„Kun toppen af isbjerget“

I Danmark blev der i 1972 vedtaget en lov til bekæmpelse af sløset behandling af olie- og kemikalieaffald, og i 1976 fulgte en bekendtgørelse hvori det hedder at „virksomheder på hvilke der fremkommer kemikalieaffald, skal anmelde dette til kommunalbestyrelsen“. I 1979 kom der endnu en lov, der byggede videre på den tidligere giftlov. Landets myndigheder holder således kontrol med det giftige affald, og selv om det ikke betyder at Danmark er fri for nedgravet kemikalieaffald, må man nok sige at farerne her ikke har det omfang som i de i artiklen nævnte lande. Imidlertid er problemet så udbredt at vi mener at en orientering er på sin plads.

Hvor mange flere tilfælde som „Love Canal“ er under udvikling?

„DER findes tusinder af disse kemikalielossepladser rundt omkring i landet [USA]. Love Canal er måske kun en forløber for mange lignende tilfælde.“ Sådan siger dr. Clark Heath fra forbundscenteret for sygdomsbekæmpelse. „Love Canal er kun toppen af isbjerget.“ Er det overdrevet? Overvej følgende:

LOUISIANA — Livsfarlige sumpe. „Djævlesumpen“, der tidligere vrimlede af dyr, er fuldstændig ødelagt fordi man har nedkastet tusinder af tons dødbringende kemikalier. De nærliggende græsarealer blev forgiftet, og 149 stykker kvæg døde. Omkring 220 hektarer jord blev totalt forgiftet. I et beboelseskvarter i nærheden af en anden sump vågnede folk op om natten og var ved at kvæles. Hunde som løb rundt i skoven tabte hårene. En lastvognschauffør blev dræbt af giftige gasdunster under aflæsning af affald på en af Louisianas 40.000 lossepladser.

IOWA — ’Love Canal er intet ved siden af.’ I nærheden af Charles City læssede Salsburylaboratorierne i tonsvis af kemikalieaffald af i en tidligere sand- og grusgrav. Det oplyses at der blandt andet var tale om 28.300 kubikmeter arsenikaffald. Man har nu fundet kemiske forbindelser i grundvandet deromkring, samt i en nærliggende flod og i byen Waterloos brønde, 80 kilometer fra grusgraven! Der forekommer „flere tilfælde af blærekræft end normalt“ i området. Men endnu værre er det at de vandførende lag (det naturlige grundvand) i nærheden er i overhængende fare, og derfra får over 300.000 mennesker deres vandforsyning. „Hvis giften trænger ned i disse vandførende lag bliver Love Canal intet ved siden af,“ siger Charles Miller fra miljøministeriet.

TENNESSEE — 300.000 tønder gift. I Hardeman gravede firmaet Velsicol Chemical Corporation disse tønder ned i render og dækkede dem med en meter jord. Forbudte udryddelsesmidler, 40 gange stærkere end DDT, blev med regnvandet ført ud i grundvandet. Nærliggende brønde blev lukket da beboerne klagede over svimmelhed, hårtab, nyresmerter, leversygdomme, åndedrætsbesvær, kvalme og følelsesløshed i lemmerne, ja endog fosterskader.

NEW JERSEY — „Et af de farligste steder i De forenede Stater.“ Sådan beskriver en embedsmand et sted i nærheden af industribyen Elizabeth, hvor firmaet Chemical Control Corporation havde oplagret 34.000 utætte tønder med kemikalieaffald. En uhyggelig katastrofe blev afværget da man fjernede 10.000 af tønderne som indeholdt de mest giftige kemikalier. Den 22. april 1980 skete der det værste der kunne ske. Affaldet eksploderede og antændtes. Pladsen stod i flammer. Hvad kunne der ikke ske her, ikke langt fra New York og dens 8.000.000 indbyggere? Den voldsomme varme sendte nogle af tønderne 60 meter op i luften. Der dannedes en kæmpemæssig sort sky, og man frygtede en omfattende kemisk forurening. En gunstig vind reddede situationen. „Vi var kun en hårsbred fra katastrofen,“ sagde lederen af „Health, Welfare and Housing“ i Elizabeth. I samme uge udbrød der brand på en kemikalieaffaldsplads i Bayonne, og det samme er siden sket på andre lossepladser. Antallet af kræfttilfælde blandt beboerne i området registreres som et af de højeste i landet [USA].

England, Holland, Mexico, Japan og Canada hører også til de lande der melder om vanskeligheder i forbindelse med opbevaring og aflæsning af giftigt affald. Politiken (28. maj 1980) har for eksempel berettet om den lille by Lekkerkerk ved Rotterdam, som i maj 1980 oplevede „den største folkeflytning i Holland siden krigen“, idet 271 familier måtte forlade byen. Årsagen var næsten den samme som på Love Canal. I begyndelsen af 1970erne blev i tusindvis af gifttromler dumpet i byens kanaler, som derefter blev opfyldt og udstykket til rækkehusbebyggelse. Byens drikkevand var nu forurenet med benzen og fenol, og mange gasrør var gennemtæret af kemikalier. De fleste danske avislæsere husker sikkert også giftskandalen i Teckomatorp i Skåne, der blev afsløret da et gartneri blev ødelagt af forurenet åvand. Kemikalieaffald anses nu for at være den værste vandforurener fordi det er modstandsdygtigt over for naturens nedbrydningsprocesser og har tendens til at ophobes i organismen hos mennesker og dyr.

En embedsmand i det amerikanske sundhedsvæsen siger at „drikkevandet i mange byer indeholder hundreder af kemikalier“, og han tilføjer: „Vi ved ikke hvordan de reagerer når de blandes. Indgår de forbindelse? Formerer de sig? Eller ophæver de hinanden?“ Langtidsvirkningen er så successiv at den er svær at opdage før skaden — kræft, fosterdeformiteter, med mere — er sket, og så er det som regel for sent.

Tusinder af hektarer jord verden over er blevet forurenet. „Det er som et mareridt,“ sukkede David Evill, der bor i Louisiana, „blot er mareridtet blevet til virkelighed, og det er vores egen jord, og den er ødelagt for tid og evighed.“

Men findes der en løsning, en effektiv måde at behandle kemikalieaffald på? Hvad kan der gøres? Hvordan kan en sådan kritisk situation reddes?

[Illustration på side 13]

Ifølge det amerikanske miljøbeskyttelsesudvalg findes der mellem 32.000 og 51.000 kemikalieaffaldspladser i De forenede Stater. På godt og vel 2000 af dem opbevares der utætte tønder som er ved at tæres op. Disse pladser kan blive yderst sundhedsfarlige

[Illustration på side 13]

Er denne losseplads på vej til at blive en ny Love Canal? Der findes 215 af den art i blot to af staten New Yorks amter