Nu adgang for sorte

— til kirkebænkene

AFRIKA. Den 18. marts 1978 bragte avisen Daily Mail i Johannesburg, Sydafrika, en artikel med titlen „Grønt lys for blandet gudstjeneste“. Den indledte med disse ord: „Kirker i byområder kan nu åbne dørene for sorte mennesker uden at have tilladelse til at udføre kirkelige handlinger ’bona fide’, meddelte ministeren for befolkningsanliggender, dr. Connie Mulder, i går.“ Dog skal der stadig indhentes tilladelse til store sammenkomster eller møder som varer flere dage.

I et forsøg på at afværge misforståelser forklarede dr. Mulder: „Denne afgørelse betyder ikke at kirker eller kirkeråd nu er tvunget til at åbne dørene for alle mennesker til enhver tid. Det den egentlig betyder, er at de enkelte kirker eller kirkeråd nu, i lyset af deres egne specielle forhold og i overensstemmelse med ånden i landets love, selv kan afgøre hvilket standpunkt de vil indtage i hvert enkelt tilfælde.“

Meddelelsen blev modtaget med blandede følelser. Nogle hilste den velkommen, men andre var ikke så glade for den. En gejstlig indvendte at „tiden endnu ikke var moden“ til et sådant skridt. En ledende talsmand fra en kirke erklærede: „Vi er ikke vant til at have blandede menigheder, og vi vil fortsætte med at holde separate gudstjenester.“ Ifølge artiklen Daily Mail oplyste nogle kirkers talsmænd imidlertid at de altid havde holdt fælles gudstjenester for alle racer og at de aldrig havde bedt om tilladelse til det. Uanset hvordan enkeltpersoner stiller sig, er det dog betydningsfuldt at de sorte i Sydafrika nu har adgang til kirkebænke der før var forbeholdt de hvide. Hvordan det vil indvirke på forholdet mellem sorte og hvide kan kun tiden vise.

— til prædikestolene

AMERIKA. Lige siden mormonkirken blev oprettet i De forenede Stater i begyndelsen af det 19. århundrede, har de sorte været forment adgang til kirkens præstedømme. Bladet Time siger herom at mormonerne ifølge deres egne publikationer har opfattet den sorte hud som „et tegn på Guds mishag“, og at de specielt har angivet at de sorte var „forbandede hvad præstedømmet angår“.

Denne lære har imidlertid længe sat mange mormoner i forlegenhed. Problemet er specielt vokset i de senere år, hvor der er blevet lagt så stor vægt på de sortes borgerrettigheder og på menneskerettigheder i almindelighed. Historikeren Brigham Madsen fra University of Utah siger: „Unge kirkefolk følte sig krænkede. De ville ikke finde sig i det længere.“

I juni sidste år meddelte den 83-årige kirkeleder Spencer W. Kimball så at der var kommet en ny åbenbaring fra Gud som tillod sorte at blive mormonpræster. Kimball erklærede: „[Gud] har hørt vore bønner, og gennem en åbenbaring har han bekræftet at den længe lovede dag nu er inde da enhver værdig, troende mand i kirken kan modtage det hellige præstedømme . . . uden hensyn til race eller hudfarve.“ Han bemærkede at ’Herren nu havde gjort sin vilje kendt’ i denne henseende.

Men Herren åbenbarede allerede sin vilje i dette spørgsmål for næsten to tusind år siden, idet han lod følgende nedskrive i sit eget inspirerede ord: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed velkommen for ham.“ — Apg. 10:34, 35.