De plagsomme hæmorroider

HVIS man skal tro historikerne, så har hæmorroider ændret historiens gang. I hvert fald oplyser Rudolph Marx at Napoleon undlod at udnytte en åbning i den ene flanke af Wellingtons hær fordi han var afkræftet af mangel på søvn og sløvet af smertestillende midler, begge dele på grund af nogle særdeles plagsomme hæmorroider.

Hæmorroider er egentlig en form for åreknuder i den nederste del af endetarmen og dannes ved opsvulmning af blodkarrene i venesystemet omkring endetarmsåbningen. Man skelner især mellem indre hæmorroider, som dannes inden for endetarmsåbningen, og ydre hæmorroider, som dannes udenfor. Når der indtræder komplikationer kan hæmorroider være ret smertefulde, og de kan briste og medføre blødninger. Ifølge visse autoriteter har en tredjedel af alle voksne, om ikke flere, en eller anden form for hæmorroider — i mange tilfælde dog uden at mærke noget til dem.

Kendskab til denne lidelse kan spores tilbage til de ældste historiske beretninger. Oldtidsdokumenter fra både Ægypten og Babylon viser at lægerne på den tid var kendt med hæmorroider, og også Bibelen omtaler lidelsen. — Se Femte Mosebog 28:15, 27, og Første Samuelsbog 5:6-12, hvor „bylder“ (aut. overs. af 1931) gengives med „Takker“ (Lindberg) og „hæmorroider“ (King James-oversættelsen, New World Translation med flere).

Årsager

Man har længe lagt vægt på at stillesiddende arbejde og hyppig forstoppelse er væsentlige årsager til hæmorroider. Imidlertid viser erfaringen at lidelsen også forekommer blandt folk med hårdt fysisk arbejde, soldater og mange andre der ikke sidder meget under deres arbejde.

Blandt skadelige faktorer nævner nogle overdreven brug af krydderier og eddike i madlavningen, samt det at drikke for meget kaffe. Det er temmelig sandsynligt at nogle har særlig tilbøjelighed til at få hæmorroider på grund af medfødte svagheder.

Som nævnt menes det at forekomsten af hæmorroider for en stor del skyldes forstoppelse og den deraf følgende belastning af endetarmens vener når afføring forsøges. På den anden side kan fremkomsten af alvorlige hæmorroider også følge med et akut tilfælde af diarré. De kan også opstå hvis man mister evnen til at afslappe musklerne omkring endetarmsåbningen, hvilket så igen kan skyldes uheldige spisevaner. Endelig skal det nævnes at hæmorroider er en af de komplikationer der hyppigt følger med et svangerskab, og grunden er øjensynlig at livmoderen øver et voksende pres mod de andre underlivsorganer.

En artikel i lægetidsskriftet American Heart Journal for april 1973 pegede på den nære forbindelse der er mellem trombose eller blodpropdannelse i dybe vener, åreknuder og hæmorroider. Artiklen fremholdt denne hypotese: „En kost med et højt indhold af ufordøjelige bestanddele begunstiger en hurtig fremførelse af tarmindholdet med påfølgende udtømmelse af store, løst sammenpressede ekskrementer. Den kost med et lavt indhold af ufordøjelige bestanddele, derimod, . . . som er almindelig i den moderne vestlige civilisation, fører til langsommere tarmgennemløb med påfølgende udtømmelse af små, fast sammenpressede ekskrementer. I sidstnævnte tilfælde sker der ikke blot en betydelig forøgelse af [visse] tryk i tyktarmen, med blindtarmsbetændelse og [tarm]sygdom til følge, men trykket på de andre underlivsorganer forøges også betydeligt når bugmusklerne spændes kraftigt for at udtømme forstoppet afføring.“ Artiklen konkluderer at „hvis denne hypotese viser sig at være blot delvis korrekt“, kunne hæmorroider og beslægtede sygdomme „reduceres kraftigt i den vestlige verden ved en tilbagevenden til en kost med et højere indhold af ufordøjelige bestanddele“.

Samme synspunkt er fremkommet i en artikel i lægetidsskriftet New Zealand Medical Journal for november 1972. Den henviste til en anerkendt kirurg som mener at „det lave indhold af ufordøjelige bestanddele i det vestlige samfunds kost er hovedårsagen til den hyppige forekomst af hæmorroider . . . i vore samfund . . . sammenlignet med forekomsten i indfødte befolkningsgrupper i Afrika og Indien“. Det er åbenbart med god grund at hæmorroider er blevet kaldt „en civilisationssygdom“.

Forebyggelse og helbredelse

Det anbefales at man, for at forebygge hæmorroider, søger ekstra motion hvis man har stillesiddende arbejde, og i øvrigt tilrettelægger sin kost så den får et højt indhold af ufordøjelige bestanddele, også kaldet „slagger“. Lavt slaggeindhold har de fødemidler der hovedsagelig består af hvidt mel og ligeledes hvide eller polerede ris, spaghetti og chokolade. Spis få af disse fødemidler, men rigeligt af fødemidler med højt slaggeindhold: fuldkornsbrød (især med klid) og andre fuldkornsprodukter, bladurter og mange andre grøntsager, især selleri og kål, bagte kartofler med skræl på, og uskrællede frugter som æbler, ferskner og lignende.

De råd angående behandling af hæmorroider som blev givet af den græske læge Hippokrates i det femte århundrede før vor tidsregning og den jødiske lærde og filosof Maimonides i det tolvte århundrede, svarer i vid udstrækning til det her nævnte.

Hvad kan man gøre hvis man allerede har fået hæmorroider? Dersom problemet ikke er alvorligt eller kompliceret, kan det måske løses ved at man blot ændrer sine kostvaner i overensstemmelse med ovennævnte råd. Det kan imidlertid også være nødvendigt med mere direkte behandling. Kun i omkring 10 procent af tilfældene er det nødvendigt at foretage kirurgisk fjernelse af hæmorroider.

Visse ukomplicerede indre hæmorroider kan behandles med forskellige indsprøjtninger. En anden behandlingsteknik består i at anbringe elastiske bånd omkring foden af det udspilede venevæv så det indsnøres, dør og falder af. Disse ikke-operative behandlinger kan gives under lokalbedøvelse og kræver ikke hospitalsophold.

Af nyere dato er anvendelsen af kryokirurgi, som består i at det pågældende væv ødelægges ved en fryseteknik. Denne behandlingsmetode er forholdsvis smertefri og kan gives ambulant.

Nogle autoriteter fremhæver betydningen af at modvirke forsnævring af endetarmsåbningen ved hjælp af manuel eller instrumental dilatation (udvidelse) af denne. En sådan behandling kan være et led i selve operationsproceduren, eller det kan blive anbefalet patienten at give sig selv denne behandling efter operationen, når han kommer hjem fra hospitalet.

Hæmorroider kan altså behandles på flere forskellige måder. Det er dog indlysende at valget af behandlingsmetode i høj grad kræver en sagkyndig bedømmelse af problemets art og et hensyn til eventuelle komplikationer som blodpropdannelse, fissurer eller fistler.

Det gælder med hæmorroider som med så mange andre af de dårligdomme der plager menneskene, at „det er bedre at forebygge end at helbrede“. Lær at afslappe musklerne omkring endetarmsåbningen, søg ekstra motion hvis De har et stillesiddende arbejde, og vær fremfor alt opmærksom på Deres kostvaner så forstoppelse undgås og fordøjelsessystemet kan virke som det skal.