Et liv i sort og hvidt
● Når vi befinder os i et værelse sammen med vores hund eller kat og ser os omkring, er det kun naturligt at tro at dyret ser værelset som vi ser det. Men undersøgelser af pattedyrs syn tyder på noget andet. De fleste pattedyr kan slet ikke se farver. Hvad de derimod ser meget tydeligt, er forskellen på de forskellige nuancer af sort, hvidt og gråt. Det er deres evne til at skelne farvenuancerne så præcist der får os til at mene at de kan kende forskel på de forskellige farver.