Mennesker og kæledyr

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I AUSTRALIEN

„SELV om det nu er mange år siden, husker jeg det stadig som var det i går. Der lød et henrykt skrig, og min lille pige kom løbende og forkyndte stolt: ’Mor, der er kommet en lille killing til.’ Og så løb hun tilbage for at afvente den næstes ankomst.

Dyrelivet fascinerede hende. En dag kom hun hjem med et 2-3 centimeter langt dyr gemt i sin hule hånd. ’Se, mor, jeg har fundet en lille bitte kat.’

’Nej, skat, det er en sommerfuglelarve’, forklarede jeg.

’Nej,’ lød det bestemte svar, ’den har pels over det hele. Det er en lille bitte kat!’

På et tidspunkt havde vi både en kat og en hund, en cockerspaniel. Jeg må stadig smile når jeg tænker på hvordan de legede sammen. Somme tider lagde katten sine poter om hundens hals og slikkede den i ansigtet. Hunden blev blot liggende stille med lukkede øjne og nød det.“

Denne moders erfaring bekræfter at kæledyr er meget populære. To ud af tre husstande i Australien har mindst et kæledyr. Hunde er de mest almindelige, derefter kommer katte, fugle og fisk. Man holder også heste og ponyer, wallabier (små kænguruer), kaniner, marsvin, mus, skildpadder, firben og snegle, for ikke at tale om mere eksotiske kæledyr, som for eksempel påfugle, slanger og flagermus.

Hvad enten man har et kæledyr eller man tænker på at få et eller forære sine børn eller andre et, eller man blot bor i nærheden af eller kender nogen der har kæledyr, kan det være gavnligt at overveje forholdet mellem mennesker og kæledyr.

Hvorfor folk har kæledyr

I Encyclopædia Britannica finder vi følgende udtalelse: „Kæledyr tilfredsstiller et dybt alment menneskeligt behov, og man finder kæledyr hos mennesker på alle kulturtrin.“

I et rundspørge der for nylig blev foretaget i Australien, blev folk spurgt om hvorfor de havde kæledyr. Den væsentligste grund var for selskabs skyld. Hundeejere nævnte også beskyttelse, og andre angav nyttigt arbejde som en grund. Nogle havde kæledyr for avlens skyld. Andre betragtede deres kæledyr som en hjælp til at finde adspredelse.

Mange forældre mener at det er godt for deres børn at have et kæledyr. Det kan være til glæde og selskab for dem og give dem et førstehåndskendskab til dyrelivet. Det at børn ser hvordan dyr parrer sig, bliver drægtige, får unger og sørger for disse, kan hjælpe dem til at forstå forplantningens mirakel. Det at opleve et kæledyrs sygdom og død kan på den anden side hjælpe et barn til at lære det nuværende livs hårde virkelighed at kende.

Kæledyr giver forældre lejlighed til at indskærpe deres børn hvor meget det betyder at et andet liv er afhængigt af dem. Det sker alt for ofte at forældre køber kæledyr til deres ivrige børn, blot for at opdage at de selv må passe dem når nyhedens interesse har fortaget sig hos børnene. Men den moder hvis erfaring blev omtalt i begyndelsen af denne artikel, siger om sin datter: „Dengang hun havde silkeorme måtte hun regelmæssigt gå i byen for at købe morbærblade. Det var også hendes pligt at vaske, pleje og fodre hunden, selv om vi af og til hjalp hende med det. Vi lærte hende at hun aldrig måtte være grusom mod dyr, og at hun skulle rose og belønne hunden når den opførte sig velopdragent. Når hun gjorde det, så den på hende med sine sjælfulde øjne og logrede så kraftigt med sin stumpede hale at hele dens krop dirrede!“

Blandt dem der har høstet gavn af kontakt med kæledyr er mentalt og fysisk handicappede børn. Denne kontakt kan hjælpe dem til at slappe af og bedre tilpasse sig deres omgivelser.

Til dem der har kæledyr hører ægtepar i alle aldre som ikke har børn i hjemmet. Den udfordring det indebærer at have et kæledyr, og glæden ved at se dets legesyge krumspring og mærke dets hengivenhed, kan undertiden tjene som en erstatning for det at have børn omkring sig. Mange ensomme og ældre mennesker har stor gavn og glæde af deres kæledyrs selskab og af den hengivenhed og trofasthed disse viser dem — foruden den beskyttelse der ligger i at have visse kæledyr.

Et sørgeligt vidnesbyrd om hvor ringe det står til med forholdet mennesker imellem, er den omstændighed at ældre mennesker der lever alene, undertiden kan blive helt sygeligt knyttet til deres kæledyr. En socialrådgiver fortæller: „En gammel mand skulle under lægebehandling på grund af betændelse i tåen. Han udsatte lægebesøget i månedsvis fordi det kunne betyde at han måtte undvære sin hund. . . . Manden mistede sit ben fordi der gik koldbrand i det, men han var glad så længe han havde sin hund omkring sig.“ Man ved at nogle ældre mennesker er døde kort efter at de har mistet et kæledyr de holdt af.

Men bortset fra de ekstreme tilfælde hvor folk pylrer om deres kæledyr og behandler dem som var de mennesker, kan kæledyr, blot de holdes på deres rette plads, være til stor gavn og glæde for familier og enlige.

Pasningen af kæledyr

Ofte kommer man pludselig i besiddelse af et kæledyr, måske fordi en dyreejer gerne vil af med sine uønskede dyreunger. Men samtidig med at den levende lille uldklump vokser, vokser ansvaret. Bibelen siger, i Ordsprogene 12:10 (NW): „Den retfærdige sørger for sine husdyrs sjæl.“ Det er ikke altid nogen let opgave.

Omkostningerne ved at have et kæledyr indbefatter udgifterne til mad og dyrlægebehandlinger. Det sidste kan omfatte ormekure og vaccinationer, såvel som særlige behandlinger i tilfælde af sygdom og ulykker.

Man må også bruge tid på sit kæledyr. Det at pleje, vaske, fodre, oplære, tugte og lufte sit kæledyr tager alt sammen tid. Den tid det tager, afhænger naturligvis af hvad det er for et kæledyr og hvor højt man går op i det.

Dertil kommer det hensyn man må tage til kæledyret og til andre mennesker. Hunde, for eksempel, holder af menneskers selskab og har behov for at man ofrer tid på dem. De må også have tilstrækkelig plads at røre sig på. En hundeekspert har beklaget sig over „de mange mennesker der bor i små rækkehuse og holder afghanske mynder eller grand danois’er“. Hvis hækken, stakittet eller en eventuel indhegning ikke holdes ved lige, kan hunden slippe ud og forvolde ødelæggelser på andres ejendom, grise gaderne til og udgøre en fare for trafikken. Støjende kæledyr kan undertiden være til gene for naboerne. Eksotiske dyr kan være spændende for en tid, men egner sig ofte ikke til at blive holdt som kæledyr i hjemmet. Det går ud over både dyret og ejeren.

I storbyer kan det være et problem for dyreejere at finde et sted hvor man må have dyr og hvor dyrene kan trives. Når man rejser kan det også være vanskeligt eller dyrt at finde nogen der vil passe dem.

Omstrejfende hunde og katte, der ofte kommer fra familier der ikke tager sig af dem, er et problem i mange byer. I Australien (med 14 millioner indbyggere) aflives der hvert år omkring 50.000 omstrejfende eller uønskede hunde, og langt flere katte. Mange katte- og hundeejere lader derfor deres kæledyr kastrere, hvis de ikke ønsker at dyrene skal formere sig. Dette bevirker også at dyrene, især hannerne, har mindre lyst til at strejfe om.

Sygdomme der overføres fra kæledyr til menneskera

Det sker at sygdomme overføres fra kæledyr til mennesker, undertiden med alvorlige følger. Hvis man træffer rimelige foranstaltninger er der ingen grund til at være bange, men det er godt at vide noget om de mere almindelige sygdomme.

Rabies (hundegalskab) er et alvorligt problem i nogle dele af verden. I egne hvor hundegalskab forekommer ofte, er det almindeligt at vaccinere kæledyr imod sygdommen.b

Toxascaris, en sygdom der skyldes en parasitisk indvoldsorm og som forekommer hyppigt hos hunde og katte, har været genstand for stadig større opmærksomhed i Australien, efter at et barn for nylig blev blind af denne sygdom. Indvoldsormen optræder oftest hos kæledyr i byområder, og dyreunger er de mest smittefarlige.

Et stort antal af ormenes æg føres ud med kæledyrenes udtømninger. Da de er klæbrige, hænger de fast i dyrenes pels, i tæpper, legetøj eller græs. Derfra kan de af uvaskede hænder overføres til munden. Hvis de synkes kan uudviklede orm fra æggene trænge ind i leveren, nervesystemet og hjernen.

Selv om man ikke har et kæledyr er det vigtigt at have kendskab til disse farer. Æggene kan overleve i jorden i årevis. Af en engelsk undersøgelse fremgår det at de findes i jorden på mange legepladser og i adskillige parker.

Ekinokok-bændelormen kan overføres på samme måde. Hudsygdomme (som for eksempel ringorme) kan overføres direkte eller ved hjælp af mider.

Fugle i bur, deriblandt papegøjer, duer og høns, kan have psittacosis (papegøjesyge). Selv om de tilsyneladende er sunde, kan de smitte mennesker med influenza og lungebetændelse. Trange og uvante levevilkår virker befordrende på sygdommen, og den kan overføres ved at man indånder støv der indeholder tørrede fugleekskrementer eller ved at man rører ved en syg eller død fugl.

Når blot man viser omtanke og overholder de almindelige regler for renlighed, vil kæledyr dog stadig være en kilde til megen glæde, uden at udgøre en trussel mod menneskers sundhed.

Et ligevægtigt syn

Mange sætter stor pris på at have et kæledyr. Dyrets hengivenhed og trofasthed, dets særpræg og dets evne til at adlyde sin ejer, kan være til stor glæde.

Andre erkender at deres forhold, ønsker og levevis begrænser den tid og de muligheder de har, og beslutter sig derfor til ikke at anskaffe sig eller holde et kæledyr.

Ja, kæledyr kan i sandhed være til stor glæde for mennesket. Men det er godt at bevare et ligevægtigt syn på dem, for kæledyr kan aldrig erstatte eller måle sig med et godt forhold til andre mennesker.

[Fodnoter]