Trækfuglenes imponerende præstationer
VI KENDER stadig ikke det fulde svar på spørgsmålene om hvordan og hvorfor trækfuglene foretager deres årlige rejser. Men det forskerne har fundet ud af om dem, er intet mindre end imponerende. Her er nogle af de fascinerende oplysninger om disse rejseglade fugle:
BRÆNDSTOF: Hvordan er trækfuglene i stand til at klare de lange nonstop-flyvninger? De fleste arter forbereder sig til rejsen ved at opbygge et reservelager af brændstof i form af ekstra kropsfedt. En nordamerikansk skovsanger („blackpoll warbler“ eller Dendroica striata) fordobler næsten sin kropsvægt før den drager af sted. Efter 115 timers forløb når den til Sydamerika, ofte fuldstændig udmattet og døden nær. For at præstere noget tilsvarende måtte et menneske løbe en kilometer på to og et halvt minut om og om igen 80 timer i træk uden mad og drikke!
HASTIGHED: Hvor hurtigt flyver trækfuglene? De fleste mindre fugle flyver med en hastighed på 40 til 48 kilometer i timen. Selv den lille bitte kolibri kan tilbagelægge over 32 kilometer i timen på sådanne rejser. Større fugle, for eksempel gæs og snepper, kan flyve med en hastighed på over 95 kilometer i timen. For at fuglen kan komme op på og holde denne hastighed, må dens hjerte være den kraftigste „motor“ i verden i forhold til størrelsen.
HØJDE: De fleste fugle flyver forholdsvis lavt under trækket. Nogle holder sig lige over bølgetoppene på havet. Men bjergbestigere i Himalaya har til deres forundring set gæs flyve højt over dem, så højt som 9000 meter over havet. Selv små fugle kan søge helt op til 6400 meters højde for at finde medvind, til trods for at luften så højt oppe er kold og tynd. Jetfly som flyver i en højde af 7500 til 12.000 meter, har trykkabiner af hensyn til passagererne, som sidder behageligt og slapper af. Uden ekstra tilførsel af ilt vil mennesker begynde at blive kortåndede og udmattede i 4300 meters højde, og hvis vi kommer højere op end 7500 meter, kan det medføre døden.
TILBAGELAGTE STRÆKNINGER: Du har sikkert hørt meget om de lange strækninger som visse trækfugle tilbagelægger. Men hvor langt flyver de egentlig? Den lille nordamerikanske skovsanger vi omtalte før, flyver 3700 kilometer i ét stræk for at overvintre i Sydamerika. Hjejler fra øgruppen Aleuterne ud for Alaska tilbagelægger de 3300 kilometer til Hawaii på 35 timer i ét stræk. Turen kræver over en kvart million vingeslag. Nogle gør et ganske kort ophold og fortsætter yderligere 3400 kilometer til Marquesas-øerne og endnu længere sydpå i Stillehavet. Hvilken fugl har rekorden? Det ser ud til at havternen slår dem alle sammen. Den tilbagelægger 17.700 kilometer (11.000 miles) hver vej mellem ynglepladsen i de arktiske egne og overvintringsområdet i Antarktis, næsten halvvejs rundt om jorden. Men den rubinstrubede kolibri, der blot vejer 3,5 gram, udfører en ikke mindre utrolig bedrift. Den tilbagelægger 800 kilometer over Den mexicanske Golf i ét stræk. Det betyder at den slår med vingerne 50 gange i sekundet i 25 timer.
PUNKTLIGHED: Svalerne i San Juan Capistrano i Californien er så præcise at man hvert forår holder festivals i anledning af deres tilbagevenden fra Argentina. De hilses traditionelt velkommen hjem den 19. marts, og som regel dukker de op til tiden, eller inden for et par dage, uden at have hverken kalender eller ur.
NAVIGERING: Det største mysterium er stadig hvordan fuglene orienterer sig under flugten. Der er ingen der kan sige nøjagtig hvordan de gør det. De kan reagere på solen, stjernerne, ultraviolette stråler og polariseret lys, lavfrekvente lyde fra fjerne brændinger, vejrforandringer, kystlinjer og bjergkæder, og endda jordens magnetfelt og tyngdefelt. Deres hjerne er i sandhed et fantastisk instrument!
Ja, disse flyvende skabninger er helt enestående. Hvor har de fået deres imponerende udholdenhed og deres forbløffende navigationsevne fra? Deres præstationer vidner om Skaberens visdom og magt.