Menneskelegemet — et teknisk vidunder

’SELV ud fra en fuldstændig nøgtern betragtning er menneskelegemet den mest fantastiske konstruktion vi kender.’ ’Som ingeniørarbejde betragtet er det et mesterværk.’ „Den belastning vore knogler og muskler hver dag udsættes for er så stor at den ville få mange maskiner til at bryde sammen i løbet af ganske få år.“ Sådan beskrives menneskelegemet af specialister som omhyggeligt har studeret det.

Når ingeniører bygger broer, tunneler og andet, sørger de for at konstruktionerne kan klare en belastning der er større end den de normalt vil blive udsat for. Den ekstra styrke de har, udgør en sikkerhedsmargen. Har menneskelegemet også en sikkerhedsmargen, sådan som man ville forvente af „et teknisk vidunder“?

Sikkerhedsfaktorer

De forskellige stoffer som blodet indeholder, er afpasset til hinanden i en fin balance; men alligevel er der en ret stor sikkerhedsmargen. Man regner for eksempel blodsukkermængden for normal hvis der er fra 80 til 120 milligram blodsukker for hver 100 kubikcentimeter blod. Det medfører dog ikke større problemer hvis blodsukkerprocenten falder betydeligt. Man generes først når blodsukkermængden kommer ned på halvdelen af det normale, det vil sige omkring 50 milligram for hver 100 kubikcentimeter blod.

Hjertet er i stand til at pumpe dobbelt så hurtigt som normalt og kan dermed pumpe den dobbelte mængde blod ud i kredsløbet. Samtidig stiger blodtrykket i arterierne med 30 til 40 procent. Hvis hjertet ikke i forvejen er dårligt, vil det uden vanskeligheder kunne klare denne ekstra belastning.

Lungerne forsyner blodstrømmen med tre og en halv gang så meget ilt som legemsvævene almindeligvis behøver. Hvis en af lungerne holder op med at fungere, eller fjernes helt, kan livet derfor alligevel fortsætte med en nogenlunde normal åndedrætsfunktion.

Kroppens evne til at klare sig, selv om vigtige organer fjernes, er simpelt hen forbløffende. For eksempel kan den ene nyre fjernes uden at patienten kommer i livsfare. Nogle kan endog klare sig med en halv nyre uden de helt store gener.

Uden binyrerne ville man højst leve et par dage, men med blot en tiendedel af binyrevævet i behold kan man leve videre.

I nogle tilfælde har lægerne fjernet store dele af en patients hjerne uden at vedkommende blev udsat for livsfare, og uden at de fysiske og mentale funktioner blev nævneværdig hæmmet. Hjernen ligger for øvrigt godt beskyttet i det stærke kranium.

Der er også andre organer der kan fungere stort set tilfredsstillende selv om store dele af dem opereres bort. Man kan klare sig med en femtedel af bugspytkirtelen eller en fjerdedel af leveren. Man kan fjerne det meste af mavesækken uden at fordøjelsen og optagelsen af næring sættes helt i stå, og selv om det er et stort handicap hvis man får fjernet hele mavesækken, betyder det ikke nødvendigvis at man dør af det. Man kan også undvære halvdelen af tyndtarmen og det meste af tyktarmen.

Legemet har desuden et fantastisk forsvarssystem imod sygdomme. Det vrimler med bakterier uden på huden, men huden udgør et panser der beskytter legemet mod bakterieangreb. Og hvis en skadelig bakterie trænger ind i kroppen gennem et sår eller en hudafskrabning, går kroppens forsvarssystem straks i gang med at nedbryde den; de hvide blodlegemer strømmer til og begynder at tilintetgøre de fremmede organismer.

Lymfekirtlerne hører også med til legemets forsvarssystem. Når et smitstof trænger ind i legemet producerer lymfekirtlerne antistoffer der bekæmper det. Disse antistoffer er forskellige, alt efter hvilket smitstof der er årsag til infektionen. Nogle antistoffer angriber bakterierne direkte, andre neutraliserer de gifte som bakterierne udskiller. Andre igen får bakterierne til at klistre sig sammen, sådan at de hvide blodlegemer lettere kan gøre det af med dem.

Endvidere er huden så elastisk at den belastning der opstår ved stød og slag spredes over et større område, og derfor er mindre farlig.

Jo, legemet er godt udtænkt. Det er udstyret med en rigelig sikkerhedsmargen.

Vandtæt isolation og varmekontrol

Huden beskytter ikke blot legemet mod indtrængende sygdomsorganismer og afbøder virkningen af stød og slag, den virker også som et vandtæt beskyttelseslag for legemet. Hvis det ikke var tilfældet ville det være farligt at gå ud i regnvejr og at tage bad, da blodet i så fald ville blive fortyndet og kroppen svulme op. Hvis vi badede i havvand ville vi derimod skrumpe ind, da saltvand kemisk set er mere koncentreret end blod.

Huden afgiver desuden væde i form af sved, hvorved legemets temperatur reguleres. Selv hårene på huden er med til at regulere legemstemperaturen. Hårene på hovedet beskytter hjernen imod at blive overophedet når man går ude i solen. På håndfladerne, fingrene og fodsålerne virker den hårde hud som isolator.

Tør hud isolerer imod elektricitet. Det er især praktisk nu hvor elektrisk udstyr er så almindeligt.

Et så smukt og nyttigt beskyttelseslag som huden kan i højeste grad kaldes „et teknisk vidunder“

Skelettet

Vore knogler udgør tilsammen det skelet vi er bygget op omkring og som holder vore organer på plads. Også knoglerne er et teknisk vidunder.

Vore knogler vejer kun omkring ti kilo i alt, men i dem finder vi den ideelle kombination af lethed og styrke. Til dato har ingen ingeniør kunnet skabe en konstruktion der kunne blive ved at vokse i hele tyve år, uden afbrydelse, justering eller udskiftning. Knoglerne klarer imidlertid dette — de vokser samtidig med resten af kroppen, alt imens personen uden afbrydelse fortsætter sin livsrytme.

Der er heller ingen teknikere der kan efterligne kroppens evne til at reparere sig selv. En brækket knogle gror sammen igen, og hvis den ellers er blevet rigtigt behandlet, virker den lige så godt som før. Knoglerne er desuden føjet sammen i selvsmørende led. Interessant nok er det først for nylig at man har kunnet konstruere selvsmørende biler.

Tilpasningsevne

Legemets mange muligheder overstiger næsten vores fantasi. Tænk blot på hvad mennesker kan præstere inden for områder som arkitektur, bygningshåndværk, musik, sport, malerkunst, billedhuggerkunst og teknik. Hænder kan gribe fat om en økse for at fælde et træ, men de kan også med en kniv snitte træfigurer af stor skønhed, eller med en skalpel foretage vanskelige kirurgiske indgreb. Vore ben og fødder kan både gå, løbe, springe og kravle. Hvilken maskine kan blot tilnærmelsesvis eftergøre blot nogle få af de mange bevægelser og funktioner som menneskelegemet kan udføre?

Det er også enestående at legemet ikke er „kræsent“ i sit valg af brændstof, men kan næres ved mange forskellige former for føde. Den store variation af frugt, grøntsager og kød man kan spise for at dække legemets behov, medvirker desuden til at gøre livet mere behageligt.

Selv om vi her kun har beskæftiget os med nogle få af menneskelegemets muligheder, er det alligevel nok til at fylde os med respekt, hvis vi rigtig tænker over det. Det er ikke nogen overdrivelse at kalde legemet for et teknisk vidunder. Vi må sige som salmedigteren fra fortiden: „Jeg er underfuldt skabt; underfulde er [Guds] gerninger, det kender min sjæl til fulde.“ — Sl. 139:14.