Er „den grønne revolution“ tilstrækkelig?

SULTEN i verden er stor nok allerede. Men eksperterne er enige om at den snart vil blive meget større.

Hvorfor? Fordi der også er noget andet der skal tages i betragtning. Noget der anses for at være det største af alle problemer.

Georg Borgstrom, der er professor i ernæringsvidenskab ved Michigan State University, peger på hvad det er: „Den der tror at den nuværende kritiske proteinmangel i verden vil gå i sig selv og forsvinde, bør erindre sig dette: antallet af sultne i verden stiger dobbelt så hurtigt som antallet af mætte.“

En rapport der for nylig er udsendt af FN viser at antallet af sultne i verden faktisk stiger to og en halv gang så hurtigt som antallet af mætte. Ganske vist er der flere og flere der har nok at spise, fordi befolkningen i de ’velstående’ lande stiger, men befolkningen i de fattige lande hvor folk ikke får nok at spise, stiger meget hurtigere. Det er det der bekymrer eksperterne allermest, når de taler om „befolkningseksplosionen“.

Man har altså, på trods af „den grønne revolution“, ikke fundet ud af hvordan der skal skaffes føde nok. I bladet U.S. News & World Report stod der den 6. marts 1972: „Intet tyder på at den rivende befolkningstilvækst er ved at sagtne farten, og måske vil den endda stige i årene fremover. . . . Befolkningen stiger nu med 75 millioner om året — hvilket befolkningsmæssigt svarer til at der skabes et nyt Bangla Desh på 12 måneder. . . . Så hastigt foregår tilvæksten at befolkningseksperter er bange for at der vil komme udbredt hungersnød i mange lande i udviklingsverdenen.“

Indiens nuværende befolkning på cirka 570 millioner forøges med omtrent 14 millioner om året. Herom skriver New York Times: „Hvis ikke tilvæksten mindskes betydeligt vil Indien i år 2000 have en milliard mennesker, og så langt kan væksten i fødevareproduktionen slet ikke følge med.“

En anden kilde siger imidlertid advarende at det ikke engang ville være nok selv om Indien udførte „den enestående bedrift at halvere sit fødselstal“ i årene fremover. Befolkningen ville under alle omstændigheder overstige en milliard i år 2000!

Det er ikke fordi jorden ikke kan brødføde 3¹/₂ eller 4 milliarder mennesker eller mere. Det kan den godt. Men økonomisk, socialt og politisk set er verden således indrettet at den hvert år tvinger flere og flere mennesker ud i den forfærdeligste fattigdom og sult.

Ikke flere ’mirakler’

Endnu en ting der gør visse eksperter bange er at de indser at det i fremtiden vil blive sværere at opnå store forøgelser i fødevareproduktionen. Meget af den bedste jord i de fattige lande er allerede blevet opdyrket med de nye korntyper.

Derfor siger en mand der er anerkendt som en autoritet hvad „den grønne revolution“ angår, Lester R. Brown fra Overseas Development Council: „Selv om ’den grønne revolution’ har givet os et kortvarigt pusterum, kan vi ikke blive ved med at udvide fødevareproduktionen for evigt. Der findes visse endelige grænser for hvor meget vi kan få udbyttet til at stige.“ Og professor Fraser siger i publikationen The People Problem:

„Jeg er bange for at mange vil betragte den midlertidige bedring i fødevarekrisen som bevis på at videnskaben altid vil redde os. . . .

Der vil stadig ske forbedringer, men ikke flere store spring fremad i produktionen. Genetikerne . . . udtaler sig ganske tydeligt om at der ikke skal forventes ’mirakler’ i fremtiden, hvorimod de der sker for øjeblikket alle har kunnet forudses.“

Selv i løbet af de seneste år, hvor „den grønne revolution“ har haft sin største succes, er verdens befolkning vokset så hastigt at den på det nærmeste har ophævet stigningerne i høstudbyttet. Og når så de fattige lande oplever den tid hvor afgrøden pr. hektar ikke længere kan sættes i vejret, mens befolkningseksplosionen stadig fortsætter, hvad så?

Kemiingeniør Norbert Olsen sagde i begyndelsen af 1972: „Om jeg så arbejdede 24 timer i døgnet på at opfinde kunstgødning og finde nye metoder til at hjælpe fødevareproduktionen, så ville det ikke dække behovet.“ Og tidsskriftet Chemical Week for den 15. marts 1972 fortæller: „Et hold på fire mand fra Massachusetts Institute of Technology [har sluttet at] . . . mennesket kun kan leve ud over de næste 100 år hvis befolkningen og industriens produktion stabiliseres.“

Visse steder har det stigende befolkningstal resulteret i at den naturlige plantevækst i stadig højere grad er blevet fortrængt. Det siges at jorden flere steder i det vestlige Indien er blevet udtørret og løs på grund af skovhugst og alt for intensiv græsning på græsarealerne. Desuden er mange jordlodder ned gennem generationerne blevet delt og delt igen så tit at det nu er umuligt at dele dem yderligere hvis landbruget skal give noget udbytte.

Det australske ugeblad The Bulletin hævder følgende: „På mindre end hundrede år er de dele af jorden der er lagt øde på grund af hensynsløs dyrkning, blevet udstrakt til det dobbelte (og ødelæggelsen fortsætter), og på hvert eneste kontinent gør landmænd (og industrier) samtidig indhug i de vitale grundvandsreserver for at vande deres marker, og nogle steder sker dette i faretruende tempo.“

Havde Malthus ret?

The Bulletin giver følgende konklusion: „Det ser altså ud til at den kedelige gamle pessimist Thomas Malthus fra det attende århundrede alligevel havde ret. Efter hans tid er kæmpemæssige landområder blevet opdyrket og videnskaben har øget udbyttet bemærkelsesværdigt; men nettoresultatet er alligevel at der er flere sultne og hungerramte mennesker end nogen sinde før.“

Det hedder også i bogen The Environmental Crisis: „Der er nu flere sultne og svækkede folk på denne klode end der var mennesker i 1850.“ I 1850 var der en milliard mennesker på jorden!

Hvor mange dør der i dag som direkte følge af sult? Paul Ehrlich fra Stanford-universitetet siger: „Hvis vi anvender den eneste logiske definition på sultedød — at det menneske er sultet ihjel som dør hvis en tilstrækkelig kost kunne have sikret at det levede — så er der i sandhed en kolossal dødelighed som følge af sult i verden i dag: et sted mellem 5 millioner og 20 millioner om året.“ Det betyder at der hver dag dør op imod 55.000 mennesker af sult!

Det kan naturligvis være at man fra officielt hold ville gøre indsigelse mod en sådan fortolkning af situationen. Men vi må huske at ikke ret mange regeringstalsmænd holder af at indrømme at der i deres land findes mennesker der dør af sult. Men et stort antal mennesker i de fattige lande som siges at dø af en eller anden sygdom, dør i virkeligheden som et indirekte resultat af sult. Hvis de kunne have fået en tilstrækkelig kost, ville de ikke være døde før tiden.

Men hvad med „den grønne revolution“? Bekymrede iagttagere som Paul Ehrlich overser måske de fremskridt der er gjort indtil nu? Han svarer selv:

„Vi har frembragt en generation af agronomer som kan opdyrke Iowa meget smukt; de kan få pressen til at skrive meget smukt, men de kan ikke tælle, og de kan ikke indse hvordan situationen i verden er. . . .

De rejser sig ved forskellige møder og siger: ’Jamen, vi kan lave højtydende dit og højtydende dat.’ Hertil svarer jeg: ’Når I kan skaffe mad til de 3,5 milliarder der lever i dag, kan I komme tilbage, og så kan vi begynde at tale om at gå op til 7 milliarder. Indtil da kan I godt sætte jer ned og holde mund, for I er overhovedet ikke til nogen gavn.’“

Dette får en til at tænke på de forudsigelser der for nogle år siden blev fremsat af to agronomer, William og Paul Paddock. I deres bog Famine — 1975! erklærede de at der ikke kunne undgå at komme verdensomspændende hungersnød midt i 1970erne. Men så begyndte „den grønne revolution“, med den optimisme der fra først af fulgte den, og mange troede ikke på forudsigelserne om hungersnød.

Nu er eksperterne imidlertid ikke mere så tilbøjelige til at gøre nar. En talsmand for FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation er fremkommet med denne realistiske bedømmelse: „Vi ved det stadig ikke med sikkerhed. . . . Måske vil vi opdage at Paddocks ikke tog fejl — at de bare var lidt forud i deres beregninger.“

Mange er enige med Paul Ehrlich når han siger: „Jeg tror at det kun er en strid om ord hvornår det vil ske. . . . Jeg er ærlig talt tilbøjelig til at være yderst pessimistisk. Folk siger til mig: ’Hvor store chancer tror De vi har [for at undgå verdensomspændende hungersnød]?’ Jeg svarer at vi måske har 2 procents chance i øjeblikket, og at vi måske kan rykke det op til 3 procent hvis vi virkelig anstrenger os.“

Det der er bemærkelsesværdigt er at disse dystre forudsigelser fremkommer netop nu, midt under „den grønne revolution“. Og desuden har vækstbetingelserne i de sidste få år været ret gunstige, og nedbøren god. Men forholdene vil ikke altid være gunstige. Der vil undertiden forekomme tørke, sådan som der gjorde i Indien i 1965 og 1966. Eftersom verdens befolkning, og især den fattige del deraf, er vokset så betydeligt siden da, vil lignende tørkeperioder medføre umådelige katastrofer i fremtiden.

Hvad er løsningen?

Nej, „den grønne revolution“ er ikke løsningen på denne verdens sultproblemer. Og det er ikke blot landbrugseksperter der anerkender dette. En langt højere kilde, nemlig menneskets skaber, Jehova Gud, siger at den ikke er løsningen.

Guds eget ord, Bibelen, indeholder mange profetier der fortæller hvad fremtiden vil bringe. I Bibelens profetier kaldes vor tid „de sidste dage“. (2 Tim. 3:1) Her anføres de mange forhold der skulle markere denne betydningsfulde periode i menneskets historie. Et af de forudsagte beviser er at „der skal være hungersnød . . . både her og der“. — Matt. 24:7.

Derfor vil de gode resultater som nye korntyper måtte give, under alle omstændigheder være kortvarige. Det nuværende styre blandt nationerne kan ikke holde fødevaremangelen tilbage ret længe.

Men fødevaremangelen vil alligevel blive standset, og det vil ske snart! Jehova Gud garanterer i sit ord at han vil gennemføre en varig løsning på menneskehedens problemer, deriblandt sult.

Først og fremmest er der brug for en ny forvaltning til at styre denne jord og dens folk. Den splittende nationalisme, den selviske forretningsmentalitet og de meningsløse krige må bringes til ophør, sådan at jordens ressourcer kan blive rigtigt anvendt.

Hvordan vil Gud gennemføre dette? Ved at gribe direkte ind i jordens anliggender. Hans ord lover at han med magt vil fjerne alle den nuværende tingenes ordnings regeringsformer og økonomiske systemer. Det vil bane vej for en helt ny orden her på jorden. Denne nye orden vil blive styret af den himmelske regering som Jesus Kristus lærte sine disciple at bede om, nemlig Guds rige. Det er dette himmelske rige som Gud vil benytte til at „knuse og tilintetgøre“ alle vor tids riger. — Dan. 2:44; Matt. 6:9, 10.

Der er givet løfte om at de folkeslag der lever på jorden under Guds riges styre skal nyde „et gæstebud . . . med fede retter“, og „folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer“. Guds himmelske regering garanterer at jordens rigdomme vil blive retfærdigt fordelt. — Es. 25:6; 2:4.

Lad Dem derfor ikke narre til at tro at mennesker vil løse vor tids gigantiske fødevareproblem. Det kan de ikke. Det er hverken videnskabsmænd eller nogen „grøn revolution“, men „Gud, som skabte himmel og jord,“ der vil dække hele menneskehedens behov. (Sl. 146:5-7) Hvornår? Snart! lover hans ord. Ja, i selve dette slægtled vil Guds rige komme til at herske ubestridt, til evig velsignelse for alle der tilbeder den sande Gud. — Matt. 24:34.