Kan religiøse love skabe lovlydige borgere?

Mange er tilsluttet en kirke men afviser kirkens autoritet

HVAD med religiøse love? Kan en kirke eller en religiøs sekt forlange sine forskrifter overholdt under henvisning til at kirken repræsenterer Gud? Kan den udstede love der fremkalder ubetinget lydighed hos tilhængerne?

Kirker der har problemer

Som eksempel kan nævnes den romersk-katolske kirke. Den autoritet som den katolske kirke har udøvet i århundreder, bliver ikke mere stiltiende accepteret. Denne autoritet, der tidligere blev betragtet som næsten enevældig, anfægtes nu af en stor del af det katolske lægfolk, og desuden af et betydeligt antal præster. Ikke sådan at forstå at flertallet trækker sig tilbage fra kirken; men specielt når det drejer sig om fødselskontrol, skilsmisse, ægteskab mellem fraskilte, homoseksualitet, ordination af kvindelige præster og præsters indgåelse af ægteskab, er der i høj grad delte meninger. Den kritik der rettes mod kirkens forskrifter synes imidlertid ikke at forårsage en tilsvarende forkastelse af kirken som sådan.

Resultaterne af en gallupundersøgelse der blev offentliggjort i 1978 viste at „de kirkemedlemmer der har universitetsuddannelse [i De forenede Stater] i stadig højere grad er tilbøjelige til at forkaste kirkens lære angående spørgsmål som abort, men i mindre grad end tidligere er tilbøjelige til at forlade katolicismen som et resultat heraf“.a Blandt de ringere uddannede ser der ud til at være den samme tendens, om end bevæggrundene til at blive stående som medlem af kirken er forskellige.

Håndgribelige udslag af tvivlen om kirkens lære har vist sig i det katolske Quebec i Canada. Dér er skilsmissetallet steget fra omkring 9 procent i 1960 til godt 23 procent i begyndelsen af 1970erne. Ifølge en meddelelse fra nyhedsbureauet AP i november 1977 „vakte end ikke Margaret Trudeaus meget omtalte separation fra sin franske Quebec-ægtemand, premierminister Pierre Elliott Trudeau, særlig stor moralsk forargelse hos provinsens borgere, de engang så stærke forkæmpere for katolsk livsførelse i Nordamerika“.

Angående et af kirkens ældgamle lærespørgsmål stod der videre i samme referat: „Kirkeembedsmænd siger at det gennemsnitlige antal børn i katolske Quebec-familier er gået ned fra fem eller seks til under tre som følge af den mere og mere udbredte fødselskontrol og den almindelige nedgang i interessen for katolsk lære og tradition.“

Andre kirkesamfund finder ligeledes at der i større eller mindre grad er sået tvivl om deres kirkelige forskrifter, idet man lader hånt om disse eller endog spotter dem. Mange steder er det kun rent formelt man bevarer dem, som tilfældet er her i Danmark. Som Hal Koch skriver i sin bog Danmarks Kirke gennem Tiderne: „Både den enkelte og samfundet kræver nu engang en vis moralsk ordning i tilværelsen — selv om forskrifterne ikke overholdes.“ (S. 239) Charles L. Dubin fra Ontarios appeldomstol har sagt: „Alle vore institutioner, kirken, lovgivningen og domstolene, drages i tvivl. Der må ske en ændring.“ Om de hurtige sociale forandringer der har påvirket indstillingen til lovene, sagde han: „Jeg har aldrig betragtet loven som en kastebold mellem dommersæde og retsskranke. Dens eneste formål er at tjene offentligheden; loven kommer alle ved. Men man må huske at loven genspejler ånden hos de borgere den skal beskytte.“ Yderligere sagde han at „de der beskæftiger sig med retsplejen i Canada er enige om formålet; men de har forskellige meninger om hvordan man når det endelige mål — at afskaffe kriminalitet“.

Ikke-kristne trossamfund berøres også

Hvordan så med de ikke-kristne trossamfund? Klarer de sig bedre i de lande hvor de traditionelt har været stærke og har været den væsentligste faktor for moralen? I Indien, under hinduisk lov, blev en overtræder indtil for nogle år siden straffet meget strengt, medmindre han var braman; for bramanernes kaste gjaldt langt mildere straffe end for de lavere kaster. Under britisk indflydelse blev dette dog ændret; men massernes følelser er stadig formørkede af religiøse opfattelser, kastevæsen, kønsforskelle, velstand og egeninteresser. Det er i almindelighed svært at få folk til at samarbejde med retsmaskineriet.

Islamisk religion har også haft vældig magt over millioner af mennesker. Den øvede stor indflydelse i Indien før landet fik britisk styre. En stor del af den arabiske verden er først og fremmest under islamisk styre og lov. Hvad med islamisk lov som middel mod kriminalitet?

[Fodnote]