Hvordan giver man de unge et godt mål i livet?

„DE SKAL have tak fordi De har henvendt Dem til os angående et bidrag til Deres ungdomsfond,“ sagde Fern til den dame der var kommet til hendes dør i hendes hjem i Georgia, U.S.A., „men vi er blevet enige om at give alle vore bidrag til vort eget arbejde, der også omfatter hjælp til unge.“

„Det glæder mig at høre,“ svarede den besøgende. „Hvilken organisation tilhører De?“

„Jehovas vidner.“

„Nåh —.“ Damen holdt en pause. „Ja, jeg kender nogle af jeres folk. I løser tilsyneladende jeres ungdomsproblemer vældig godt. Hvordan kommer I de unges ligegyldighed til livs?“

„Det kan virkelig være en udfordring,“ indrømmede Fern. „Somme tider er det svært at overbevise dem om at der er noget godt og ædelt og varigt at leve for.“

Den besøgende gav Fern ret og tilføjede: „Vi føler at vi ved at støtte et ungdomscenter i det mindste kan give dem et sted at mødes, være sammen og slappe af. Det vil holde dem væk fra gadehjørnerne og forhåbentlig også fra narkotika.“

„Det lyder godt,“ sagde Fern. „Men er det nok?“

„Selvfølgelig ikke. Unge mennesker har brug for idealer — noget nyttigt og inspirerende at leve for. Her er vi ved problemets rod.“

„Det ved jeg,“ sagde Fern. „Vi har fundet at Bibelen giver den bedste tilskyndelse til unge såvel som ældre. Jesus sagde for eksempel: ’Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.’ (Apg. 20:35) Derfor opmuntrer vi vore unge til at tale med andre om det vi lærer ved vore bibelstudier om Gud og hans hensigt.“

„Men er det ikke at forlange for meget af de unge?“

„Nej,“ svarede Fern. „De unge har brug for en udfordring. Især når de har lært at Gud snart vil ’ødelægge dem der ødelægger jorden’ og indføre sit riges retfærdige styre.“ — Åb. 11:18; 2 Pet. 3:13.

Den besøgende trak på skuldrene. „Nåh ja . . . men man skal nok have en fast overbevisning for at kunne gøre det.“

Nødvendigt med et personligt mål

Da damen var gået, tænkte Fern på hvor livsvigtigt det er at kende Guds hensigt og virkelig tro på at han vil gennemføre den. Hun tænkte på hvordan hendes mand prøvede at give hjælp til teenagere — som for eksempel Jimmy. Dengang var Jimmy atten år og lige gået ud af high-school. En aften i sommeren 1973 var hun til stede da hendes mand Marley spurgte:

„Er der noget du virkelig har lyst til at beskæftige dig med, Jimmy?“

„Det ved jeg ikke rigtig. Jeg kan jo godt lide at tage på campingture. Og sejle og svømme lidt.“

Marley prøvede en anden fremgangsmåde: „Hvilke fremtidsplaner har du? Hvad kunne du tænke dig at blive?“

„Det ved jeg ikke.“

„Her har vi altså en ung mand der er færdig med high-school. Han ved ikke hvad han vil være. Er tilsyneladende ikke ved at blive forlovet. Er opvokset i en familie med døbte kristne. Sig mig en gang, har du nogen sinde stået over for et problem der var så stort at du måtte bruge megen tid på at bede til Gud for at finde en løsning?“

„Nej.“

„Forresten, beder du overhovedet nogen sinde?“

„Af og til.“

„Når du beder, føler du så at det er en fortrolig, personlig samtale med din himmelske Fader?“

„Det tror jeg nok.“

„Jeg føler at det er så svært at få dig til at se at du må have et personligt mål i livet. Sig mig engang,“ fortsatte Marley, „ønsker du ikke at det skal gå dig godt i livet?“

„Det gør jeg vel.“

„Hvis du døde i nat, ville Jehova Gud så huske dig og oprejse dig?“

„Det håber jeg.“

„Hvorfor skulle han gøre det?“

Værdsæt din bibelkundskab

Det var et nærgående spørgsmål. Marley prøvede at få Jimmy til at indse betydningen af at have et godt forhold til Gud. Han mindede ham om hans kristne opdragelse, der havde været baseret på Bibelens klare vidnesbyrd om at afslutningen på denne tingenes ordning vil komme i netop denne generation. (Matt. 24:1-34; 2 Pet. 3:5-12; Åb. 21:1-4) Han forsikrede ham: „Du har en dybere værdsættelse af Bibelen end du selv er klar over. Læs for eksempel Efeserbrevet, kapitel 4, vers 17 til 19.“

Jimmy tog Bibelen og læste: „Dette siger jeg derfor og vidner om i Herren, at I ikke længere må vandre sådan som folk fra nationerne vandrer i deres sinds frugtesløshed, idet de er mentalt formørkede og udelukkede fra det liv der hører Gud til, på grund af den uvidenhed som er i dem, på grund af deres hjertes ufølsomhed. Da de har mistet al moralsk sans har de givet sig selv hen til skamløshed for i havesyge at øve al slags urenhed.“

„Lad os tænke lidt over disse vers, Jimmy. Hvad betyder det at folk i verden er mentalt formørkede?“

„De kender ikke Guds love.“

„Og hvorfor er de udelukkede fra det liv der hører Gud til?“

„De lever ikke efter Guds vilje og hensigt. De er umoralske. De kan ikke se forskel på ret og uret i bibelsk forstand.“

„Men kan du det?“

„Til en vis grad.“

„Selvfølgelig kan du det. Forstår du nu at du ejer et meget stort og værdifuldt forråd af åndelig kundskab? Åndeligt set er du en rig ung mand. Hvis tusind mennesker her i omegnen havde din bibelkundskab, hvor mange af dem kunne da overleve afslutningen på denne ordning, som Bibelen advarer dem om?“

„Alle sammen,“ svarede Jimmy, „hvis de handler i overensstemmelse med deres kundskab.“

„Kan du ikke se hvor jeg vil hen? Du har mulighed for at hjælpe mange mennesker til at opnå livet hvis du deler din kundskab med dem. Det er blot som om det ikke rigtig er gået op for dig.“

Konsekvensen af ligegyldighed

Jimmy trak vejret dybt. „Jeg er godt klar over at det er mit problem.“

„Hvordan kan vi ruske op i dig, så du får et stærkt ønske om at bruge dit liv rigtigt?“

„Det ved jeg ikke.“

Marley lukkede øjnene og bøjede hovedet. „Det er også det jeg ikke kan finde ud af. Du har været tilfreds med din kristne opdragelse fordi du ikke har kendt andet. Du er kommet sammen med Jehovas vidner og har taget del i vores arbejde fordi familie og venner har sørget for det. Hvad nu hvis vi alle lod dig klare dig selv? Hvad ville der så ske med dig?“

„Jeg ville bare glide ud af billedet.“

„Hvilke tanker tror du Jehova og hans søn har om dig?“

„Sikkert ikke særlig høje tanker.“

„De fortæller dig hvad de tænker. Læs Åbenbaringen 3, vers 16.“

Jimmy fandt lydigt skriftstedet og læste: „Derfor, fordi du er lunken og hverken varm eller kold, vil jeg udspy dig af min mund.“

„Hvad kalder Guds søn dig der?“

For første gang var Jimmy rystet. „En mundfuld af noget der er lige til at spytte ud.“

„Det lyder ikke særlig anerkendende. Du må gøre dig klart at Jehova Gud ikke giver evigt liv til en der er ligegyldig, en som ikke virkelig værdsætter hans foranstaltninger.“ — Hebr. 10:28-31.

Nervøst trak Jimmy i en vilter hårlok. „Jeg har aldrig troet at det var så alvorligt. Jeg ønsker ikke at Jehova og Jesus skal væmmes ved mig.“

„Men,“ fortsatte Marley, „du kan glæde deres hjerte.“

„Hvordan det?“

„Ved at bede Jehova hjælpe dig med at overvinde din ligegyldighed, og ved at handle i harmoni med dine bønner.“

Sand lykke i livet

I et forsøg på at hjælpe sin unge ven til at se hvad der virkelig betyder noget i livet, spurgte Marley ham: „Hvad mener du at det vil sige at opnå sand lykke i livet?“

Jimmy tænkte. „Verden siger at lykke og succes er penge, magt og berømmelse. At gøre noget stort.“

„På hvor mange af disse måder mener du at Jesus Kristus fik lykke og succes?“

„Ingen,“ svarede Jimmy. Men da han tænkte nærmere over det blev han klar over at Jesus har udrettet de største og mest betydningsfulde ting. Han ophøjede sin Faders navn under de sværeste prøver og gav sit liv som et offer for at genløse hele menneskeheden fra dødens fordømmelse. (Rom. 3:24, 25; Joh. 3:16) Og derefter sagde Jesus selv: „Al myndighed i himmelen og på jorden er blevet givet mig.“ — Matt. 28:18.

„Jesus vandt altså alt,“ understregede Marley. „Rigdom. Berømmelse. Magt. Han vandt det alt sammen, men ikke på verdens måde. Hvis du eller jeg ønsker at det skal gå os godt i livet, hvem skal vi da se hen til? Hvis vi for eksempel ønsker at blive berømte? Hvordan skal vi bære os ad?“

„Gøre ligesom Kristus, søge Jehova Guds anerkendelse, være kendt af ham.“

„Det er rigtigt,“ strålede Marley. „Du indrømmede lige før at hvis tusind mennesker her i omegnen havde din bibelkundskab og handlede efter den, kunne de overleve denne ordnings ende. Hvilket større arbejde kunne du deltage i end det at nå så mange mennesker som muligt med den hjælp, der kan redde deres liv?“

Jimmy tilstod: „Det er svært for mig at forstå at det er den måde man opnår sand lykke i livet på.“

„Var det svært for Jesus at forstå det da han var menneske på jorden?“

„Nej,“ tilføjede Jimmy. „Selv om han udførte mirakler og gjorde store gerninger, var det hans vigtigste opgave at lære folk om Gud.“

Marley bankede let på armlænet med knoerne for at give sine ord vægt. „Når du går ud til folks hjem for at undervise dem, hvilken af Guds hovedegenskaber viser du så i praksis?“

„Kærlighed. Kærlighed til Gud og kærlighed til næsten.“ — Matt. 22:37-40.

„Når du står frem i Guds navn og forsvarer sandheden over for fejlagtige opfattelser, hvorfor glæder det så Jehovas hjerte?“

„Det viser at vi ligesom Jesus elsker retfærdighed og hader lovløshed.“ — Hebr. 1:9; Ordsp. 27:11.

„Alt dette og meget mere gør du, når du deler din bibelkundskab med andre.“

Gør det Gud godkender

Det var nogle meget direkte spørgsmål Marley havde stillet, og Jimmy havde givet fornuftige svar. Det viste sig, blev de enige om, at den unge mand havde samlet sig åndelig kundskab, men ikke brugt den. „Men foruden at styrke din tankegang, har denne samtale da rørt ved dine følelser?“ spurgte Marley.

„Ja, det med at virke frastødende på Jehova og Jesus,“ svarede Jimmy hurtigt. „Det piner mig. Jeg må gøre noget ved det.“

„Hvad, for eksempel?“

„Jeg vil indvi mit liv til Jehova.“

„Ved sin vanddåb symboliserede Jesus at han fremstillede sig for at gøre Guds vilje,“ huskede Marley Jimmy på. „At følge hans eksempel betyder at en kristen også skal døbes. Men når du indvier dit liv til Gud, Jimmy, er det livsvigtigt at vide hvad hans vilje er med dig. Det er derfor vi før dåben anbefaler en repetition af Bibelens grundlærdomme.“ — Matt. 3:13-17; 28:19, 20.

„Vil du gennemgå de spørgsmål med mig?“

„Meget gerne!“ svarede Marley.

Det var et gribende øjeblik, mindedes Fern. Man aftalte tid til repetitionen.

Det hun fortalte den kvindelige indsamler den dag, er sandt; Jehovas vidner bidrager med deres tid, energi og midler til et nyttigt arbejde. Det arbejde indbefatter at give de unge et godt mål i livet. — Indsendt.