Hjertelidelser — symptomer og forebyggelse

ALT for ofte hører man om slægtninge, venner og bekendte der rammes af hjerteanfald. Hvert år dør 16.000 danskere af hjertesygdomme, heraf en væsentlig del af blodprop i hjertet. „Omkring 2/3 af alle dødsfald på grund af blodprop i hjertet finder sted så hurtigt, at patienterne ikke når ind på hospitalerne. Og af dem, der når ind, dør 20-40% under indlæggelsen.“ (Tidsskriftet Helse, nr. 1, 1978) I de vestlige lande dør næsten halvdelen af mændene og et stigende antal kvinder af blodprop i hjertet, og i De forenede Stater dræber denne sygdom alene ét menneske hvert minut.

Det der virker så skræmmende er at så mange af ofrene er mennesker i 30rne, 40rne og 50erne. Ofte er der egentlig ikke noget i vejen med disse menneskers hjerte. Men hvorfor dør de så? Hvad sker der?

Problemets årsag

Problemet opstår fordi der ikke føres blod nok til hjertemuskelen. ’Jamen, hvordan kan det være?’ spørger man måske. ’Bliver hjertet ikke bogstavelig talt badet i blod? Gennemstrømmes det ikke daglig af flere tons blod?’

Jo, det gør det; så for at forstå problemets art må man altså vide lidt om hvordan hjertet arbejder. Hjertet er en hul muskel med fire kamre, højre forkammer og højre hjertekammer, og venstre forkammer og venstre hjertekammer. Iltet blod fra lungerne strømmer til venstre forkammer mens højre forkammer fyldes med blod der er mættet med kuldioxyd fra legemet. Ved forkamrenes sammentrækning tvinges blodet gennem ventiler, eller klapper, ind i hjertekamrene. Derpå følger hjertets vigtige pumpearbejde. Hjertekamrene trækker sig voldsomt sammen og sender samtidig det iltede blod gennem aorta ud til legemets forskellige dele, og det iltfattige blod gennem lungearterierne ud til lungerne.

Hjertemuskelen får ikke selv gavn af den livsopretholdende væske mens denne strømmer igennem kamrene. Dette forhold kan anskueliggøres ved hjælp af en tankvogn. Tankvognen kører ikke på den benzin den leverer ud til en kunde. Den må selv have fyldt brændstof på når den gør ophold ved servicestationerne. Dette brændstof ledes gennem brændstofsystemet til bilens motor.

På samme måde med det blod der passerer gennem hjertekamrene; det er ikke herfra hjertet får næring — eller „brændstof“. Nej, hjertet får næring fra blod som, efter at være pumpet ud af hjertet, ledes tilbage ad en anden vej. Og det er her, i disse ’rørledninger’ eller blodforsyningsbaner, vi skal finde årsagen til de mange hjerteanfald.

Blod der forlader hjertet pumpes ud i legemets store pulsåre, aorta. Men næsten umiddelbart efter ledes meget af det videre gennem de to koronararterier, eller kranspulsårer. Derved bringes ilt og kemiske næringsstoffer ud til alle dele af denne legemets vigtigste muskel. Men hvad sker der nu hvis noget hindrer blodstrømmen i koronararterierne?

Indsnævring af koronararterierne

Dette kunne sammenlignes med hvad der sker når der samler sig meget rust indvendig på et vandrør. Pumper man vand gennem røret, begrænses vandstrømmen. Og hvad sker der hvis man skal have meget vand igennem på kort tid? Pumpen der sender vandet gennem røret begynder måske at svigte under det ekstra pres, og det kan ende med at den bryder sammen.

Dette giver en idé om hvad der sker i hjertet på millioner af mennesker i dag. Koronararterierne indsnævres af fedtaflejringer. Denne tilstand kaldes aterosklerose. Hvad sker der nu hvis hjertet skal bruge ekstra blod i en fysisk eller følelsesmæssig nødsituation?

Selv hvis kun en lille del af hjertet midlertidigt får for lidt blod kan de elektriske mønstre på en eller anden måde blive ændret, hvorved hjerteslagenes rytme forrykkes. Der opstår en tilstand som kaldes ventrikelflimren — en usædvanlig og alvorlig komplikation hvor kamrene vibrerer i stedet for at trække sig rigtigt sammen, og standser af mangel på drivkraft. Døden indtræffer i løbet af få minutter medmindre pumpevirksomheden genoprettes.

Et hjerteanfald fremkaldes ofte af en trombe, en prop, i koronararterierne. Aterosklerose forårsager ikke en ensartet indsnævring af blodkarrene; nej, der viser sig fedtaflejringer her og der i blodkarret, mens resten af det har en normal diameter. Proppen sidder altså på et forsnævret sted i blodkarret og hindrer blodstrømmen til en del af hjertemuskelen. En sådan blokering af et blodkar i hjertet kaldes en koronartrombose, eller en koronarokklusion. Følgen af blokeringen omtales som myokardieinfarkta — et hjerteanfald.

Hvordan kan man konstatere om et menneske har et hjerteanfald?

Symptomer

Ofte er det svært umiddelbart at konstatere at der er tale om et hjerteanfald. Hjertespecialister anslår at 20 procent af førstegangsanfaldene indtræffer uden at patienten er klar over at det er et hjerteanfald han har. Det kan skyldes at et blodkar i hjertet lukker sig gradvis i løbet af uger eller måneder, og ikke pludseligt.

Problemet kan også være at man simpelt hen ikke genkender symptomerne på et hjerteanfald. Man tror måske fejlagtigt at de skyldes et alvorligt mavetilfælde. Patienten kaster måske op, lider af træthed og er grå i ansigtet. Der kan være andre tegn som sved og kortåndethed. Det mest almindelige symptom på hjerteanfald er imidlertid en ubehagelig pressen og trykken i brystet. Der kan også forekomme en knugende smerte i brystet — et næsten sikkert tegn på hjerteanfald.

Hjertestop behøver ikke at koste patienten livet; ofte kan han reddes hvis hans nærmeste ved hvad de skal gøre. Ved du hvordan du skal gribe en sådan situation an?

Hjertestop — hvad gør man?

Tilkald straks en ambulance. Drej 000 og meld: Hjertestop. Da minutterne imidlertid er kostbare og patientens hjerne i de fleste tilfælde lider varig skade medmindre hjertestoppet behandles inden for de første fire til seks minutter, må man desuden straks forsøge at få hjertet i gang igen.

I Hjerteforeningens pjece Bliv dus med dit hjerte siges der på side 13-15:

1. „Er man sikker på, der foreligger hjertestop, bør man først undersøge, om der er føderester eller andre fremmedlegemer f. eks. tandproteser i munden.“

2. „Herefter forsøger man med et par kraftige dunk i brystet. Dette er i nogle tilfælde nok til at få hjertet i gang igen.“

3. „Såfremt det ikke hjælper, skal patienten lægges på et hårdt underlag, for eksempel på gulvet, og man påbegynder hjertemassage, efter man hurtigt har trukket tøjet til side på overkroppen, så brystkassen er blottet. Man lægger sig på knæ ved siden af patienten, og anbringer den bageste del af den ene hånds håndflade (’håndens hæl’) over den nederste tredjedel af brystbenet med fingrene vinkelret på brystbenets længdeakse. Herefter anbringes den anden hånd oven på den første. Med strakte arme sammentrykkes brystkassen 40-50 gange i minuttet — ikke hurtigere (tæl til énogtyve, toogtyve, treogtyve og gentag). Der skal udøves et stort — men ikke for stort — tryk, så brystkassen trykkes 4-6 cm ind hver gang hos voksne, noget mindre hos børn. Er patienten kraftigt bygget og overvægtig, skal man som regel lægge alle kræfter i. Man bør dog vide, at trykker man for hårdt, kan man beskadige hjertet, lungerne og organerne i bughulen.

Ved hjertemassage trykkes hjertet sammen imellem brystbenet og rygsøjlen. På denne måde pumpes blodet rundt i kroppen.“

4. „Kunstigt åndedræt — mund til næsemetoden — skal gives samtidig med hjertemassagen. Patientens hoved skal bøjes helt tilbage. Herefter blæser man luft ind gennem næsen, 15-20 gange pr. minut. Er man alene, skal der skiftes mellem 10-15 gange med hjertemassage og 2-3 gange med kunstigt åndedræt. Er man to, er det lettest at give 3 gange hjertemassage efterfulgt af 1 gang med kunstigt åndedræt og så fremdeles.“

Pjecen siger videre: „Som hovedregel bør genoplivning kun udføres af personer, som har lært, hvad man skal gøre, fordi hjertemassage ikke er uden risiko. Men indtræder der hjertestop, skal der handles hurtigt. Det er livsvigtigt at begynde genoplivning med det samme, selv om man ikke har prøvet det før.“ „Man skal være sikker på, at der foreligger hjertestop, før man påbegynder genoplivning, og man skal med det samme ophøre med genoplivning, hvis patienten rører på sig eller vågner op, så er der ikke længere tale om hjertestop. Husk: er der puls, er der ikke hjertestop.“

Hvorfor ikke sætte dig grundigt ind i metoden, så du er forberedt hvis situationen en dag skulle opstå — måske kan du redde et medmenneske.

Forebyggelse

Hvad kan man gøre for at forebygge hjerteanfald? Kan man hindre, eller i det mindste forhale, fedtaflejringer i arterierne — den væsentligste årsag til hjerteanfald?

Der er almindelig enighed om at kolesterol og fedtstoffer (glycerider) spiller ind ved udviklingen af disse aflejringer. Sund fornuft byder os derfor at passe på med hvad vi spiser og at undgå at blive overvægtige, eftersom synlig overvægt formodentlig er ensbetydende med at der også ophobes fedtansamlinger i vore arterier, med en farlig indsnævring til følge. Det tilrådes også at begrænse eller helt udelukke indtagelse af madvarer der er friturestegt i animalsk fedt. Spis derimod rigeligt af næringsrige grøntsager, frugt, meloner og kornprodukter.

Vor tids forjagede, spændingsfremkaldende livsform synes også at medvirke til en hurtigere udvikling af fedtaflejringer i arterierne. De der ustandselig kæmper for at udrette for meget på for kort tid er tilbøjelige til at få hjerteanfald, så man gør klogt i at undgå denne konstante følelse af hastværk.

Tilstrækkelig motion er også vigtig hvis man skal afværge eventuelle farlige virkninger af fedtaflejringer i sine arterier. Lederen af hjerte-karforskningen ved University of Vermont, dr. Wilhelm Raab, har sagt: „Manglende motion er hovedårsagen til hjerte-karsygdomme.“ Hvorfor det?

Hjertet er som bekendt en muskel, og muskler bliver svage når de ikke bruges tilstrækkeligt. Hele vort kredsløb påvirkes i ugunstig retning. De arterier der fører blod til vore muskler bliver mindre i omkreds, og mange af de små blodkar forsvinder ligefrem. Ved regelmæssig motion bliver arterierne derimod større og kan rumme mere blod. Desuden åbner der sig flere blodkar i muskelvævet, hvilket betyder nye iltforsyningslinjer og en mindsket fare for hjerteanfald.

Regelmæssig fysisk bevægelse styrker også hjertets pumpevirksomhed. Med færre slag kan hjertet nu udføre den samme mængde arbejde. Et fysisk veltrænet hjerte skal således ikke i samme grad anstrenge sig for at klare en nødsituation som et hjerte der ikke er i træning. Beskyt derfor dit hjerte ved regelmæssigt at motionere. En læge har sagt: „Hvis vi lige fra ungdommen af praktiserede at gå i rask tempo ville det i sig selv drastisk nedskære den invaliditet og de tidlige dødsfald der skyldes hjerte-karsygdomme.“

Men ikke alle hjertelidelser fremkaldes ved at fedtaflejringer forsnævrer koronararterierne. Nogle opstår som følge af at hjertets elektriske ledningssystem ikke virker tilfredsstillende.

Hjerteblok

Som tidligere nævnt har hjertet et kompliceret system af særlige celler der igangsætter og leder elektriske impulser gennem hjertet for at udløse dets rytmiske slag. Hjerteblok er en abnormitet ved overførselen af disse elektriske impulser. Impulserne når ikke rigtigt igennem, og hjertets pumpevirksomhed hæmmes.

Der er forskellige former for hjerteblok. Ved delvis hjerteblok er der måske kun tale om en forsinket overførsel af impulserne, og den medfører ikke nødvendigvis noget særlig unormalt ved hjertefunktionen. Men lidelsen kan blive alvorlig. Impulserne fra forkamrene til hjertekamrene kan blokeres fuldstændig, og så slår hjertekamrene uafhængigt af hinanden. Følgen bliver utilstrækkelige hjerteslag der ikke formår at føre blodet rundt i tilstrækkelig mængde. Hvis hjerteblok får lov til at fortsætte og blodstrømmen reduceres for stærkt, kan patienten dø.

I dag er der imidlertid tusinder af mennesker der trods en hjertelidelse praktisk talt lever normalt, mennesker som, hvis sygdommen havde ramt dem for år tilbage, sandsynligvis ville have været døde. De lever i dag takket være opfindelsen af en kunstig pacemaker. Den første pacemaker blev indopereret omkring 1960. Dette lille apparat har vist sig så effektivt at i hundredtusindvis af mennesker i dag går rundt med en pacemaker i kroppen. Følgende artikel handler om hvor store forandringer en pacemaker har udvirket i en mands liv. Du vil sikkert finde hans beretning både oplysende og betagende.

[Fodnote]