Hvorfor det er bedst at give bryst

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I AFRIKA

I DE vestlige lande er man længe gået ind for at give børn flaske, men nu prøver børnelæger at overbevise mødrene om at det er bedre at give bryst. I udviklingslandene vælger man derimod i stigende grad flaskeernæring.

Er det godt at give flaske? Hvorfor slår man nu til lyd for at give bryst i lande hvor det ellers har været på mode at give flaske? De rette svar kan hjælpe en moder til at vælge den metode der er bedst for barnet.

FOR blot 100 år siden ammede næsten alle mødre deres børn. Og det gjorde deres mødre også i tusinder af år før da. Et supplement til brystmælken kom først på tale når barnet skulle vænnes fra.

Men i de vestlige industrilande arbejder hovedparten af de unge kvinder i dag uden for hjemmet og finder det derfor mere bekvemt at give deres børn flaske. Mange betragter desuden det at give bryst som socialt tilbagestående.

I udviklingslandene anvender man også mere og mere flaskeernæring til børn der ikke er vænnet fra. På hospitaler får de nyfødte automatisk flaske, da det er mere bekvemt for personalet.

Hovedparten af børnene i udviklingslandene bliver stadig helt eller delvis ernæret af brystmælk. Men i byerne nøjes moderen måske med at amme sit barn om aftenen og om morgenen. Om dagen, mens hun er på arbejde, giver et større barn eller en slægtning barnet flaske.

Eftersom der ofte bruges ubehandlet mælk eller en slags vælling, føler mange at det ville være at foretrække at lære mødrene at bruge færdiglavede modermælkserstatninger. Men det er forbundet med visse problemer.

Hygiejneproblemet

Det er en kendt sag at fattigdom har en dårlig indvirkning på helbredet i ringe stillede samfund. Mangelfuld hygiejne og sundhedsforsorg sammen med mangelen på tilstrækkelig føde og rent drikkevand er grundlæggende årsager til sygdom og død blandt småbørn. Hvor man under sådanne forhold i stigende grad anvender flaskeernæring, vokser risikoen for bakteriel forurening hvis man ikke tager de nødvendige forholdsregler til at sterilisere de redskaber der benyttes.

Der er væsentlig mindre risiko for bakteriel forurening når man giver bryst. En læge i Venezuela som fandt ud af at der årligt døde 10.000 spædbørn i landet på grund af mavetarmkatar og lungebetændelse, sagde for et par år siden: „Et barn der kun får brystmælk bliver ikke sygt på denne måde.“ I Indien har man ligeledes fundet ud af at dødelighedsprocenten hos børn der havde fået flaske lige fra fødselen, var næsten otte gange så stor som dødelighedsprocenten hos børn der havde fået bryst. Det skyldes for en stor del uhygiejnisk omgang med babymaden. Der er også en anden faktor. Brystmælk i sig selv er en bedre beskyttelse mod sygdomme.

Opbygger immuniteten

Nyfødte børn kommer ind i en verden der er fuld af sygdomme som de endnu ikke er immune over for. Derfor er det godt at give bryst, for råmælken, den gullige væske som brystet danner de første dage efter barnets fødsel i stedet for mælk, er rig på antistoffer og proteiner som i flere måneder gør barnet immunt over for visse bakterier.

Brystmælken er også rig på antistoffer og kemiske bestanddele der kan ødelægge skadelige bakterier og virus og forhindre en indtrængen af fremmede proteiner der forårsager allergier. I modsætning hertil ødelægger den opvarmning der er nødvendig i forbindelse med modermælkserstatninger, nogle af de stoffer der er med til at bekæmpe sygdomme. Derfor har børn der får flaske mindre modstandskraft.

Ernæringsmæssige fordele

Brystmælken indeholder desuden de stoffer barnet har brug for i det rette forhold og i den rigtige sammensætning. Det gør at barnet kan optage mineraler, vitaminer og andre ting uden at dets skrøbelige og endnu ikke fuldt udviklede fordøjelsessystem bliver overbelastet. Brystmælken er let fordøjelig.

Lad os se lidt nærmere på det: Den lave koncentration af jern i kvindemælk optages i langt større mængder end jernet i komælk. På denne måde får barnet alt det jern det har brug for i de første seks måneder. Hvis jernet var til stede i større koncentrationer, ville det gå i forbindelse med visse antibakterielle proteiner der findes i brystmælken og nedbryde deres beskyttende virkning. Forskere mener desuden at den lave koncentration af jern er medvirkende til at der forekommer færre tilfælde af pølseforgiftning hos børn der får bryst, eftersom større koncentrationer ser ud til at fremme væksten af de organismer der forårsager denne sygdom.

Råmælken indeholder store koncentrationer af protein og en anden stærkt vækststimulerende faktor. Man mener at dette hjælper med til at opbygge slimhinderne i tarmene og er med til at opbygge modstandskraft mod visse mave- og tarmsygdomme.

Spædbørn har hårdt brug for fedtstoffer til at få energi og til at fremme den normale vækst. Fedtstofferne i kvindemælk optages hurtigt uden at øge behovet for tilskud af E-vitamin, som børn der får modermælkserstatninger må have. Mælkens fedtindhold, som giver barnet en følelse af mæthed, øges i takt med barnets sutten. Dette modvirker at barnet spiser for meget og er således med til at forhindre at barnet bliver overvægtigt. Det kan også være en beskyttelse mod overvægt senere i livet.

Brystmælk indeholder store mængder kolesterol, som man mener er med til at udvikle barnets nervevæv, hinder og galdesyrer. Denne større mængde af kolesterol er måske også med til at opbygge barnets evne til at nedbryde dette stof. Derfor kan det muligvis hjælpe en voksen der udelukkende har fået bryst som barn, til at klare kolesterolindtagelsen uden at få åreforkalkning.

Andre fordele

Ud fra det vi her har set, forstår vi at barnet ikke har bedst af at få flaske. Det kan sandt nok være mere bekvemt for moderen og for hospitalspersonalet, og salget af babymad er en god forretning for fabrikanterne; men det er barnet der bliver taberen.

I en artikel i avisen Sunday Sketch henledte en psykiater fra Nigeria for et par år siden opmærksomheden på endnu et gode der er forbundet med at give bryst. Han sagde: „I dag er mange mødre mest optaget af at udvikle de fysiske sider hos barnet. De køber den bedste modermælkserstatning og giver barnet den næsten lige fra fødselen, og de ignorerer helt den meget specielle følelse, tilfredshed og hengivenhed der opbygges mellem moder og barn når barnet ivrigt sutter ved moderens bryst.“

At der opbygges dette varme, nære forhold, bidrager til barnets mentale og følelsesmæssige udvikling. Moderen bliver også selv mere tilfreds ved at give af sig selv til gavn for sit barn. Og det sætter hende i stand til at være en kærlig moder for hvert enkelt barn lige fra den spæde barndom til det bliver voksent.

Endnu et gode ved at give bryst er at sandsynligheden for undfangelse bliver mindre så længe moderen ammer. På den måde er der sørget for at graviditeterne ikke følger alt for tæt på hinanden. Nogle af de hormoner der har indflydelse på mælkeproduktionen, får også livmoderen til at trække sig sammen og sørger for at opbruge de fedtdepoter der har samlet sig under graviditeten. Dette medvirker til at moderen får sin naturlige skikkelse igen.

Endelig oplyste en rapport i New York Times Magazine for 8. juli 1979 at „flere forskere også har lagt mærke til at der er færre tilfælde af brystkræft blandt kvinder der giver bryst“.

Det siger sig selv at Skaberen, der har sørget for at et barn kan få mælk fra sin moder, er mere viis end de to sidste generationers fabrikanter af babymad. — 1 Mos. 1:27, 28; Sl. 139:13-16.

Alt dette betyder dog ikke at der aldrig er problemer eller farer forbundet med at give bryst. Brystmælk kan være forurenet. Hvis moderen indtager visse medikamenter eller narkotiske stoffer, kan dette spores i mælken. Hvis hun udsættes for insektgifte, kan brystmælken komme til at indeholde opløsninger af disse kemikalier.

Man må også være opmærksom på at brystmælken ikke er gratis. Moderen må sørge for at få passende næring for at kunne producere tilstrækkeligt med sund mælk. Hun gør klogt i at bruge de penge som modermælkserstatninger koster, til at sørge for selv at få nærende måltider.

Brystmælken kommer ikke nødvendigvis af sig selv. De fleste kvinder kan dog lære at amme deres børn, hvis de er villige til det og får følelsesmæssig og praktisk støtte af andre. Når barnet sutter, giver nerveimpulser besked til hypofysen om at udskille et hormon (prolaktin) der sætter mælkeproduktionen i gang. Hele processen bliver lettere efterhånden som moderen bliver vant til at amme barnet.

Når man vejer fordelene og ulemperne, hvad er så den bedste måde at give sit barn mad på? I de fleste tilfælde vil det være bedst at give bryst. Du giver ikke bare dit barn mad. Du opbygger også et forhold til dit barn.

[Tekstcitat på side 19]

I Indien var dødelighedsprocenten hos flaskebørn næsten otte gange så stor som hos brystbørn

[Tekstcitat på side 20]

Brystmælk er rig på antistoffer der kan ødelægge skadelige bakterier og virus