Gud tillader det, men hvem er det der øver det?
Hvad er det for en ondskab Gud tillader og som mange mennesker klager over? Det er alt det der fører til menneskelige lidelser
Krigens ofre
Nationer erklærer hinanden krig, mejer soldater ned, bomber byer og dræber kvinder og børn, ja overstrør jorden med døde. Pestsygdomme breder sig. Den brændte jords politik virkeliggøres. Hungersnød er resultatet. Den nuværende generation har oplevet to verdenskrige. I den første dræbtes 10 millioner mennesker, i den anden 55 millioner. Bomber regnede ned over utallige områder, og atombomber afbrændte to storbyer.
Hungersnøden kunne afhjælpes
I den tredje verdens lande led omkring 50 millioner sultedøden i 1979. I disse lande dør der årligt cirka 25 millioner børn under fem år, og en milliard mennesker plages af kronisk sult. Disse udslag af det onde kunne afværges — af mennesket selv. Jorden kan frembringe langt flere fødemidler end dens beboere har brug for. Hvis man for eksempel opdyrkede Ganges-bækkenet ville man kunne høste 150 millioner tons fødevarer; men man gør det ikke, for man hævder at projektet er for dyrt. Det kunne imidlertid have været finansieret for en beskeden del af de 500 milliarder dollars der gik til verdens militærudgifter i 1980. Vidner dette ikke om hvad mennesket lægger mest vægt på?
Skovene ødelægges
„I løbet af den tid det tager at læse denne sætning vil tre og en kvart hektar skov forsvinde.“ Sådan indledte tidsskriftet Newsweek en artikel om skovene der ødelægges. Siden 1950 er skønsmæssigt halvdelen af verdens skovarealer gået tabt. Der forsvinder nu ti til tyve millioner hektarer skov om året. I Afrika bliver der hvert år skovet på to millioner hektarer, og 90 procent af træet bruges som brænde. Og hvad er resultatet? Ørkenerne breder sig, og hungersnøden bliver større. Folk der er begærlige efter hurtig profit driver rovdrift på Amazonområdets regnskove med katastrofale konsekvenser. En økolog siger: „Med den fart de har på nu kan vi ende med at få et nyt Sahara.“
Når mennesket skræller jorden for skov, skylles muldlaget ud i havet, det muldlag hvori planterne skal gro og blive til føde for verden. Et eksempel: I Indien skylles der hvert år seks milliarder tons af denne værdifulde ressource bort med floderne; det er 10 tons pr. indbygger i landet! Klipper er tusinder af år om at blive omdannet til jord, og der går yderligere flere hundrede år før denne jord er så rig at den kan give næring til nye planter. Simpel jord? Ikke denne jord! Den er kosteligere end guld. Mindre muld, mindre høst, større hungersnød — dette står for menneskets egen regning, ikke Guds.
Forureningens plager
Forureningen af luft, vand og jord overalt i verden tillades af Gud, men det er menneskene der skaber den. Den hører med til „det onde“, såfremt ondskab skal måles efter menneskelige lidelser. Aborter, fødselsdefekter, sygdomme, dødsfald — ingen ved hvor mange millioner der er ofre for forureningen. Et uhyggeligt eksempel er en brasiliansk industriby med 80.000 indbyggere hvor der ligger flere petrokemiske fabrikker. Man kalder området en „dødsdal“. Hver dag spys der 1000 tons giftige luftarter, giftige dampe og giftige væsker ud i byens luft og vand. Floderne er fyldt med sæbeskum, fiskene fødes blinde og deforme, luften er tung af fabriksrøg. Området er blottet for insekter, fugle og sommerfugle, og der er så meget syre i regnvandet at det brænder i huden. Tusinder dør.
Samtidig med at disse rædsler af menneskelig lidelse bliver mere og mere udtalte, dukker der en anden slags forurening op, nemlig forureningen af sind og moralbegreber. Menneskene kan ikke med vidende og vilje forurene jorden og dermed ødelægge skønhed, skaberværk, sundhed og liv, medmindre de først er blevet forurenet i deres indre, det vil sige mentalt, moralsk og åndeligt.
Menneskets grusomhed
Det er ikke kun nationer, fabrikker og magtgrupper der bringer lidelser over millioner af hjælpeløse ofre; enkeltpersoner er også tit grusomme over for deres medmennesker. Kriminaliteten stiger til nye højder; folk myrder, voldtager, røver og overfalder andre.
Så er der også millioner af mennesker som mishandler sig selv. De spiser for meget, bliver for fede og belaster deres hjerte; slankefanatikere bliver for tynde og svækker deres modstandskraft; andre igen rører sig for lidt og bliver slappe og ugidelige; nogle drikker for meget spiritus og får skrumpelever, eller de ryger og dør af lungekræft, bruger hash og skader deres hjerne, hjerte og lunger samt deres evne til at modstå sygdomme og til at sætte velskabte børn i verden; eller de gør sig skyldige i ægteskabsbrud og homoseksualitet og pådrager sig kønssygdomme; eller de kører hensynsløst og lemlæster eller dræber sig selv og andre; eller de er så begærlige efter penge og magt, position og materielle ejendele at de bliver stressede og får mavesår og hjerteanfald — ja, læseren kan selv tilføje flere af de unødvendige onder som menneskene bringer over sig selv.
Den frie vilje misbruges
Gud tillader ikke det onde i den forstand at han udsteder en tilladelse til at øve ondt; han giver mennesket lov til at misbruge sin valgfrihed til at gøre ondt. I Prædikeren 7:29 står der: „Gud har skabt menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for.“