Hvad kan man gøre?
NOGLE griber til drastiske metoder for at komme ned i vægt. For eksempel har man behandlet ekstreme tilfælde af overvægt med et kirurgisk indgreb hvor man har fjernet en halv meter af patientens tyndtarm. Eftersom næringsstofferne optages i organismen gennem tyndtarmens vægge, betyder denne operation at fødeoptagelsen mindskes. Det siger sig selv at et sådant indgreb både kan være farligt og være ledsaget af mange bivirkninger. Desuden er det umuligt at „operere tilbage“ og sætte tarmen på plads igen.
En nyere metode består i at en del af patientens mavesæk sættes ud af funktion. Med en barriere af clips afspærrer man simpelt hen en del af maven, så patienten tvinges til at spise mindre og hurtigere føler sig mæt. Denne metode har, efter hvad der oplyses, den fordel at man siden kan fjerne clipsene igen, så den fulde mavefunktion genoprettes.
Medicin og slankepiller
Lige efter den anden verdenskrig blev amfetaminer („ferietabletter“) brugt i udstrakt grad som appetitregulerende middel. Men der skete et drastisk omsving da et arbejdsudvalg som i 1967 blev nedsat af den britiske lægeforening rapporterede: „Disse piller bør så vidt muligt undgås til behandling af overvægt.“ Hvorfor? Fordi amfetaminpiller kan medføre alvorlig afhængighed og ofte har skadelige bivirkninger.
I de senere år er de såkaldte anoreksika (Mirapront og Dobesin) kommet frem. Mange er imidlertid blevet dybt skuffede over dem. De annonceres som et middel der kan forøge vævenes udnyttelse af glukose, hvorved der ophobes mindre fedt. Men „der synes ikke at være nogen overbevisende vidnesbyrd om at dette virkelig sker,“ siger den engelske læge dr. Michael Spira.
Ud over disse medikamenter oversvømmes markedet med såkaldte afmagringspiller af enhver form og størrelse, indeholdende ting som kirteludtræk, vitaminer, metyl-cellulose, hormoner — eller simpelt hen afføringsmidler! Udvalget af piller er i sandhed stort, men deres effektivitet som egentligt slankemiddel kan der sættes et stort spørgsmålstegn ved.
Motion?
Er motion da løsningen på overvægtsproblemet? Til en vis grad, ja. Vi lever trods alt i en verden hvor man prøver på at komme så let som muligt om ved alting. Den energi man normalt ville bruge til at gå op ad trappen, sparer man ofte ved at tage elevatoren. Man går ikke længere på indkøb, eller til og fra skole; man kører. Maskiner yder en stor del af den energi man før brugte til at udføre arbejde i huset. Og stillesiddende arbejde, som mange har, kræver kun lidt fysisk anstrengelse. I mange lande bruger folk deres krop alt for lidt, hvorved musklerne slappes og en stor del af legemets energireserver omdannes til fedt.
For at bøde lidt på dette forhold søger man kunstige hjælpemidler for at få rørt sig. For nogle år siden var det „hula hoop“-ringen der skulle skaffe os af med de overflødige kilo omkring mellemgulvet. Ro-maskiner, motionscykler, massagevibratorer, figurtrimmere og mange lignende indretninger er altid i handelen og anvendes i klubber og helsestudier.
En meget populær form for motionsudøvelse netop i dag er kondiløb. Men for en overvægtig kan det være farligt at give sig til at kondiløbe. Selv for et fysisk aktivt menneske kan det være risikabelt at anstrenge sig med at løbe uden forudgående opvarmning. Er man ikke i form til at løbe, gavner det mere med en rask spadseretur — men husk dog at en ekstra spadseretur på 20 minutter om dagen kun vil bevirke et vægttab på et halvt kilo om måneden! Imidlertid er motion altid en hjælp til at reducere vægten, for enhver fysisk anstrengelse betyder at man forbrænder kalorier fremfor at ophobe dem i kroppen som fedt.
De mange fortalere for forskellige slankemetoder er ofte uenige på vigtige punkter. Men én ting er de enige om. Der er en faktor som går igen i hele den brogede forvirring af slankekure.
Den grundlæggende faktor
„Overvægt kommer af at man spiser for meget.“ Disse talende ord gentages igen og igen i bogen This Slimming Business af John Yudkin, tidligere professor i ernæring ved Londons universitet. Omstående simple tabel taler for sig selv.
I så godt som alle tilfælde kan overvægt reduceres ved at man regulerer fødeindtagelsen. Ønsker man at tabe sig må man indtage færre kalorier, enten ved at spise mindre eller ved at undgå meget kalorieholdige ting, som for eksempel søde sager. Hvis man søger læge for sit problem, vil man højst sandsynligt få anbefalet en form for diæt som bevirker at man ikke indtager flere kalorier end man forbrænder. I begyndelsen kan en strengere diæt endda være nødvendig, for at bringe ens vægt ned til grænserne for hvad der er rimeligt i forhold til ens alder, højde og legemsbygning. Oplysning om „idealvægten“ kan man skaffe sig hos livsforsikringsselskaber, i lægebøger eller i ugeblade.
Der findes mange forskellige slankekostforslag. En kost der udelukkende består af vegetabilsk føde vil sandsynligvis blive dyrere end den normale kost (medmindre man selv dyrker frugt og grøntsager); det samme gælder en proteinrig kost. Den særligt fremstillede „slankemad“ er sædvanligvis også dyrere, og ofte mindre nærende, undtagen som et midlertidigt supplement. Det er klogt at være på vagt over for enhver „mirakelkur“ som lover store og hurtige vægttab. Sådanne kure kan være farlige og give alvorlige problemer med helbredet, som for eksempel mavesår.
Nogle praktiske råd
For at begrænse sin kalorieindtagelse kan man notere op hvad man spiser i dagens løb — alt hvad man spiser, også imellem måltiderne. Derefter kan man undersøge hvor mange kalorier der er i disse ting, også drikkevarerne, og lære sig selv lidt om madens næringsværdi. Når man har gjort dette, kan man lægge en plan for hvordan man systematisk kan skære ned på mængden lidt efter lidt. Der er kun én fare forbundet med denne fremgangsmåde: Man kan blive så ovenud optaget af forsøget at det stjæler kostbar tid fra andre, mere betydningsfulde ting.
Mange har fundet det alt for besværligt at tælle kalorier og har hurtigt mistet interessen. Der er en meget lettere måde at gå ned i vægt på — nemlig at fortsætte med at spise det man plejer at spise, men at spise mindre af det. En kartoffel mindre til middag. Tre halve i stedet for fire til frokost. Én teskefuld sukker i teen eller kaffen i stedet for to. Hvis man normalt drikker fem kopper om dagen, vil det betyde en nedskæring på omkring 1000 kalorier om ugen — ikke nogen helt ringe besparelse! Specielt om aftenen skal man passe på hvor mange kalorier man indtager, da det er begrænset hvor stor fysisk aktivitet man udfolder på den tid af døgnet. Når man følger denne fremgangsmåde skal man ikke vente de store mirakler. Vægttabet vil komme langsomt — og det er faktisk også det bedste.
Denne metode er i overensstemmelse med Bibelens råd om at ’spise og drikke med glæde’ og undgå „frådseri og drikkeri“. Når Guds ord giver en sådan påmindelse, hænger det sammen med at et sådant misbrug ikke kun medfører fysiske gener men også kan have afgørende indflydelse på hvordan man reagerer i vigtige, åndelige anliggender. — Præd. 9:7; Luk. 21:34.
Her er nogle få gode råd man kunne skrive sig bag øret: Spis kun når De er sulten. Prøv nu og da at nøjes med et halvt stykke mad på tidspunkter hvor De normalt spiser et helt måltid (det skader ikke). Lad være med at sidde og småspise mens De ser fjernsyn, læser avis eller hygger Dem med nogle venner. At drikke lidt en halv times tid før man spiser vil ofte stille den værste sult, ligesom lidt at drikke til maden ofte vil få én til hurtigere at føle sig mæt. Hvis man desuden tygger maden grundigt, vil man have større glæde af den mad man spiser. I det hele taget bør man give sig tid til at nyde maden. At spise langsomt kan hjælpe én til at udskille overskydende fedt. Dr. Theodore Van Itallie, specialist i ernæring, siger i et interview i tidsskriftet Psychology Today: „Den fart man spiser med kan spille ind. Der er nogle der synker deres mad meget hurtigt. Nogle forskere mener at hvis man sluger sin mad, får mæthedssignalerne, som til sidst fortæller én at nu er det tid at stoppe, ikke tid til at melde sig.“
Beslutsomhed, viljestyrke og selvbeherskelse er vigtige faktorer i en hvilken som helst slankekur. At læse om problemet eller at konsultere en læge kan aldrig blive en erstatning for den personlige indsats.
[Oversigt på side 10]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Fødeindtagelse:
Føde (Energi): 2000 kalorier
Kalorieforbrug:
Energi: 2000 kalorier
Resultat:
Konstant vægt
Fødeindtagelse:
Føde (Energi): 2000 kalorier
Kalorieforbrug:
Energi: 2500 kalorier
Resultat:
Vægttab fordi legemet tærer på sine fedtreserver for at udligne differencen på 500 kalorier
Fødeindtagelse:
Føde (Energi): 2000 kalorier
Kalorieforbrug:
Energi: 1500 kalorier
Resultat:
Vægtforøgelse fordi legemet oplagrer de overskydende 500 kalorier
[Illustration på side 9]
Slankepiller
[Illustration på side 9]
Motion
[Illustration på side 11]
Spis mindre