Nervesammenbrud — forebyggelse eller helbredelse?

I BEGYNDELSEN af 1972 blev det kendt at oberst Edwin Aldrin jun., den anden mand der havde sat sin fod på månen, havde gennemgået psykiatrisk behandling. Tilsyneladende har den megen omtale af hans rejse med Apollo 11 været for stort et pres for ham. Han sagde selv: „Sandheden er at jeg var på vej til at få et godt gammeldags amerikansk nervesammenbrud.“ Nogle foretrækker at kalde det „kronisk nerveudmattelse“.

Den rolle nerverne spiller i legemet kan sammenlignes med den rolle det elektriske system spiller i en bil. Selv om alle de mekaniske detaljer i bilen er i orden, kommer den ikke ud af stedet hvis der er noget i vejen med det elektriske system. Noget lignende gør sig gældende hvis et menneskes nervesystem ikke fungerer rigtigt. Læger skelner derfor imellem organiske sygdomme, hvor der er noget i vejen med et organ eller en legemsdel, og funktionelle lidelser, hvor en undersøgelse ikke afslører nogen fysiske skavanker ved organerne.

Hvis vi forestillede os en elektrisk drevet bil der kunne køres af en robot, ville illustrationen passe endnu bedre — robotten ville svare til hjernen, og den øvrige del af det elektriske system kunne sammenlignes med resten af legemets nervesystem. Ligesom hverken robotten eller bilen kunne fungere rigtigt hvis der ikke var tilstrækkeligt med energi i form af elektricitet, sådan kan hverken hjernen eller legemet fungere på rette måde når nerverne er udmattede.

Vi må imidlertid passe på ikke at forenkle sagen for meget. En nerveimpuls er ikke bare en elektrisk strøm. Og mens ledningerne i en bil kun tjener som ledere, er nerverne i menneskelegemet i stand til selv at videreføre nerveimpulser, ligesom en krudtlunte fører en gnist frem ved at nære den. Nerveimpulsen bevarer sin styrke uanset hvor lang vej den skal tilbagelægge, for den regenereres til stadighed mens den bevæger sig af sted.

Symptomerne

Nervesammenbrud kan ledsages af mange forskellige symptomer. Et af dem er træthed, en træthed der ikke kommer af nogen fysisk anstrengelse; følelsen kan variere lige fra det næsten umærkelige til en træthed der er så stærk at den nærmest udelukker alt arbejde. Andre almindelige symptomer er rastløshed, søvnløshed og fordøjelsesbesvær, foruden nedsat appetit, hovedpine og måske forstoppelse. Et nervesammenbrud kan ledsages af uregelmæssig hjertebanken, svimmelhedsanfald, synsforstyrrelser, udslæt, kraftig svedafsondring, muskelsmerter og snurrende eller prikkende fornemmelser i hænder og fødder. Ja, i virkeligheden kan et nervesammenbrud fremkalde symptomer fra så godt som alle fysiske sygdomme.

Sandsynligvis vil der også komme mentale og følelsesmæssige reaktioner. Patienten kan få svært ved at træffe afgørelser eller kan blive stærkt utilpas ved at være sammen med andre. I ekstreme tilfælde kommer patienten let til at græde og rammes af panik, eller næsten hysteri. Der kan optræde overdreven frygt eller spænding uden nogen synlig grund, alvorlige depressioner, dødstanker og ønsker om at begå selvmord. Kristne har undertiden sagt at de under nervesammenbrud blev bange for at de havde begået ’en utilgivelig synd’ og at der nu ikke mere var håb for dem.

Eftersom alle processer der foregår i os, hvad enten de er af mental, følelsesmæssig eller fysisk art, kræver nerveenergi, er det forståeligt hvorfor et nervesammenbrud kan ytre sig på så mange forskellige måder. Men man skal naturligvis ikke drage den forhastede slutning at man har fået nervesammenbrud blot fordi man har et af disse symptomer.

Årsagerne

Det er meget rigtigt blevet sagt at et nervesammenbrud er en reaktion der opstår på grund af modstridende holdninger, at det skyldes mentale og følelsesmæssige vanskeligheder. En har engang sagt: „Selv om Herren tilgiver os vore synder, tilgiver nervesystemet os aldrig.“ Bibelen udtrykker det mere nøjagtigt: „Hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ — Gal. 6:7.

En meget almindelig årsag til nerveudmattelse er overdreven følsomhed, der ofte ledsages af irritabilitet og et iltert temperament. Den der har det sådan er tilbøjelig til at ’gøre en myg til en elefant’, bliver let såret over forurettelser, virkelige eller indbildte, og forventer alt for meget af andre. Nært forbundet med dette er en overdreven pertentlighed som gør at man aldrig bliver tilfreds med det man selv gør eller udretter. Alle disse følelsesmæssige tilstande kræver en stor mængde nerveenergi og kan føre til nervesammenbrud.

Et nervesammenbrud kan også komme som følge af en såkaldt trauma. Det kan være i form af en alvorlig ulykke, tabet af en man holder meget af, ulykkelig kærlighed, afskedigelse fra arbejdspladsen, eller økonomiske tab. Det kan også ske på grund af omgivelserne. Et ulykkeligt ægteskab, dårlige arbejdsforhold, for stort pres eller ansvar, diskrimination eller tilsidesættelse, og problemer med at få pengene til at slå til — disse ting kræver gang på gang en høj pris i form af en stor mængde nerveenergi.

Et nervesammenbrud kan imidlertid ofte skyldes at man ikke bruger et sundt sinds ånd. En mand kan overbebyrde sig selv med arbejde, enten på grund af ambitioner, overdreven samvittighedsfuldhed eller fordi han for let lader sig overtale. Han bliver måske konstant anspændt og kan aldrig slappe af. Dette spilder en masse nerveenergi, og det samme gør bekymringer. I virkeligheden er der langt flere mennesker der tager skade af at være overbekymrede end af at være overbebyrdede med arbejde. Og nært forbundet med bekymringer er ubeslutsomhed og angst.

Blandt årsagerne til nervesammenbrud må også nævnes det Bibelen kalder „kødets gerninger“. (Gal. 5:19-21) Det omfatter handlinger som løsagtighed, misbrug af medicin og euforiserende stoffer, alkoholmisbrug samt nedbrydende holdninger som oprør, konflikter med andre, had og nag. Det er meget klogt blevet sagt at mennesket har den ejendommelige tilbøjelighed at det sjældent ser forbindelsen mellem sine følelsesmæssige kvaler og sine sygdomme, og tilsyneladende er der ingen grænser for hvor mange snedige måder folk bedrager sig selv på hvad dette angår. Her siger Bibelen igen meget passende: „hjertet er svigefuldt fremfor alt, det er sygt, hvo kender det?“ — Jer. 17:9.

Fysiske hjælpemidler

Flere og flere griber til medicin for at dæmpe deres nervøsitet eller for at lindre virkningerne af et nervesammenbrud. Men som en autoritet har sagt, kan medicin kun give midlertidig lindring, og den kan i hvert fald ikke give større visdom eller indsigt, hvilket er vigtigt i forbindelse med helbredelse. Dr. W. C. Alvarez udtrykker på en god måde hvad det er der sker: Efter i mange år at have overtrukket sin helbredskonto uden at tage noget hensyn, bliver „lånene“ pludselig krævet tilbage, og resultatet bliver en slags „nervemæssig fallit“. Det følger heraf at helbredelsen må tage sin tid. Det er især yderst vigtigt at forstå at helbredelsen kræver selvbeherskelse. Men „de fleste vil hellere prøve at blive raske ved hjælp af medicin eller en operation, end de vil gøre sig den anstrengelse at vise selvbeherskelse“.

I betragtning af at der kan være så mange forskellige årsager til nervesammenbrud, må man først og fremmest prøve at finde den specielle årsag — eller de specielle årsager, for ofte er der flere faktorer med i spillet. Er sammenbruddet et resultat af overdreven følsomhed, af en ulykkelig hændelse eller en trauma? Skyldes det forhold i de omgivelser man lever i? Eller er årsagen af følelsesmæssig art, som for eksempel frustration, bekymringer eller frygt? Prøv at gøre dette op, enten alene eller ved hjælp af en ven som er moden og i god balance, en kristen forkynder eller en familielæge. Somme tider er det nok til at skaffe bedring at man blot erkender hvad årsagen er.

I nogle kredse er det måske på mode at konsultere en psykiater hvis man har haft et nervesammenbrud, men mange har fået stor hjælp af en praktiserende læge eller en kiropraktor. Måske kan massage være en hjælp, forudsat at man kommer under behandling af en dygtig, optimistisk og forstående massør (fysioterapeut).

Hvis årsagen er spænding og manglende evne til at slappe af, må man selvfølgelig simpelt hen lære at slappe af. Gør en indsats, øv Dem, tag Deres tid. Prøv for eksempel at lægge Dem på et fast underlag og slappe af i den ene legemsdel efter den anden: først hænderne og underarmene, så fødderne, benene, halsmusklerne og så videre. Tænk også på at slappe af når De er på arbejde. Prøv at finde et støt og regelmæssigt tempo i stedet for at være rastløs. Prøv at sætte tempoet ned. Løb ikke hele tiden, lær at beherske Dem og gå i stedet for. Det kan specielt anbefales at man tager sig tid til at slappe af før man går i seng om aftenen; det vil hjælpe én til at falde hurtigere i søvn og vil gøre søvnen sundere. Det kan også være en stor hjælp for nerverne at man lytter til velklingende, beroligende og munter musik. Prøv, om muligt, at holde en lille ferie i forbindelse med weekenderne. Hvis De er husmoder, prøv så at sove lidt længere end sædvanligt om morgenen i en måneds tid eller to. Lad helbredet gå forud for husarbejdet indtil De er blevet rask igen.

Hvis det er dårlige vaner der har fremkaldt nervesammenbruddet, må disse naturligvis aflægges før man kan blive helbredt. Dårlige spisevaner må erstattes af gode spisevaner; overforbrug af medicin eller misbrug af euforiserende stoffer må høre op, og man må også vise selvbeherskelse i forbindelse med alkoholiske drikke.

Hjælpemidler af mental, følelsesmæssig og åndelig art

De fysiske hjælpemidler er sandsynligvis ikke tilstrækkelige i sig selv. Der må også ofres opmærksomhed på den mentale, følelsesmæssige og åndelige side af sagen. I denne forbindelse er det værd at lægge mærke til hvor stor en hjælp Bibelens principper er. En god recept på mentalhygiejne findes i Filipperbrevet 4:8, hvor vi rådes til at tænke på alt hvad der er sandt og elskeligt, alt hvad der har godt lov, al dyd og alt hvad der er ros værd. Bibelen siger også at „glad hjerte er godt for legemet“. — Ordsp. 17:22.

Er De tilbøjelig til at bekymre Dem alt for meget? Spørg Dem selv: Er det problem der bekymrer mig, virkelig mit problem? Kan jeg gøre noget ved det nu? Hvis ikke, så hold op med at tænke på det. Tænk kun på de problemer der ligger lige for; tag ikke morgendagens på forskud. Her giver Bibelen igen et godt råd: „Vær ikke bekymrede for noget, men lad i alle ting jeres ønsker komme frem for Gud, idet I beder og bønfalder under taksigelse; så skal Guds fred, som overgår al forstand, bevare jeres hjerter.“ Jesus udtrykte det således: „Derfor må I ikke være bekymrede for dagen i morgen; . . . hver dag har nok i sin plage.“ — Fil. 4:6, 7; Matt. 6:34.

Endnu en hjælp er det at lære at tilpasse sig. Synes De at De er gift med en rappenskralde? Så tilpas Dem ved at være yderst taktfuld. De kan også tilpasse Dem ved at prøve at fremkalde en ændring i hendes indstilling. Det samme er tilfældet hvis Deres mand er brutal og drikker for meget. De kan enten prøve at undgå konfrontationer og sammenstød over spørgsmålet, eller De kan prøve at ændre forholdet. Det er blevet udtrykt på denne bevingede måde: „Herre, giv mig sindsro til at acceptere det jeg ikke kan ændre; giv mig mod til at ændre det jeg kan; og giv mig visdom til at kende forskellen.“ Hvis man ikke kan ændre situationen, hvad kan så hjælpe en til at udholde den? Det kan kærlighed, for Bibelen siger at kærligheden „udholder alt“. — 1 Kor. 13:4-8.

Man må også lære at skelne imellem hvad der er vigtigt og hvad der ikke er vigtigt. Undgå unødvendige stridigheder. „Hold fred med alle mennesker, så vidt det står til jer!“ (Rom. 12:18) Desuden må alle „kødets gerninger“, såsom løsagtighed og hidsighed, undgås. — Gal. 5:19-21.

Det er bedre at forebygge end at helbrede

Det gamle ord om at det er bedre at forebygge end at helbrede, gælder også her. Det siger næsten sig selv at de fleste af de ting der kan medvirke til helbredelse efter et nervesammenbrud, også kunne have hindret det i at opstå i det hele taget. Det siges for øvrigt at det vigtigste man skal lære for at undgå dårlige nerver, er at samarbejde. Et godt samarbejde vil ganske afgjort blive følgen hvis vi lytter til det bibelske råd om at ’gøre mod andre mennesker sådan som vi vil at de skal gøre mod os’. — Luk. 6:31.

Endnu en stor hjælp til forebyggelse af nervesammenbrud er tilfredshed, en egenskab som Bibelen gang på gang anbefaler. Gavnlig er også dens advarsel mod at være begærlig efter penge og tragte efter at blive rig, for dette kan ikke alene resultere i at man lider tab af åndelig art, men kan også medføre „megen bitter smerte“, som for eksempel nervesammenbrud. — 1 Tim. 6:6-10.

Praktisk visdom vil kunne hjælpe os et langt stykke hen ad vejen når det drejer sig om at forebygge eller undgå nervesammenbrud, men uselvisk kærlighed vil være en endnu større hjælp. Det bibelske princip at „kærligheden opbygger“ gælder på alle områder, både mentalt, fysisk, følelsesmæssigt og åndeligt. (1 Kor. 8:1) Eftersom pleje af „kødets gerninger“, som tidligere vist, kan føre til, nervesammenbrud, må det følge deraf at man kan forebygge det ved at gøre det modsatte, nemlig opdyrke åndens frugt. Hvad er åndens frugt? Det er gode egenskaber som „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. Der er ingen tvivl om at efterlevelse af Bibelens principper mere end noget andet vil tjene til at helbrede eller forebygge nervesammenbrud. — Gal. 5:22, 23, New World Translation.