Er hvide mere intelligente end sorte?
JA, svarer mange, hvide har som race betragtet arvet en større intelligens end sorte.
William Shockley, der har modtaget nobelprisen i fysik, hævder afgjort at dette er tilfældet. Han siger: „Min forskning fører mig uundgåeligt til den konklusion at hovedårsagen til amerikanske negres intelligensmæssige og sociale mangler er . . . af racemæssig arvebiologisk oprindelse.“
Professor Arthur R. Jensen ved University of California i Berkeley er en fremtrædende talsmand for det synspunkt at hvide intelligensmæssigt er sorte overlegne. Han erklærer: „Antallet af intelligensgener synes generelt at være lavere i den sorte befolkning end i den hvide.“
Hvad ligger til grund for sådanne påstande?
Grundlaget for påstandene
Mange vil påpege at de racemæssige forskelle i vid udstrækning skyldes arv. Negrene har arvet deres mørke hud, brede læber og krusede hår, og de hvide har arvet nogle ganske anderledes særpræg. Når hele grupper af mennesker har arvet så forskellige fysiske træk er det kun rimeligt, vil nogle hævde, at racerne også arver forskellige grader af intelligens. Men gør de det? Hvorfor påstås det at negre som race betragtet har arvet mindre intelligens end hvide?
Den væsentligste årsag er de resultater man i U.S.A. har fundet frem til ved intelligensprøver. Ved disse prøver får negre gennemsnitlig omkring 15 points færre end hvide. Selv når hvide og sorte fra samme sociale og økonomiske stade prøves, får de hvide i gennemsnit betydelig flere points end de sorte. På grundlag af disse vidnesbyrd konkluderer professor Jensen „at mellem halvdelen og tre fjerdedele af den gennemsnitlige forskel på amerikanske negres og hvides intelligenskvotient må skyldes arvelige faktorer“.
Resultaterne af intelligensprøver sammen med konklusioner baseret på evolutionsteorien, har bestyrket mange mennesker i deres tro på at negre er mentalt underlegne. Nogle videnskabsmænd har fremført den tanke at racerne i vid udstrækning har udviklet sig uafhængigt i hundredtusinder af år. Negrene, hævder man, har krydset tærskelen til arten Homo sapiens senere end de hvide.
Eftersom intelligensprøver i dag er det væsentligste grundlag for påstanden om at negre har arvet en mindre intelligens end hvide, lad os da se på disse prøver.
Intelligens og intelligensprøver
Hvad er intelligens?
Det er et forbavsende vanskeligt spørgsmål at besvare. En hel mængde forskellige egenskaber kan kaldes intelligens. Nogle er måske „intelligente“ på ét område, idet de måske er gode til at huske navne og datoer, men „dumme“ på et andet område, for eksempel med hensyn til at løse aritmetiske opgaver. Der findes ikke nogen almindeligt anerkendt definition af hvad intelligens er.
Men hvad så med intelligensprøver? Giver de et mål for intelligensen? Herom siger Patrick Meredith, der er professor i psykofysik ved universitetet i Leeds i England: „Man regner måske med at franskmænd er mere opvakte end pygmæer, men hvis man ser hvordan pygmæer i deres naturlige omgivelser laver broer af plantetråde og klarer sig godt i tilværelsen, spørger man uvilkårligt hvad man mener med intelligens. Intelligenskvotienten siger ikke noget om hvordan et menneske vil klare sig i en bestemt situation. Intelligenskvotienten er et fuldstændig uvidenskabeligt begreb.“
Der er almindelig enighed om at intelligensprøver ikke giver et fuldstændigt billede af de mange faktorer der er indbefattet i det man kalder intelligens. Folks forhold og baggrund er for forskelligartede til at det kan lade sig gøre. Hvad er det da intelligensprøver måler?
Arthur Whimbey, der er professor i psykologi ved et universitet i det sydlige U.S.A., siger: „Undersøgelser har ført til den konklusion at intelligensprøver ikke måler de medfødte åndsevner, men snarere en række tillærte færdigheder som man kan lære i et klasseværelse eller i hjemmet.“
Det har vist sig at man kan lære hvordan man skal gennemgå intelligensprøver for at opnå forbløffende høje pointstal. En forsker beretter at en ung negerstudent fra Mississippi fik undervisning i hvordan han skulle klare sådanne prøver, og på seks uger hævede han sin intelligenskvotient drastisk.
Vi kan derfor let forestille os hvor forkerte slutninger sådanne intelligensprøver kan føre til, og den virkning dette kan have. En amerikansk neger der nu er universitetsprofessor, skriver:
„Da jeg var 15 år fik jeg målt min intelligenskvotient til 82 . . . På grundlag af dette tal foreslog min erhvervsvejleder at jeg blev murer fordi jeg var ’dygtig med mine hænder’. . . . Jeg gik alligevel på Philander Smith College og tog min eksamen med udmærkelse, tog min magistergrad ved Wayne State University og min doktorgrad i filosofi ved Washington University i St. Louis. Andre negre der var lige så kvalificerede er blevet fejet til side.“
Det er dog stadig en kendsgerning at hvide gennemsnitlig får 15 points mere end sorte i intelligensprøver. Hvad er årsagen til det? Hvis man vil hævde at sorte af fødsel er lige så intelligente som hvide, hvorfor får de så ikke flere points end de gør?
De sortes baggrund
Der er mange faktorer som kan forklare deres lavere intelligenskvotient. Først og fremmest er amerikanske negre kommet til at stå i en højst ugunstig stilling fordi de hvide har behandlet dem som underlegne og som uønskede personer. Tidligere højesteretspræsident Earl Warren belyste den rådende raceindstilling i en artikel i Atlantic i april 1977.
Da man i midten af 1950erne ventede på højesterets afgørelse angående raceadskillelse i skolerne, inviterede De forenede Staters præsident, Dwight Eisenhower, Warren til middag i Det hvide Hus i den hensigt at påvirke ham til at bevare loven om raceadskillelse. Warren skriver: „Præsidenten tog mig ved armen, og mens vi gik og talte om Sydstaterne i sagerne om raceadskillelse sagde han: ’Disse sydstatsfolk er ikke dårlige mennesker. Det eneste de er interesseret i, er at sørge for at deres søde små piger ikke kommer til at sidde ved siden af nogle lange opløbne negre i skolen.’“
Som denne præsident gav udtryk for, har de hvide i almindelighed forsøgt at „holde negrene på deres plads“ — i en isoleret, underordnet stilling, afskåret fra de goder som de hvide nyder. Under slaveriet, og senere under den lovbefalede raceadskillelse, var dette en let sag. Negre der ikke „holdt sig på måtten“ blev pisket, lynchet eller straffet på anden måde. Resultatet blev at de udviklede den barnlige, underdanige, langsomt opfattende „Sambo“-personlighed. Den almindelige opfattelse blandt hvide har været at denne personlighed var et nedarvet træk hos negrene. Imidlertid forklarer Thomas F. Pettigrew, der er professor ved Harvard-universitetet:
„Ingen antropologiske data fra Afrika har nogen sinde vidnet om Sambo-personligheden; og koncentrationslejrene [i Nazityskland] skabte et tilsvarende personlighedsmønster hos et bredt udsnit af hvide fanger. Sambo er heller ikke blot et produkt af ’slaveriet’ som sådant, for det mindre nedbrydende latinamerikanske [slave-]system udviklede aldrig en sådan personlighedstype.“
Resultaterne af intelligensprøver må altså betragtes på baggrund af de mere end 300 års undertrykkelse, hvorunder mange negre, for at forsvare sig og overleve, anlagde en underdanig personlighed. Husk endvidere at det indtil sidste halvdel af forrige århundrede mange steder i De forenede Stater var ulovligt at negre lærte at læse og skrive. Og selv efter den tid har negre som gruppe betragtet simpelt hen ikke haft de samme uddannelsesmuligheder som hvide.
Miljøets betydning
Den undervisning børn får i hjemmet før skolealderen har også direkte indflydelse på deres intelligensniveau. Det er interessant at hele forskellen på 15 points i hvides og sortes intelligenskvotient i De forenede Stater allerede findes hos børn på fem år, børn som endnu ikke går i skole. Nogle vil måske hævde at dette er et bevis på at negre er født med en lavere intelligens end hvide, men der er vidnesbyrd om at andre faktorer kan være årsag hertil.
Den tidlige barndom er en vigtig periode for den intelligensmæssige udvikling. Benjamin Bloom ved Chicagos universitet, samt andre skolefolk, fremfører at på det tidspunkt børn når femårsalderen er deres forstand vokset lige så meget som den vil vokse de næste tretten år. I overensstemmelse hermed skriver Science News Letter: „I løbet af de første år kan et barns intelligens i høj grad påvirkes af interesserede omgivelser der fremmer dets ønske om at lære og udforske.“
Men tænk på hvordan situationen er i mange amerikanske negres hjem. Familien er oftere splittet end hvide familier. Tit er faderen ikke hjemme, måske fordi han har været tvunget til at søge beskæftigelse et andet sted. I mange sorte familier er moderen alene om at opdrage børnene. Kan man forvente at børnene under sådanne omstændigheder vil få den tidlige undervisning i hjemmet der vil sætte dem i stand til at nå op på de hvides intelligensmæssige formåen?
Desuden viser nyere undersøgelser at i større familier, hvor forældrene som regel ofrer det enkelte barn mindre opmærksomhed, er børnenes intelligenskvotient lavere, hvad enten de er sorte eller hvide. Eftersom sorte familier gennemsnitlig er mere børnerige end hvide, kan dette også være en medvirkende årsag til de sortes ringere intelligensmæssige formåen.
Endnu en faktor man må tage i betragtning er at miljøet ikke er det samme — hvides og negres kulturer er vidt forskellige. Og de traditionelle intelligensprøver har en klar kulturel tendens der favoriserer de hvide. For eksempel viste en Stanford-Binet-billedprøve en velplejet hvid kvinde og en kvinde med negroide træk og håret lidt i uorden. Barnet fik „rigtigt“ hvis det udpegede den hvide kvinde som „køn“, og „forkert“ hvis det udpegede negerkvinden.
En ting man også må huske, er at et stort antal negre ved intelligensprøver har opnået pointstal der ligger et godt stykke over det gennemsnitlige pointstal for hvide. Under den første verdenskrig fik negre fra visse dele af det nordlige U.S.A. flere points i intelligensprøver end hvide fra visse dele af det sydlige U.S.A., hvilket vidner om at negre ikke er født med mindre intelligens. En amerikansk biolog, Theodosius Dobzhansky, har gjort denne meget sigende iagttagelse: „De gennemsnitlige forskelle mellem racerne er meget mindre end variationerne inden for hver enkelt race. Med andre ord, inden for hver enkelt race findes der mennesker som har meget større hjerner og højere intelligenskvotienter end gennemsnittet inden for deres egen eller en hvilken som helst anden race.“
Bogen Intelligence — Genetic and Environmental Influences, redigeret af Robert Cancro, der er læge og universitetsprofessor, gennemgår udførligt de miljømæssige faktorer der er medvirkende til negrenes lavere intelligensmæssige formåen. I betragtning af alle de ugunstige forhold negrene har levet under, konkluderer forfatteren: „Det er virkelig overraskende at sorte amerikaneres almindelige intelligenskvotient kun ligger 15 points under hvide amerikaneres. Der findes overhovedet ingen grund til at antage at denne afvigelse er biologisk uundgåelig.“
Den kendte antropolog Ashley Montagu er nået til en lignende slutning. Han skriver: „Hvis ernæringstilstanden er dårlig, sundhedsplejen mangelfuld, boligforholdene elendige, indtægten lav, familiebåndene slappe, opdragelsen anarkistisk, hvis man lever mere eller mindre som i en ghetto, hvis den menneskelige værdighed er gennemgående lav, forventningerne ringe, og forhåbningerne bristet, samt hvis adskillige andre miljømæssige handicap er til stede, så kan man forvente den slags nederlag i den intellektuelle udvikling, nederlag der så ofte uden grund tilskrives arvelige faktorer.“
Montagu konkluderer: „Der er ingen vidnesbyrd om at noget folkeslag er hverken biologisk eller mentalt overlegent eller underlegent i forhold til noget andet folkeslag på nogen som helst måde.“
Kan det imidlertid bevises at forskellen på racernes gennemsnitlige intelligenskvotient ikke skyldes at de hvide har arvet en større intelligens end de sorte?
Konklusioner på grundlag af vidnesbyrdene
Der er intet bevis på at hvide enten har eller ikke har arvet en større intelligens end sorte. Noget der imidlertid ligger klart, er at miljøet har stor indflydelse på den intelligensmæssige udvikling. I Israel har det for eksempel vist sig at fattige orientalske jøders børn der er blevet anbragt i kibbutzer og opdraget kollektivt, røber en højere intelligenskvotient end børn fra samme miljø der er blevet opdraget af deres forældre. Amerikanske indianerbørn der bliver opdraget af hvide plejeforældre, får også en betydelig højere intelligenskvotient end deres brødre og søstre i reservatet. Men gælder det samme for negre?
Ja, det gør det, ifølge en undersøgelse der for nylig er blevet foretaget. Undersøgelsen omfattede over hundrede hvide familier som havde adopteret negerbørn mens de var helt små og givet dem en „hvid“ opdragelse, og det viste sig at disse negres intelligenskvotient udmærket kunne måle sig med hvides. Undersøgerne skriver: „Som helhed viste vor undersøgelse hvor stor en rolle miljømæssige faktorer spiller. . . . Hvis et anderledes miljø kan få negerbørns intelligenskvotient til at stige fra de normale 90 eller 95 til 110, så kan de synspunkter som arvelighedsdeterministerne fører frem ikke forklare den nuværende forskel mellem negres og hvides intelligenskvotient.“
Den almindelige mening inden for videnskaben synes derfor at være at de sorte amerikaneres lavere intelligenskvotient stort set, om ikke fuldstændig, kan forklares af miljømæssige faktorer. I bogen The Biological and Social Meaning of Race drager Frederick Osborn, der er medlem af New Yorks befolkningsråd, denne slutning: „Kun én konklusion er mulig ud fra de undersøgelser der er blevet foretaget til dato. Forskellene på de resultater hovedracerne opnår ved intelligensprøver er ikke større end at de kan forklares ud fra de velkendte forskelle i deres miljø. Dette er der almindelig enighed om inden for videnskaben.“
Det er påfaldende at efterhånden som mulighederne har åbnet sig for de sorte, er der flere og flere der har gjort karriere inden for handel, undervisning, lægevidenskab, og så videre.
Det må imidlertid indrømmes at spørgsmålet om hvor stor intelligens racerne har i forhold til hinanden, ikke kan afgøres med bestemthed. De vidnesbyrd man for øjeblikket er i besiddelse af er ikke afgørende, men kan fortolkes på forskellige måder. Som én skribent erklærede: „Der kan drages, og er blevet draget, hundrede forskellige slutninger ud fra samme bevismateriale. Den konklusion man når frem til afhænger lige så meget af følelser som af fornuft.“
Hvorfor da bringe spørgsmålet om intelligenskvotientens størrelse på bane i et forsøg på at bevise at sorte er mindre intelligente end hvide? Steven Rose, der er professor i biologi ved det åbne universitet i England, forklarer hvorfor nogle mennesker gør det: „Spørgsmålet om det arvelige grundlag for racemæssige eller klassemæssige forskelle i intelligenskvotienten . . . får kun mening i et racistisk eller klassistisk samfund der forsøger at retfærdiggøre sine diskriminerende handlinger ved hjælp af en bestemt ideologi.“
Som følge af den voldsomme polemik der er opstået på grund af påstanden om at negre er født med en lavere intelligens, har det amerikanske videnskabsakademi erklæret: „Der er intet videnskabeligt grundlag for at påstå at der er eller ikke er væsentlige nedarvede intelligensforskelle mellem negride og hvide befolkningsgrupper. I mangel af en endnu uforudset måde hvorpå man kan udjævne enhver forskel mellem miljøerne, kan svaret på dette spørgsmål næppe være mere end sandsynlighedsgætteri.“
Én ting står imidlertid fast, nemlig at der ikke er noget virkeligt grundlag for at anse folk af andre racer for at være underlegne. Uden at skelne mellem de forskellige racer giver Bibelen os det gavnlige råd at vi „i ydmyghed agter de andre højere end [os] selv“. — Fil. 2:3.
[Tekstcitat på side 12]
„Hvis man ser hvordan pygmæer i deres naturlige omgivelser laver broer af plantetråde og klarer sig godt i tilværelsen, spørger man uvilkårligt hvad man mener med intelligens.“
[Tekstcitat på side 15]
„Under den første verdenskrig fik negre fra visse dele af det nordlige U.S.A. flere points i intelligensprøver end hvide fra visse dele af det sydlige U.S.A.“
[Tekstcitat på side 15]
„Forskellene på de resultater hovedracerne opnår ved intelligensprøver er ikke større end at de kan forklares ud fra de velkendte forskelle i deres miljø.“
[Illustration på side 14]
Det miljø børn vokser op i, har indflydelse på deres intelligensmæssige udvikling