Modermælk — bedst på alle måder

Af Vågn op!-​korrespondent i Nigeria

FORESTIL dig et fødemiddel som er specielt beregnet til at dække alle næringsbehov hos et spædbarn og som er velsmagende og let at fordøje. Det er også et „universalmiddel“ der på én gang beskytter mod sygdomme og bekæmper dem. Desuden er det gratis og lige for hånden i børnefamilier alle vegne.

Umuligt, siger du? Men produktet findes — det er blot ikke fremstillet syntetisk. Produktet er modermælk.

Dette fremragende næringsmiddel er til alle tider blevet anset for uundværligt. Bibelen beretter for eksempel at Faraos datter sendte den spæde Moses’ søster hen for at finde en amme til ham. (2 Mosebog 2:5-9) Velstående grækere og romere havde for skik at ansætte ammer til spædbørnene. Men for en del år siden gik det generelt af brug at amme børn, blandt andet fordi reklamer fik mange til at tro at modermælk ikke havde samme næringsværdi som de moderne modermælkserstatninger. Denne udvikling er ved at vende, og stadig flere mødre indser at modermælk er den bedste børnemad.

Det bedste næringsmiddel

Har videnskaben overgået den naturlige fødekilde som Skaberen har udrustet spædbørnsmødre med? Afgjort ikke. I en publikation fra UNICEF (FN’s Børnefond) hedder det: „Modermælk alene er det bedst tænkelige man kan give spædbørn at spise og drikke i deres fire til seks første levemåneder.“ Modermælk indeholder samtlige proteiner, vækststoffer, fedtstoffer, kulhydrater, enzymer, vitaminer og sporstoffer som et barn behøver for at vokse planmæssigt i sine første måneder.

Modermælk er altså ikke kun den bedste ernæring for nyfødte — det er også den eneste nødvendige. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har i maj 1992 bekræftet at „normale børn i de fire til seks første levemåneder ikke behøver anden mad eller væske end modermælk — ikke engang vand — for at få dækket deres næringsbehov“. Modermælk indeholder tilstrækkeligt med vand til at slukke barnets tørst selv i varme, tørre egne. At give barnet ekstra vand eller sukkerholdige drikke på flaske er ikke kun overflødigt — det kan tilmed få barnet til at tabe interessen for modermælken, eftersom småbørn ofte vil foretrække de forholdsvis nemme flaskemåltider. Men naturligvis trænger barnet til at få andre fødemidler og drikke med på kostplanen når det er nogle måneder gammelt.

Ingen erstatninger har en så ideel sammensætning af ingredienser der fremmer spædbørns vækst og udvikling som modermælk. Bogen Reproductive Health — Global Issues siger: „Det er ikke lykkedes at fremstille nogen fuldgyldig modermælkserstatning. Det der i tidens løb er skrevet om spædbørnsernæring bevidner til overflod at spædbørn der ikke får modermælk, i langt højere grad risikerer infektion og fejlernæring end de der får modermælk.“

Amning redder liv

Ifølge WHO ville en million årlige børnedødsfald kunne hindres hvis alle mødre i verden udelukkende gav deres børn modermælk til de var mellem fire og seks måneder gamle. I UNICEF’s rapport State of the World’s Children 1992 står der: „I et fattigt samfund er risikoen for at et flaskebarn dør af diarré eller lungebetændelse henholdsvis femten gange og fire gange så stor som hos et barn der udelukkende bliver ammet.“

Hvad skyldes dette? Blandt andet at tørmælk har mindre næringsværdi end modermælk og at den ofte fortyndes for meget. Ikke sjældent røres tørmælken desuden op i forurenet vand og hældes på usteriliserede sutteflasker. Den kan derfor let blive inficeret med bakterier og virus der forårsager diarré og luftvejsinfektioner, to hyppige dødsårsager blandt børn i ulandene. Der kommer ikke så let smitstoffer i den mælk et barn får direkte fra moderens bryst; den skal ikke blandes og kan hverken blive fordærvet eller for tynd.

Amning redder også liv fordi modermælk indeholder antistoffer som beskytter barnet mod sygdomme. Selv om barnet skulle få diarré eller andre infektioner, rammer sygdommen generelt ikke så hårdt og er lettere at behandle blandt børn der bliver ammet. Forskerne mener også at børn der får bryst lettere undgår tandsygdomme, kræft, sukkersyge og allergier. Og muligvis vokser barnets ansigtsknogler og -muskler mere normalt hos børn der bliver ammet, eftersom de må sutte energisk.

Også til gavn for moderen

Ikke kun barnet har godt af amningen — det gavner også moderen. For eksempel stimulerer barnets sutten afgivelsen af hormonet oxytocin, der fremmer dannelsen og transporten af mælk. Desuden får oxytocin livmoderen til at trække sig sammen, hvilket mindsker risikoen for vedvarende blødning efter fødselen. Hos den ammende moder begynder ægløsningen og menstruationen heller ikke så hurtigt igen, og hun bliver derfor ikke så let gravid på ny. Længere ophold mellem graviditeterne er sundt for både mødre og børn.

Endnu en bonus for kvinderne er at diegivning mindsker risikoen for kræft i æggestokke og bryst. Ifølge nogle sagkyndige halverer amning risikoen for brystkræft.

På plussiden må man heller ikke glemme den binding der opstår mellem moder og barn under amningen. Ud over at moderen giver sit barn mad, er den trygge, direkte berøring mellem barnets mund og moderens hud med til at knytte uvurderlige bånd mellem dem. Det har utvivlsomt også en gunstig indvirkning på barnets følelsesmæssige udvikling og dets tilpasningsevne.

At amme er noget man må beslutte sig for

Under bestemte forudsætninger er stort set alle mødre i stand til at mætte deres børn ved at amme dem. Man bør begynde at amme snarest muligt efter nedkomsten, helst inden der er gået en time. (Den første mælk, en tyktflydende gullig substans ved navn kolostrum, er sund for børnene og beskytter dem mod infektioner.) Derefter bør man amme børnene når de er sultne (også om natten), ikke efter en fastlagt tidsplan. Det er også vigtigt at lære at lægge barnet korrekt til brystet.

At en kvinde formår at amme sit barn er naturligvis ikke den eneste betingelse for at hun også kan gennemføre det. Rapporten The State of The World’s Children 1992 siger: „Mødre behøver opbakning fra fødeafdelingen hvis de skal give deres spædbørn den bedste begyndelse; men hvis de skal blive ved med at amme, behøver de også opbakning fra arbejdsgivere, fagforeninger, lokalsamfundet — og deres mænd.“

[Ramme på side 13]

Amning i ulandene

1. Modermælk alene er det bedst tænkelige man kan give spædbørn at spise og drikke i deres fire til seks første levemåneder.

2. Børn bør lægges til brystet snarest muligt efter fødselen. Praktisk taget enhver moder kan amme sit barn.

3. Der dannes kun mælk nok hvis barnet hyppigt får bryst.

4. Børn der får flaske er mere udsatte for at blive alvorligt syge og dø end de der får modermælk.

5. Man bør amme barnet til det er godt et år gammelt, og om muligt også længere.

Kilde: Facts for Life, udgivet af UNICEF, WHO og UNESCO i forening.

[Ramme på side 14]

Amning og AIDS

I slutningen af april 1992 blev der i WHO’s og UNICEF’s regi afholdt et møde mellem nogle internationale eksperter der skulle drøfte sammenhængen mellem AIDS og amning. Dr. Michael Merson, der på verdensplan leder WHO’s indsats mod AIDS, gav følgende begrundelse for at mødet var påkrævet: „Amning er af vital betydning for et barns overlevelseschance. Risikoen for at et spædbarn dør af AIDS på grund af amning må afvejes med risikoen for at det dør af andre årsager hvis det ikke får modermælk.“

Ifølge WHO inficeres cirka en tredjedel af de børn der fødes af HIV-smittede mødre. I de fleste tilfælde overføres sygdommen under graviditeten eller ved fødselen, men tilsyneladende kan det også ske ved amning. WHO gør imidlertid opmærksom på at „amning sjældent er smittevej mellem HIV-inficerede mødre og deres børn“.

Ekspertpanelet konkluderede: „De steder hvor infektionssygdomme og fejlernæring er den hyppigste dødsårsag blandt børn og hvor børnedødeligheden er høj, bør man generelt råde gravide kvinder, også dem der er smittet med HIV, til at amme deres børn. Grunden er at risikoen for at deres børn bliver smittet med HIV via modermælken sandsynligvis er ringere end risikoen for at de dør af andre årsager hvis de ikke bliver ammet.

I de områder hvor børn ikke hovedsagelig dør på grund af infektionssygdomme og hvor børnedødeligheden er lav, . . . bør man derimod i almindelighed råde de gravide kvinder der er konstateret HIV-positive, til at give deres børn et betryggende alternativ til modermælk.“