De psykiske sygdommes mange ansigter

DE TRAGISKE lidelser der kaldes psykiske kan antage mange former. De kan sammenlignes med en skuespiller som optræder i forskellige kostumer eller forklædninger, alt efter hvilken rolle han spiller.

Usikkerheden om spørgsmålet er så stor at visse psykiatere ligefrem hævder at der ikke findes noget man kan kalde psykiske „sygdomme“! De mener at det blot drejer sig om ustabil og uberegnelig adfærd. Forsøg har imidlertid vist at blod fra skizofrene patienter som overføres til ikke-syge personer, kan gøre disse midlertidigt sindssyge, hvilket synes at modbevise den nævnte påstand; og det samme gælder den omstændighed at lidelserne ofte er arvelige.

Der er også autoriteter som har stærke indvendinger imod brugen af ord som „skizofren“ og „manio-depressiv“, idet de siger at sådanne ord har en meget uheldig klang i mange menneskers ører, hvilket kun gør forholdene værre.

En patient og hans familie behøver imidlertid ikke at lade sig skræmme, eller opgive håbet på grund af en diagnose eller navnet på en sygdom. De psykiske sygdomme danner kun sjældent et præcist billede med hensyn til symptomer og sygdommenes årsager. Dette medfører en vis usikkerhed i diagnosen og behandlingen, og derfor kan der være stor uenighed blandt autoriteterne. Der er ligefrem meningsforskelle med hensyn til hvilke navne der gælder for de forskellige lidelser.

„Organisk betingede lidelser“

De psykiske lidelser kan opdeles på forskellige måder, men det er almindeligt at tale om to hovedgrupper: de „organisk betingede“ lidelser og en anden gruppe man kunne kalde „funktionelle“ lidelser. De organisk betingede sygdomme ytrer sig på mange forskellige måder, deriblandt i form af lidelser der er tydelige fra fødselen eller kort efter, såsom spastisk lammelse, mongolisme, kretinisme og andre former for mental retardering.

Der er andre organisk betingede sygdomme som viser sig senere i livet, for eksempel senilitet med alle dens forskellige sindsforstyrrelser, som ofte bærer et vist barnligt præg.

Neuroser

Som modsætning til de organisk betingede sindslidelser er der de funktionelle sindslidelser, hvoraf neuroserne er en almindelig og mild form. Den patient der lider heraf kaldes „neurotisk“ — et ord der ofte fejlagtigt forstås sådan at der intet eller næsten intet er i vejen med patienten.

Neurotikeren er ganske vist i kontakt med virkeligheden, men er hæmmet på grund af mistro, manglende tillid, og/eller spænding. Den der lider af en neurose gør sig måske overdrevne bekymringer om sit arbejde, sin familie eller sit helbred. Han kan have en yderligtgående frygt for mennesker eller steder, for eksempel være bange for at benytte en elevator. Andre symptomer kan være tvangshandlinger, såsom at patienten konstant vil spise, eller at patienten er irritabel og bryder ud i voldsom vrede ved den mindste anledning. Som regel er han selv klar over sit problem men ikke over dets årsag, og han er tilsyneladende ikke i stand til at beherske sig.

Man vil måske mene at en neurose er let at genkende. Men dette er ikke nødvendigvis tilfældet, for neuroser kan optræde i forklædning. Hvordan det? Ved at de ofte afstedkommer fysiske lidelser, de såkaldte psykosomatiske sygdomme. Patienten ofrer måske størst opmærksomhed på den fysiske lidelse i stedet for at komme den egentlige årsag til livs. Neuroser kan give sig udslag fysisk på mange forskellige måder, ved for eksempel fordøjelsesbesvær, åndedrætsbesvær, dårligt hjerte og hududslæt.

Den psykotiske patient er virkelig sindssyg, idet lidelsen er mere dybtgående end neuroser. Patienten mister helt kontakten med virkeligheden og reagerer stærkt unormalt. Som det er blevet sagt: „Neurotikeren bygger luftkasteller, psykotikeren bor i dem, og psykiateren opkræver huslejen.“

Hvordan depressioner ytrer sig

Hos den neurotiske patient kan depression gøre sig gældende til en vis grad, men hos den psykotiske går den depressive tilstand som regel langt dybere og røber en mere alvorlig psykisk sygdom. De forskellige grader af depression er tilsammen blevet kaldt „den mest udbredte psykiske sygdom i De forenede Stater“. Verdenssundhedsorganisationen under FN (WHO) har kaldt den for verdens største sundhedsproblem. På grund af depressionernes talrighed er dette årti blevet kaldt „melankoliens tidsalder“.

Depression ledsages af ensomhedsfølelse og en følelse af håbløshed og af at man ikke duer til noget. Dette er sandsynligvis årsagen til det store antal selvmord der er blandt disse patienter; tallet er 36 gange større end for befolkningen som helhed. De der lider af disse depressioner har ofte en ganske overdreven følelse af uværdighed eller skyld. Måske viser de ikke særlig stor interesse for mad, tøj eller det modsatte køn. Disse symptomer kan også ledsage det der populært kaldes „nervesammenbrud“.a Der er flere kvinder end mænd som lider af depression.

Når depressionerne er dybe og alvorlige bruges udtrykket „depressiv psykose“. I denne tilstand er der mange der skifter mellem perioder hvor de er opstemte og aktive, og perioder hvor de er dybt nedtrykte — en ’op-og-ned-tilstand’ der kaldes „manio-depressiv“. Der er en vis sandsynlighed for at disse patienter er voldsomme og destruktive i deres opførsel. Og dog kan de, i deres „maniske“ tilstand, være yderst kreative.

Skizofreni

Skizofreni er en af de alvorligste og mest udbredte psykiske sygdomme. Også denne sygdom kan antage mange forskellige former, og betegnelsen bruges derfor sammenfattende om flere forskellige sindslidelser. Der er også forskel på hvordan man definerer begrebet; for eksempel bruger man i U.S.A. og Schweiz ordet skizofreni ved mange af de sygdomme man her i landet ville betegne som psykogene psykoser. Ud fra denne definition er skizofreni den sygdom der er årsag til det største antal hospitalsindlæggelser i De forenede Stater. Og det er meget rigtigt blevet sagt at, selv om det er hjertesygdomme der forårsager det største antal dødsfald, så er det skizofreni der giver anledning til mest hjertesorg.

Omkring tre procent af alle mennesker vil på et eller andet tidspunkt i deres liv, fortrinsvis i alderen mellem 16 og 30, blive ramt af en eller anden grad af skizofreni (i ordets vide forstand). Den er med rette blevet kaldt „en af de mest splittende og ødelæggende af menneskehedens lidelser“ og „en af de mest afskyelige oplevelser et menneske kan komme ud for“.

De der lider af en art af skizofreni, begynder ofte at undgå samvær med andre og trækker sig ind i en indre verden af fantasi og indbildning, hvor de ligefrem får hallucinationer og/eller vrangforestillinger. Der kan forekomme store ændringer i funktionen af deres sanser, i deres følelser og deres adfærd. Folk og genstande kan tage sig mærkelige ud i deres øjne; mad kan få en fremmed smag; lugte kan forekomme dem modbydelige; lyde kan blive enten ulideligt høje eller næppe hørlige. Samtidig kan patienten lide af depression, spænding og overvældende træthed. Den paranoide skizofreni er en af sygdommens mere alvorlige former; den giver sig udslag i storhedsvanvid, fjendtlighed, forfølgelsesvanvid og andre forestillinger. Den katatone skizofreni er en slags sløvhedstilstand hvori patienten ikke kan tale og/eller ikke kan bevæge lemmerne.

De der lider af en af disse former for skizofreni er som regel mere farlige for sig selv end for andre. En psykiater har sagt at hvis der i en by kun boede skizofrene personer, ville der være langt mindre vold i denne by end i andre byer. Derimod er selvmord tyve gange hyppigere blandt skizofrene end blandt folk i almindelighed. Det anslås at en tredjedel af patienterne kommer sig af sig selv, en tredjedel hverken får det værre eller bedre, og en tredjedel får det værre.

Når vi stadig opfatter ordet „skizofren“ i den brede betydning, kan man sige at de fleste skizofrene i størsteparten af deres liv ikke er egentlig sindssyge. Der har været, og er stadig, skizofrene personer som har udført ret enestående præstationer.

Hyperkinese og autisme hos børn

Psykiske og følelsesmæssige lidelser rammer også de helt unge. En plage der rammer flere og flere børn i dag, er hyperkinese, en slags overaktiv tilstand hvor børnene konstant er i bevægelse. De er rastløse, plagsomme og utålmodige; det er svært at holde deres opmærksomhed fangen, og de springer ustandselig fra det ene til det andet. I Amerika er fem procent af alle børn, eller omtrent halvanden million (og deraf flest drenge), ramt af hyperkinese.

Modsat findes der også børn som lider af autisme. Det er blevet defineret som „en psykisk tilstand der kendetegnes af dagdrømmeri og fantasier, med manglende interesse for den ydre virkelighed“. Også dette er langt mere fremherskende blandt drenge end blandt piger, ja, fire gange hyppigere. For tredive år siden var både udtrykket og tilstanden forholdsvis ukendt, men i dag er tilfælde af autisme ret hyppige. Der er oprettet foreninger som tager sig af børn der lider af autisme, i Amerika, Storbritannien, Tyskland og Japan (tydeligt nok de højt industrialiserede lande der er præget af stress og jag).

I det foregående har vi kun beskrevet de mest almindelige eller kendte former for psykiske lidelser. Disse lidelser kan altså vise sig på mange forskellige måder og i mange forskellige grader, lige fra mildeste til meget svær grad. Og uanset hvordan man benævner eller inddeler sygdommene, findes der ikke to tilfælde som er ens.

Men hvorfor får nogle mennesker psykiske sygdomme, og andre ikke? Hvad er det der fremkalder dem?

[Fodnote]