Vi betragter verden
Krig mere „human“?
◆ Udfærdigelsen af en traktat om reglerne for krigsførelse blev for nylig fuldført ved en konference der blev holdt i Genève og hvori 72 nationer deltog. Traktaten skulle udvirke at krig herefter ikke går så hårdt ud over civilbefolkningen. Det forbydes for eksempel at nedkaste brandbomber over tætbeboede områder og at anbringe minefælder i en „tilsyneladende ufarlig flytbar genstand“. Det franske dagblad Le Monde skriver imidlertid: „Dette forsøg på at ’humanisere’ krig batter ikke meget. De eneste våben der er blevet forbudt ’under alle omstændigheder’ eksisterer tilsyneladende ikke i de arsenaler man kender til.“
Selv under den nye traktat, skriver Le Monde, „kan man uden mindste skamfølelse anbringe miner omkring et militært mål og oven i købet lægge minefælder i redskaber der bruges i militærkøkkener“. Traktaten „beskæftiger sig ikke med kemiske våben (der hovedsagelig består af lammende gasarter), der for tiden er stærkt i tiltagende i supermagternes og andre landes våbenarsenaler,“ skriver bladet. „Det ville være temmelig usikkert herudfra at slutte at de krige der føres i dag, . . . er ved at blive ’humaniserede’.“
Syv veje til et længere liv
◆ Forskere ved den medicinske afdeling af University of California i Los Angeles er fremkommet med en liste over syv sundhedsråd der har stor betydning for opnåelse af en længere levetid. De lyder sådan: 1) Ryg aldrig; 2) sørg for regelmæssig fysisk aktivitet; 3) nyd spiritus med måde eller slet ikke; 4) gør det til en regel at få syv til otte timers søvn hver nat; 5) hold en passende vægt; 6) spring ikke morgenmaden over og 7) spis ikke mellem måltiderne. Jo flere af disse råd man følger, des sundere bliver man, siger forskerne. De giver en 45-årig mand der blot følger tre af rådene, en forventet levetid på 21,6 år endnu. Men under normale omstændigheder skulle en mand på samme alder som følger seks eller syv af rådene, kunne forvente at leve 33,1 år endnu.
Historien gentager sig i Brasilien
◆ Under omstændigheder der leder tanken hen på Amerikas gamle Vesten, har Brasilien stadig problemer med sammenstød mellem indfødte indianerstammer og hvide der har slået sig ned dér hvor indianerne færdes. Indianerne hævder at de hvide lidt efter lidt trænger ind i deres reservater og at man har været for længe om at reagere på deres anmodninger om hjælp. Efter en massakre i september 1980 blev der sendt politifolk med maskingeværer ind for at opretholde freden. Men som tidsskriftet Veja skriver: „Kun ved endeligt at fastlægge grænseskel mellem de områder der ejes af hvide og dem der tilhører indianerne, vil man kunne afværge fortsættelsen af en krig som andre lande oplevede i forrige århundrede og som i dag kun kendes i nostalgiske vild vest-historier.“
Dansk rekord i mord
◆ I 1980 oplevede man i Danmark en sørgelig rekord, nemlig et usædvanlig højt antal mord. Ifølge Holbæk Amts Venstreblad blev der i 1980 begået 60 drab. Hvis man dertil lægger de mange tilfælde af vold med døden til følge kommer man op omkring 70. Det der især bekymrer kriminalfolkene, er at flere og flere unge optræder i disse statistikker. Blandt årets mordere var en 13-årig dreng og adskillige 16-årige. (29. december 1980) Fra drabsafdelingen i København siger politiinspektør Wolmer Petersen: „Det er alarmerende at så unge mennesker involveres i en grov forbrydelse som drab. Det er rystende at lede efter en drabsmand for så at tage ud og anholde en stor dreng.“ — Politiken, 17. december 1980.
Blinde ledes af lydt
◆ I Göteborg har man gennemført vellykkede forsøg med at hjælpe blinde til at finde vej gennem en by ved hjælp af lyd. Det er skibenes og flyenes navigationssystemer man har taget ved lære af. Til hjælp for færger der sejler i den svenske skærgård har man for eksempel udlagt kabler der udsender en lydbølge, så skibene ved hjælp af denne kan styre uden om skærene. Et lignende kabel har man nu nedlagt i fortove og vejbaner visse steder i Göteborg. Lydbølgen opfanges af en lille radiomodtager i den blindes stok, og på denne måde kan han eller hun føres ad sikre ruter til postkontor, bank, osv. Systemet er blevet afprøvet af en ingeniør der selv har været blind i 20 år, og lydnavigeringen er efter hans mening ideel for blinde. — Berlingske Tidende, 16. november 1980.
Præstemangelen forværres
◆ „Den katolske kirkes biskopper har udarbejdet en statistisk oversigt over canadiske præster. Heraf fremgår det at institutionen plages af alderdom,“ skriver Toronto-bladet Star. Oversigten viser at 82 procent af alle canadiske præster er over 40 år og at mange nærmer sig den dag da de må trække sig tilbage. Men, skriver Star, „den gruppe hvorfra afløserne skal søges — de der er under 30 — udgør kun 2,4 procent. . . . Da oversigten viser en nedgang i antallet af mænd der begynder at læse til præst tyder det på at præstemangelen er langt alvorligere end hidtil antaget.“
Som eksempel herpå siges der i avisen Star-Phoenix, der udkommer i Saskatoon: „I de sidste fem år er der kun blevet ordineret to katolske præster i Edmonton; for en snes år siden var det over 10 om året. Og der bliver ingen ordineret i år. Pastor Mike McCaffrey, der er leder af Newman Theological College i det nærliggende Saint Albert, . . . siger at kirken ikke alene drager færre men også mindre kvalificerede kandidater til præstekaldet.“
En anden præst, Les Drewicky ved Sankt Josefs katedral i Edmonton, siger at præstemangelen er et symptom på en mere udbredt sygdom: „Det egentlige problem er at kirken som et hele — hver enkelt kristen — er ved at miste fornemmelsen af at have en mission.“ Han kalder situationen i kirken „en troskrise“.
Den udbredte hovedpine
◆ I Glostrup har man gennemført en undersøgelse af hvor mange mennesker der lider af hovedpine. Det viser sig at omkring halvdelen af alle 40-årige har hovedpine en eller to gange om måneden. Det er 56 procent af kvinderne og 31 procent af mændene. Omkring tre fjerdedele af dem der har regelmæssige hovedsmerter, tager medicin imod det. Men kun fire procent af dem fortæller at de har søgt læge for deres hovedpine inden for det sidste år. Berlingske Tidende fortæller: „Undersøgelsen har vist, at folk med hovedpine oftere end andre også har mave- eller rygsmerter og føler sig trætte. Derfor bør man ikke blot behandle symptomet, men vurdere, hvordan hovedpinepatienten i det hele fungerer, mener lægerne Hanne Hollnagel og Niels Nørrelund.“ — 11. november 1980.
Jupiter har endnu flere måner
◆ Indtil rumsonden Voyager I blev opsendt mente man at Jupiter havde 13 måner, men Voyager I har sendt billeder tilbage af yderligere to måner. Ved en ny undersøgelse af billederne har man opdaget endnu en lille måne, ifølge USAs civile rumfartsorganisation (NASA). Det anslås at planetens 16. måne er 40 kilometer i diameter og befinder sig 56.000 kilometer oven over Jupiters skytoppe.
Boksermassakre
◆ En spalteredaktør, James Wechsler, der skriver for New York Post, bemærker at der inden for bokse„sporten“ finder næsten ét dødsfald sted hver måned. Han siger: „En undersøgelse foretaget af nyhedsbureauet AP viser nu at der siden 1945 er 330 professionelle boksere og amatørboksere der er døde efter de slag de har fået.“ Journalisten skriver at „boksning er den eneste såkaldte sport hvori det eneste afgørende for præstationen er at man tildeler en modstander mest mulig fysisk skade“. Og han tilføjer: „Selv om man gjorde boksning ulovlig ville det ikke være nogen garanti for at fornuften fik lov at råde. Det ville kun være en ubetydelig forsikring om at mord ikke bliver juridisk godkendt når blot det begås i ringen og har sine kommercielle bagmænd.“
Vold på bistandskontorerne
◆ Politiken fortæller at personalet på bistandskontoret på Frederiksberg rådhus i København, ligesom personalet på andre bistandskontorer, i den senere tid har mærket en stigende tendens til at klienter bliver voldelige. Man vil derfor begynde at bruge et elektronisk alarmsystem og uniformeret vagtpersonale. Det er personalet der ønsker et alarmsystem for at vagtfolkene hurtigt kan komme til stede. Og større hunde må fremover vente uden for rådhuset, for — som personalet siger — det kan være svært at argumentere med en klient, hvis vedkommende står med en stor schæferhund ved hånden. — 17. november 1980.
Kan FN hjælpe?
◆ Man skal ikke gøre sig for store forhåbninger om De forenede Nationers muligheder for at skabe fred i verden, fremgår det af en artikel af Arne Melchior (medlem af Danmarks FN-delegation), trykt i Berlingske Tidende den 12. november 1980. Når nogle bliver skuffede over FNs resultater skyldes det kun at man fra nogle sider tegner et urealistisk billede af FNs muligheder, siger Arne Melchior. „Selvfølgelig vil vi da gerne bevare drømmen om nationernes uselviske, på næstekærlighed baserede sameksistens. Drømmen om, at løven og lammet kan hvile side om side. Herlige håb! Prøver man at realisere denne drøm, så får lammet bestemt ikke megen søvn i øjnene, eller også må man — for at citere Henry Kissinger — udskifte lammet cirka hver tredje time.“ Melchior fortsætter: „FN kan ikke hindre krige, ikke begrænse dem og ikke bringe dem til afslutning. Enhver krig udbryder eller fortsætter, så længe bare én af parterne mener at have noget at vinde derved.“
Det indirekte citat om løven og lammet der hviler side om side, stammer fra Esajas’ bog i Bibelen (11:6-8), hvor Messias og hans fredsrige profetisk omtales. Det er ikke bare en drøm, men et pålideligt løfte fra menneskets Skaber. Det er imidlertid ikke De forenede Nationer der vil indføre den lovede fred; kun Guds rige kan gøre dette. — Dan. 2:44.