Kan man klare sig for mindre?
PRISERNE kender tilsyneladende kun én retning — opad! For mange menneskers vedkommende truer de stigende leveomkostninger med at sluge alt hvad de har sparet sammen. Og naturligvis rammes man særlig hårdt hvis ens indtægt ikke er dyrtidsreguleret.
Er der noget man kan gøre for at neutralisere virkningen af de stigende priser? Lad os kort undersøge nogle af de metoder hvormed nogle har fundet det nyttigt at gribe problemet an.
Har jeg virkelig brug for det?
Når man står og tænker på at købe noget nyt, kan man spørge sig selv: „Har jeg virkelig brug for det?“ Har man for eksempel så meget brug for en bil at det opvejer udgifterne — selve prisen, foruden afgifter, forsikringer, brændstof og reparationer, for slet ikke at tale om bilens værdiforringelse? Hvis man virkelig har brug for en bil, kan man så spare på brugen af den ved at planlægge de forskellige ærinder i forvejen, eller ved undertiden at benytte offentlige transportmidler? Og hvad med at lade flere køre i samme bil — ikke bare mænd der skal på arbejde, men for eksempel også husmødre der skal på indkøb eller andre der skal af sted i nogenlunde samme retning?
Er der en billig måde hvorpå man kan forny sit tøj? En husmoder i Santiago i Chile lagde en dag mærke til at hendes frakke var ved at være slidt, hvilket hun blev ret nedslået over fordi hun ikke havde råd til at købe en ny. Hun siger: „En dag kom jeg med en rosende bemærkning om en frakke som en af mine veninder havde. ’Nåh’ svarede min veninde, ’det er såmænd bare min gamle vinterfrakke som jeg har vendt.’ Jeg prøvede at gøre det samme og fandt ud af at det slet ikke er så svært at sprætte den op og sy den sammen igen med indersiden udad. Jeg fulgte bare mærkerne efter de gamle sømme og ændrede lidt ved kraven og lommerne; så så min frakke ud som ny.“
Denne sparsommelige husmoder plejer også at bytte om på ærmerne på en sweater når den er ved at være slidt på albuerne, så et nyt sted bliver udsat for slid. Måske kan De også bruge dette spareråd.
Kan det købes billigere?
Selv når man virkelig har brug for at købe noget nyt, kan man måske spare ved at holde øje med hvornår de forskellige forretninger holder udsalg.
I gode forretninger er der som regel gode varer at hente på udsalg, og nogle forretninger sætter måske priserne meget langt ned for at udsalget kan være overstået på en eller to dage. Her skal der imidlertid indskydes et advarende ord angående kvaliteten: I det lange løb vil det som regel vise sig at være mere økonomisk at købe varer af en god kvalitet, især når det drejer sig om tøj der skal holde i nogen tid, som for eksempel jakkesæt, end det vil være at købe billigere tøj af en ringere kvalitet.
Nogle steder kan man måske spare yderligere ved at købe tøj der har en eller anden fejl, en mangel der ikke betyder noget eller som let kan udbedres derhjemme. Måske kan man også købe godt tøj der er brugt — derved kan man ofte få tøj der er bedre end nye ting som er dyrere.
Har De nogen sinde prøvet at tinge om en pris? En husmoder der har god erfaring i at købe ind, fortæller følgende:
„Efter i to år at have boet i et land hvor det var noget ganske dagligdags at tinge om priserne på markedet, vendte jeg tilbage og skulle nu til at føre hus i U.S.A., hvor dette er næsten ukendt. Da jeg skulle bruge nogle lamper ledte jeg i avisen efter forretninger der holdt udsalg, og fandt til sidst et udsalg i et kendt stormagasin. Men da jeg hørte hvad de lamper jeg gerne ville have, ville komme til at koste tilsammen, kviede jeg mig ved at betale så meget.
Så faldt det mig ind at jeg måske kunne prøve at tinge om prisen. Jeg tilkaldte forretningens indkøbschef, fortalte hvad jeg godt kunne tænke mig og hvordan jeg så på prisen. Det lykkedes os at blive enige om en lavere pris. Man skal altså ikke tro at det er dårlige manerer at tinge om en pris på denne måde. Hvis forhandlerne har lov til at hæve deres priser, så har kunderne også lov til at prøve at få priserne ned.“
Har De set avisernes bytteregister eller „loppetorv“ igennem? Mange aviser har hver uge flere sider med små annoncer hvor man ganske billigt kan efterlyse eller fremlyse varer man ønsker at købe eller sælge.
I nogle boligkvarterer bliver der ligefrem omdelt sådanne byttelister til beboerne.
Hjemmekonservering af fødevarer
Det er ikke mindst fødevarerne der er dyre i dag. Kunne man spare penge ved selv at konservere og opbevare fødevarer? Henkogning er en billig måde at gøre dette på. Ved henkogning dræbes gær, bakterier og andre mikroorganismer, så maden ikke går i forrådnelse.
Dertil bruger man almindeligvis de gængse henkogningsglas. En gummiring mellem glasset og låget tjener som „pakning“. Når låget sættes på er lukningen så tæt at der ikke kan komme luft og bakterier ind til indholdet. Herhjemme kan henkogningsudstyret købes komplet, inklusive glas, låg og bøjler til at holde lågene på plads. Men hvis dette udstyr af en eller anden grund er umuligt at få fat i, kan man til nød fremstille sit eget. En husmoder giver følgende anvisninger som hun selv har afprøvet:
„Gem nogle glas med gode skruelåg. Før man bruger dem skal man imidlertid lade fingeren glide rundt langs glassets øverste kant for at forvisse sig om at den er helt glat. Hvis der er skår eller andre ujævnheder lukker glasset ikke helt tæt. Derefter kan man af en gammel cykel- eller bilslange omhyggeligt klippe nogle ringe som passer til glassets åbning. Afprøv resultatet ved at skrue låget på. Er det tæt? Kan man fylde glasset halvt med vand og vende bunden i vejret på det uden at der løber vand ud? Hvis det er tilfældet, så er De klar til at begynde henkogningen.“
Hvis man skal konservere fødevarer som har et ringe syreindhold, for eksempel kød, fjerkræ, fisk og almindelige grøntsager, skal man bruge et særligt damptryk-udstyr. Men de fødemidler der har et højt syreindhold, deriblandt næsten alle frugter og i de fleste tilfælde (dog ikke altid) tomater, kan henkoges simpelt hen med kogende vand.
Det første man gør er at vaske alle glassene, gummiringene og lågene i varmt sæbevand. Derefter skal delene skylles og koges, og til sidst lader man dem stå til tørre et sted hvor det ikke trækker.
Sørg for at de varer De vælger er i perfekt tilstand, at frugterne ikke er dårlige eller overmodne. Læg dem tæt i glassene op til cirka en til to centimeter fra kanten og hæld kogende væske i sådan at det netop dækker frugterne. Væsken kan enten være frugternes egen saft, almindeligt vand, eller vand som er smagt til med en smule salt eller sukker. Hvis det er tomater man konserverer behøver man ikke at hælde nogen væde over. Man skal blot presse dem ret tæt sammen, indtil de er dækket af deres egen saft.
Sørg for at glasset og låget er helt rent, sådan at lukningen bliver tæt; sæt derefter låget på og vær opmærksom på at lågene skal kunne tillade den varme luft at slippe ud når trykket i glasset stiger under kogningen. Derefter sænker man glassene ned i en gryde med kogende vand, så dybt at der er to til fem centimeter vand over glassene og yderligere to til fem centimeter fra vandet op til kanten af gryden, sådan at vandet kan koge livligt. Glassene skal helst stå på en rist i bunden, så det kogende vand kan cirkulere hele vejen ned under dem.
Læg låg på kedelen og lad vandet koge. Kogetiden varierer alt efter hvad det er der skal henkoges. Til tomater er ti minutter nok. Man kan naturligvis skaffe de fornødne oplysninger ved at låne bøger derom på biblioteket eller slå op i en god kogebog.
Når man tager glassene op af det kogende vand skal man stille dem oprejst på et håndklæde eller viskestykke eller på en rist til afkøling. Hvis glassene nu er helt tætte vil låget under afkølingen begynde at „bule“ nedad (hvis det er et metallåg), fordi der nu er undertryk i glasset. Under alle omstændigheder skal låget nu sidde fast og tæt. Hvis det gør det, og man behandler glassene forsigtigt, kan maden holde sig i flere måneder. Hvis låget ikke er tæt, gør man klogt i at spise indholdet inden for den nærmeste fremtid, for det vil ikke kunne holde sig.
Kan dybfryseren være en besparelse?
Efter hjemmekonservering i form af syltning og henkogning er dybfrysning en af de mest udbredte metoder til konservering af madvarer. Kunne en dybfryser måske hjælpe Dem til at klare Dem for mindre?
Det afhænger af flere faktorer. For det første må man nøje kalkulere omkostningerne.
Hvad koster dybfryseren i anskaffelse og drift? Hvor meget regner man med at kunne spare ved at have den? Fordelen ved at have en dybfryser er blandt andet at man kan købe ind i større mængder og derved få varerne billigere, eller man kan dyrke sine egne grøntsager og holde dem „friske“ i lang tid.
Men hvis man køber alle sine frysevarer til almindelig butikspris er det ikke sandsynligt at man vil kunne spare noget. Man sparer altså mest ved at købe større partier ad gangen — forudsat at dette ikke frister en til et større forbrug, så man alligevel ikke sparer noget!
Tørring
I store dele af verden er det almindeligt at konservere fødevarer ved at tørre dem; og dertil behøver man ikke nødvendigvis noget særligt udstyr. Næsten alt kan tørres ved at blive lagt på en ren overflade eller hængt op, måske dækket af et tyndt klæde for at holde fluerne borte. Luften og solen vil gøre resten. Men hvad nu hvis klimaet er for fugtigt til dette? En husmoder der bor i den vestlige del af U.S.A. fortæller her hvad hun selv har erfaret:
„Jeg havde lagt nogle figener ud til tørring på et stativ. Men eftersom fugtigheden her lå på omkring 84 procent, begyndte nogle af dem at blive dårlige. En dag hvor jeg havde brugt min bageovn og den stadig var varm, faldt det mig ind at luften i ovnen sikkert var tør nok. Så satte jeg figenerne ind i ovnen under kraftig varme i 10-15 minutter. Derefter skruede jeg ned til lav temperatur i en timestid, og til sidst slukkede jeg helt og lod figenerne blive der til ovnen var kølet af.
Nogle gange kom der lidt væde ud under bagningen; denne væde tog jeg og blandede med lige dele sukker, lod det koge og dyppede alle figenerne ned i saften, hvorefter de kom ind i ovnen igen et lille stykke tid. Når de er tørre og klistrede kan de lægges i poser (helst stofposer) som kan hænges op . . . og så kan de holde sig i månedsvis.“
Man behøver ikke engang en ovn for at kunne tørre. I bogen Organic Gardening and Farming skriver Roy Dycus: „En almindelig papkasse kan omdannes til tørrekasse for æbler, ferskner, bønner, græskar, squash, oksekød og vildtkød, rosiner, svesker og tomater. Hvis man har travlt kan den endda bruges til tørring af havefrø og urter.“ Hvordan kan alt dette være muligt?
Artiklen foreslår at man stikker pinde eller stænger igennem kassen fra den ene ende til den anden. På disse kan frugterne (eller hvad det nu er) anbringes. Varmen til tørringen kommer fra en almindelig lyspære som er anbragt i den ene ende af kassen. Ganske enkelt.
Ja, det er noget af en udfordring at finde ud af hvor man kan spare i en tid hvor priserne stiger. Mens det er dyrt at leve kan man imidlertid, ved at gøre en indsats i stedet for at vælge den letteste løsning, klare sig for mindre.
„Hvo finder en duelig hustru? Hendes værd står langt over perlers. . . . Hun skønner, hendes husholdning lykkes.“ — Ordsp. 31:10, 18.
[Illustration på side 18]
Mange husmødre sparer på budgettet ved at henkoge