Sindslidelsernes gådefulde slør løftes

„Jeg var rædselsslagen ved tanken om at være psykisk syg!“ fortæller Irene. „Ord som ’skizofreni’ eller ’depression’ fandtes simpelt hen ikke i mit ordforråd. Som sindslidende var man stemplet. Det betød at man var ’gået fra forstanden’ eller at man skulle ’spærres inde’ på en ’galeanstalt’. Nogle af mine venner mente endda at jeg var dæmonbesat!“

SINDSSYGE, vanvid, galskab — ordene alene vækker frygt og fremkalder forestillinger om gummiceller og spændetrøjer. Men man er ikke nødvendigvis ’gal’ fordi man er psykisk syg. Og man er heller ikke nødvendigvis psykisk syg fordi man har en særhed eller en aparte personlighed.

De enkelte sindslidelser ytrer sig ved bestemte symptomer. For eksempel forårsager maniodepressiv psykose store følelsesmæssige udsving, hvor patientens sindsstemning svinger mellem opstemthed og depression. Ved dyb depression rammes patienten derimod ofte af „et alvorligt, lammende og vedholdende tungsind“.a Angstneuroser, som for eksempel fobier, kan praktisk talt lamme en person med ubegrundet frygt.b

I denne og den følgende artikel vil vi imidlertid rette opmærksomheden mod en sindslidelse der kan betegnes som indbegrebet af psykisk sygdom.

Skizofreni — de psykiske sygdommes mørkeste side

Mens Irene var indlagt på hospitalet, hændte det flere gange at hun tog fejl af andre personers identitet — hun omfavnede læger og sygeplejersker idet hun antog dem for at være slægtninge der i virkeligheden havde været døde længe. Hun bildte sig ind at hun kunne opfatte lugte som andre ikke kunne opfatte. Hun fik den idé at hospitalspersonalet ville tage livet af hende! „Engang måtte de spænde mig fast til sengen!“ fortæller hun.

Hvad fejlede Irene? Skizofreni, lød diagnosen — en sygdom der rammer mindst én ud af hundrede. I De Forenede Stater alene registrerer man mere end 100.000 nye tilfælde om året.c

Skizofreni er ikke ensbetydende med personlighedsspaltning i den forstand at patienten har to eller flere personligheder (en anden og sjælden sygdom), men vedkommende har en skadet personlighed. En ung mand ved navn Jerry beskrives af sin læge som et ’skoleeksempel’ på hvordan skizofreni kommer til udtryk. Det ene øjeblik er hans øjne tomme og udtryksløse, det næste øjeblik lyser de af had. Hans tale er usammenhængende og blandet med frygt („De har fået mig herhen for at slå mig ihjel med elektrisk strøm“) og vrangforestillinger („Det billede dér har hovedpine“). Indre stemmer terroriserer ham. Hans hjerne er gået amok.

Skizofreni fremkalder en lang række besynderlige symptomer: hallucinationer, indre stemmer, tankeforstyrrelser, ubegrundede angstfornemmelser og følelser uden relation til virkeligheden. Hvad er årsagen til dette? For blot et årti siden beskyldte man fra lægelig side forældre til skizofrene børn for at de drev deres børn til vanvid. Nu er nogle imidlertid af den opfattelse at det snarere er modsat. Forældre til et skizofrent barn er udsat for kolossale belastninger og stress.

Derfor siger de fleste læger nu at det var en misforståelse at give forældrene skylden. Bibelen opfordrer ganske vist forældre til ikke at irritere deres børn. (Kolossenserne 3:21) Men skønt nogle gør det alligevel, forekommer det usandsynligt at dette alene vil kunne påvirke børnene så de bliver skizofrene. Denne sindslidelse skyldes faktorer som forældrene ikke har den ringeste indflydelse på.

Er det arveligt?

Nick og Herbert (navnene er opdigtede) var enæggede tvillinger. De blev skilt fra hinanden lige efter fødselen. Nick voksede op hos kærlige plejeforældre, Herbert hos en apatisk bedstemoder. Allerede tidligt i deres opvækst begyndte sindssygdommens kim at gøre sig gældende. Nick anstiftede brande og stjal. Herbert havde også en svaghed for ild — og for at torturere hunde. Efterhånden foldede skizofreniens sygdomsbillede sig helt ud, og begge drenge blev indlagt på psykiatriske hospitaler.

Var dette blot en tilfældighed? Eller er skizofreni genetisk betinget? Blandt tvillinger der er vokset op hver for sig kender man til 14 tilfælde hvor i hvert fald den ene har udviklet skizofreni. Hos ni af disse berørte tvillingepar viste sygdommen sig imidlertid også hos den anden tvilling. Så arveanlæggene spiller tydeligvis ind. Det mærkelige er imidlertid at når to skizofrene personer gifter sig, er der kun 46 procents risiko for at deres børn også udvikler skizofreni. „Hvis skizofreni virkelig skyldtes et dominant gen, skulle 75% af børnene udvikle sygdommen,“ hedder det i bogen Schizophrenia: The Epigenetic Puzzle.

Men arveanlæggene kan ikke bære hele skylden. Forfatterne til bogen Mind, Mood, and Medicine fremsætter følgende antagelse: „Det er velkendt at psykiske oplevelser — for eksempel under krig — kan have dybtgående indvirkning på kroppens kemiske, hormonale og fysiologiske funktioner. Når det gælder psykiske lidelser kan man ofte identificere en psykisk oplevelse som den udløsende faktor hos en sårbar person.“ Hvilken rolle spiller arveanlæggene i denne sammenhæng? Dr. Wender og dr. Klein fortsætter: „Den generelle opfattelse er at de genetiske faktorer kan gøre en person sårbar over for visse psykiske oplevelser.“ Selv om skizofreni som sådan ikke nødvendigvis er nedarvet, kan anlægget for sygdommen være det.

Abnormiteter i hjernen

Fagtidsskriftet Schizophrenia Bulletin indeholder endnu en brik til puslespillet: „Det foreliggende bevismateriale lader formode at hjernen hos skizofrene patienter ofte indeholder abnormiteter.“

Dr. Arnold Scheibel hævder at i den del af hjernen der kaldes hippocampus står nervecellerne hos raske personer på rad og række „næsten som små soldater“. Men i hjernen hos visse skizofrenipatienter „er nervecellernes placering og funktion i komplet uorden“. Dr. Scheibel mener at dette kan være årsagen til skizofrenipatienternes hallucinationer og vrangforestillinger. Hos andre skizofrene har man fundet at hjernens hulrum er større end normalt. Den mest interessante opdagelse er imidlertid at der muligvis findes biokemiske defekter i hjernen hos sindslidende! (Se den følgende artikel.)

Hidtil har man dog ikke fundet en enkelt abnormitet i hjernen eller en enkelt biokemisk defekt som er fælles for alle skizofrene. Mange læger tror derfor at skizofreni meget vel kan være „mange forskellige lidelser, med mange forskellige årsager“. (Schizophrenia: Is There an Answer?) Et langsomtvirkende virus, vitaminmangel, stofskifteforstyrrelser, fødevareallergi — dette er blot nogle få af de faktorer man mener kan være medvirkende til sygdommen skizofreni.

Men selv om lægevidenskaben ikke kender sygdommens nøjagtige årsag og natur, siger dr. E. Fuller Torrey: „Skizofreni er en hjernesygdom, det ved man nu med sikkerhed. Videnskabeligt og biologisk er den lige så virkelig som sukkersyge, dissemineret sklerose eller kræft.“ Meget tyder på at mange depressioner ligeledes er biologisk betingede.

Sindslidelsernes gådefulde slør er således blevet fjernet — og dermed den vanære disse lidelser ofte har været forbundet med. Muligheden for at behandle disse sygdomme er kommet inden for rækkevidde.

[Fodnoter]

[Illustration på side 21]

Mange faktorer kan medvirke til at udløse en sindslidelse

Arveanlæg?

Miljø?

Abnormiteter i hjernen?

Kemiske defekter?

Ernæring?