Findes der „rudimentære“ organer?

I MANGE ÅR har tilhængere af udviklingslæren kaldt forskellige organer i menneskelegemet for „rudimentære“; de pågældende organer påstås at være de sidste antydninger af organer som formodentlig engang havde en funktion, men ikke længere er nødvendige på grund af det påståede trin op ad udviklingsstigen.

I den forbindelse er det interessant at betragte en lille kirtel der har form som en fyrrekogle og derfor kaldes for „koglekirtelen“. Den ligger nær hjernens midte, men er ikke en del af hjernen. „Indtil for ganske kort tid siden“ mente man at „koglekirtelen hos mennesket ikke tjente noget biologisk formål, men blot var et levn,“ skriver bladet Hospital Practice. Nu har man påvist at den „besidder en enestående evne til at producere melatonin“ — et stof der påvirker hjernen og forplantningsevnen såvel som hypofysen, binyrerne og skjoldbruskkirtelen.

Videnskabsmænd mener at koglekirtelen i mennesket „øver en vis kontrol over legemet, især ved at regulere legemets ur“. (Science Digest, september 1972) Koglekirtelen gør øjensynlig dette ved at udskille forskellige kemikalier. Man mener således at koglekirtelen kemisk kan føre kontrol med mange af de legemsfunktioner der ikke er underlagt viljens herredømme, for eksempel det at få legemstemperaturen til at stige om dagen og aftage om natten.

En anden kirtel man længe har anset for unyttig er thymuskirtelen (brisselen). I en artikel med titlen „Den ’unyttige’ kirtel som vogter vort helbred“ skriver Reader’s Digest:

„I mindst 2000 år har læger spekuleret over funktionen af et gulliggråt stykke væv der ligger lige under halsen og bag brystbenet — thymuskirtelen. . . . Moderne læger begyndte at betragte den på linje med blindtarmen, som et unyttigt, rudimentært organ der havde mistet sit oprindelige formål, hvis det da nogen sinde havde haft et formål.

Men i løbet af de sidste få år har et udholdende detektivarbejde udført af en lille gruppe amerikanere, englændere, australiere og svenskere, løst thymusgåden. Disse forskere har bevist at thymuskirtelen, langt fra at være unyttig, i virkeligheden er den hovedkirtel som regulerer det indviklede immunitetssystem der beskytter os mod smitsomme sygdomme. . . .

Men er thymuskirtelen det eneste organ der regulerer vort immunitetssystem? Forsøg i den seneste tid har fået forskere til at mene at blindtarmen, mandlerne og polypperne [engang blev også de stemplet som rudimentære] også kan spille en rolle i forbindelse med antistofferne.“