolle i forbindelse med hjerteanfald.
Værdien af regelmæssig motion
Hvad sker der når man sidder stille hele tiden? Arterierne som forsyner musklerne med blod indsnævres, og mange små blodkar forsvinder endog. Derfor tilføres der mindre blod, og altså mindre ilt, til musklerne. Legemets samlede blodmængde bliver tilmed nedsat. Hvis der opstår en krisesituation, måske et pludseligt pres eller en „tilstoppet“ kransarterie, hvad så? Kredsløbet vil ikke kunne afgive tilstrækkelige iltforsyninger til hjertet, og det kan forårsage et hjerteanfald.
På den anden side: Hvad sker der når man regelmæssigt får motion? Ved energisk fysisk aktivitet stiger den blodmængde der løber igennem skeletmusklerne, omkring ti gange, og disse musklers iltforbrug kan stige hundrede gange. Derfor forårsager regelmæssig motion at arterierne bliver større så de kan transportere mere blod. Samtidig åbnes der flere blodkar i muskelvævene; det giver nye leveringsruter og mere ilt. Særlig i hjertemuskelen er det en fordel, for selv om en arterie skulle blive „tilstoppet“, kan det blod der kommer fra hjælpekanaler være tilstrækkeligt til at hjertemuskelen ikke dør af iltmangel og helt standser.
Regelmæssig fysisk aktivitet styrker også hjertets pumpefunktion. Det gør at der kræves færre slag for at opnå det samme resultat, og hjertet får større mulighed for at hvile. Stillesiddende mennesker, hvis hjerte banker firs eller flere gange i minuttet, kan nedsætte denne hastighed betydeligt og give deres hjerte mere hvile ved at få regelmæssig motion.
Men den særlige fordel der er ved fysisk optræning er at det styrkede hjerte er mere ydedygtigt når det udsættes for pres. Det kan nemt bevises. For eksempel fik en gruppe kontorfolk ved en undersøgelse tyve minutters motion. Deres hjerte slog med en gennemsnitshastighed på 170 slag i minuttet — næsten så hurtigt som et utrænet menneskes hjerte kan slå uden at være i fare. Efter dagligt at have deltaget i dette motionsprogram i fireogfirs dage steg hjertets gennemsnitshastighed hos mændene imidlertid kun til 142 slag i minuttet. Deres hjerte udførte det samme arbejde, men med mindre anstrengelse. Konditionen var blevet bedre. Det betød at de bedre kunne tåle at blive udsat for pres og at faren for hjerteanfald var blevet mindsket.
Gør en indsats
Det er tydeligt at menneskelegemet er skabt til at få motion. Imidlertid er det forstandigt at være lidt moderat når man søger at imødekomme dette behov og at undgå at lægge overdreven vægt på den legemlige opøvelse og forsømme den åndelige. — Tit. 2:2; 1 Tim. 4:8.
Den træthedsfornemmelse som folk med stillesiddende arbejde føler, har tit forbindelse med mangel på motion. Hvis de deltog i en form for legemlig aktivitet ville det styrke dem og overvinde deres træthed. At gøre det til en vane at gå, er en god begyndelse. Hvorfor ikke gå i stedet for at tage bilen til korte ture? En læge har sagt: „At gå energisk — og lige fra ungdommen af — ville i sig selv betydeligt mindske faren for invaliditet eller tidlig død på grund af hjertekranssygdomme.“
Andre fysiske aktiviteter er også gode. Det er for eksempel sundt at svømme, cykle, vaske bil, ordne have eller slå græsplæne — ja, enhver form for regelmæssig aktivitet som kræver fysisk anstrengelse vil være gavnlig for folk med stillesiddende arbejde. At bruge trapperne fremfor elevatoren er en glimrende måde til at forbedre sin fysiske kondition.
Det er imidlertid nødvendigt med en advarsel: Pas på at motionen ikke bliver for voldsom til at begynde med, før Deres kredsløb er blevet vænnet til forøget aktivitet. Udvid motionen gradvis, og prøv ikke at gøre for meget på én gang. Det vil give hjertet og blodkarrene mulighed for lidt efter lidt at blive styrket uden at lide overlast.
Det er virkelig umagen værd at holde sig i fysisk form. Spørgsmålet er: Er De villig til at gøre en indsats?