Bibelens sandheder vinder frem i „bibelbæltet“

DET eneste tegn på åndelig sundhed i „bibelbæltet“ (og andre steder i verden) blev for nylig påpeget af den baptistiske kirkehistoriker dr. H. L. McManus fra Mercer-universitetet i Macon, Georgia. Han sagde at specielt Jehovas vidner ville blive „et stort trossamfund“ og henledte opmærksomheden på deres „fænomenale vækst“.

De her viste tal for Jehovas vidners arbejde i femten stater i det traditionelle „bibelbælte“ afslører at de i sandhed, som dr. McManus bemærker, har haft en „fænomenal vækst“.

Men hvorfor denne kraftige vækst? Overvej den forklaring som en anden baptistpræst, C. Earl Cooper fra Riverside-baptistkirken i Jacksonville i Florida, gav i en prædiken:

„Vidnerne tror på Bibelen . . . fra begyndelsen til enden, ikke bare en del af den, men det hele. Hvis I [baptister] troede lige så meget på jeres religion som de gør på deres, hvis I havde den samme forstand og realisme i jeres religion som de har i deres, hvis de ti millioner sydstatsbaptister i dette land troede på deres religion på den måde som Jehovas vidner tror på deres, så ville disse sydstatsbaptister vende op og ned på Nordamerika, så det rigtige kom øverst; men det gør vi ikke.“

Tusinder af mennesker har opdaget at „vidnerne tror på Bibelen“ og har derfor vendt sig fra de fundamentalistiske kirker hvor Gud ofte kun tjenes med læberne. Mange har alvorligt ønsket at forstå Bibelen og anvende den som en vejledning i deres liv, men den er blevet ved med at være en lukket bog for dem indtil de kom i kontakt med Jehovas vidner.

For eksempel stiller en mand i Columbia i South Carolina halvtreds år i bibelbæltets kirker op i modsætning til hvad han lærte ved at studere med vidnerne: „Da jeg studerede med Jehovas vidner begyndte jeg at tænke på at vi i søndagsskolen [i min tidligere kirke] havde navneopråb, hvorefter to bidragstallerkener gik rundt. Bibelen blev aldrig åbnet eller anvendt. Jeg sad blot der og lyttede og lærte aldrig noget fra Bibelen. Da jeg kom i Jehovas vidners rigssal hørte jeg et udmærket bibelsk foredrag, slog mange skriftsteder efter og fik virkelig nøjagtig kundskab og forståelse.“

Naturligvis opdagede denne mand at Jehovas vidner ikke blot lærer om Bibelen, men virkelig tror på den og lever efter den. For eksempel lader de ikke „bidragstallerkener“ gå rundt og opkræver ikke penge hos menighedens medlemmer. De følger det bibelske princip om at give frivilligt, som det findes i Andet Korinterbrev 9:7: „Enhver give, som hans hjerte har tilsagt ham, ikke tvært og tvungent; thi Gud elsker en glad giver.“

Sandheden om de døde tiltrækker mange

Hundreder af personer der har været i sydstaternes kirker og gerne vil tro på Bibelen, er blevet ført bag lyset af læren om et brændende helvede. For eksempel beretter en kvinde i Houma i Louisiana om hvor fortvivlet hun engang var over læren om et brændende helvede: „Jeg havde lært at Gud var en kærlig Gud, som der står i Johannes 3:16, dog lærte kirken om et brændende helvede. Det var simpelt hen ikke logisk at sige det om en kærlig Gud. Jeg havde for nylig mistet en jeg holdt at i familien og var bekymret over vedkommendes tilstand. Jeg frydede mig over den bibelske oplysning om de dødes tilstand og over det vidunderlige opstandelseshåb.“ Ja, den enkle bibelske sandhed der fremholdes i Prædikeren 9:5, at „de døde ved ingenting“ men sover i døden og venter på en opstandelse eller tilbagevenden til livet, appellerer til retsindige mennesker, som det gjorde til denne kvinde. Hun ved nu at en kærlig Gud ikke piner mennesker evigt i et brændende helvede.

En kvinde i Daraville i Georgia havde mistet sin moder. Hun spurgte sin baptistpræst om hendes moder (der ikke var medlem af præstens kirke) var i et brændende helvede. Den måde han forsøgte at svare på førte hende til denne slutning: „Da jeg hørte hvor meget han sagde ’måske’ og ’det ved jeg ikke’, så var det slut. Jeg indså omsider at manden ikke vidste noget som helst om Guds ord, Bibelen. Jeg besluttede derfor at glemme det alt sammen, præsten, kirken, det hele.“

Nogen tid senere besøgte Jehovas vidner hende. Nu blev ikke blot hendes spørgsmål om de dødes tilstand besvaret, men hun lærte også hvordan Bibelen hjælper de levende. Hun siger: „Nu lærer jeg om den kristne måde at leve på. Jehovas vidner har virkelig Gud som den øverste autoritet i alle anliggender, uden hensyn til hvor stort eller lille problemet er. Alle svarene står i Bibelen, og nu er jeg ved at finde dem, i håb om at hjælpe andre der, som jeg selv, ikke har fået deres spørgsmål besvaret ud fra Guds ord.“

Den bibelske moral virker tiltrækkende

Bibelens regulære moralske standard, der er helt fri for hykleri, følges af Jehovas vidners organisation, og den har tiltrukket i hundredvis af mennesker.

Således erindrer en mand der havde været medlem af menighedsrådet inden for en baptistkirke i Louisiana: „Ved et møde i menighedsrådet blev vi instrueret af hjælpepræsten om at lære teenage-drengene hvordan de kan bedrive utugt med pigerne uden at gøre dem gravide.“ Han meldte sig ud af kirken.

Hvad skete der så? Han beretter: „Min hustru begyndte at studere med Jehovas vidner. Hun var imponeret over deres moralske renhed. Jeg blev inviteret til møderne. Jeg lagde straks mærke til menighedens venlighed. Så fik jeg også at vide at menigheden udstøder [grove] overtrædere. Jeg vidste at her var en organisation med en meget høj moralsk standard.“ Denne mand har accepteret Bibelens moralske standard og er nu et af Jehovas vidner.

Bibelens profetier interesserer mange

Andre har frydet sig over at lære Bibelens profetier at kende. Den kristne apostel Peter viser at kristne gør vel i at ’agte på det profetiske ord’. — 2 Pet. 1:19

Men i de fleste kirker i „bibelbæltet“ bliver profetierne stort set ignoreret. En præst fra „Kristi kirke“ i Georgia siger endog at profetierne ’kan gøres til genstand for alle slags private spekulationer’.

Imidlertid kan de aktuelle tilstande i verden, der er uden sidestykke, kun klart forstås i lyset af Bibelens profetier. (Se Mattæus, kapitel 24, Markus, kapitel 13, og Lukas, kapitel 21.) Dertil kommer at det er profetierne der for den kristne åbenbarer den vidunderlige nye, retfærdige ordning hvor Guds vilje skal ske på jorden som den sker i himmelen. (Matt. 6:9; Åb. 21:1-4) Mange kan se at Jehovas kristne vidner har dette faste håb, fordi de tror på hele Guds ord. Når de har lært det samme håb at kende, er de også blevet vidner.

Som disse få eksempler viser, spredes Guds ords sandhed — som den læres af Jehovas vidner — hurtigt i „bibelbæltet“, såvel som over hele resten af verden. Mens andre kirker iagttager at deres medlemslister skrumper ind, vokser vidnerne i antal og, hvad der er mest betydningsfuldt, også åndeligt, i forståelse af Guds hellige ord. Hvorfor ikke personligt finde årsagerne til denne vækst? Uanset hvor De bor vil vi opfordre Dem til at kontakte Jehovas vidner og lære sandheden at kende hos de mennesker der virkelig lader deres tro og deres liv forme af Bibelen.