Er materiel velstand nok?

ØNSKET om materiel velstand er ikke i sig selv forkert. Men er velstand nok til at bringe én sand lykke? Har kapitalismen, kommunismen og socialismen glemt den vigtigste forudsætning for sand lykke? Og kan dette, i det mindste til dels, forklare hvorfor det ikke er lykkedes disse systemer at gøre folk virkelig lykkelige?

At mange af dem der har viet hele deres liv til en sag som kapitalismen, kommunismen eller socialismen har været oprigtige kan ikke benægtes. Og hvert af disse systemer har hævet levestandarden i visse lande, for visse mennesker. Men har de skænket hovedparten af befolkningen i disse lande ægte lykke? Har de gjort ende på kriminalitet, vold og krig? Har et eneste af disse systemer afskaffet selvmord, stof- og alkoholmisbrug? Begår lykkelige mennesker selvmord, „flygter“ de fra virkeligheden ved hjælp af stoffer, eller „drukner“ de deres sorger i alkohol?

De forskellige menneskeskabte systemers erklærede hensigt er at fremme en livsform der anses for at være den bedste for alle, eller i hvert fald for „det største antal“. De lægger mere eller mindre vægt på frihed henholdsvis lighed som noget grundlæggende for menneskelig lykke. Kapitalismen er villig til at give afkald på lighed til fordel for frihed. Kommunismen sætter åbenbart lighed over frihed. Socialdemokratismen prøver at forene det bedste fra de to andre. Men det er ikke lykkedes nogen af dem at ændre den menneskelige natur. Menneskets selviskhed bringer det værste frem i kapitalisterne, idet den gør mange af dem til uretfærdige udbyttere; selviskheden har forvandlet de kommunistiske ideer til statskapitalisme hvor menigmand bliver udnyttet af staten i stedet for af privatpersoner eller store selskaber; og den har knust drømmene om et socialismens Utopia.

Teknologi er ikke nok

Indtil for ganske nylig har alle retningers politiske og økonomiske ideologer sat deres håb til videnskabelige fremskridt og teknologi. Vi læser: „Den nye teknologi synes at passe [til kapitalismens frie initiativ] som hånd i handske, og at garantere en hurtig virkeliggørelse af de utilitaristiske filosoffers forestilling om ’det største gode for det største antal’. Selv Marx og Engels, der var radikalt anderledes politisk orienteret, så i teknologien ikke andet end godt.“ — Encyclopædia Britannica.

Ja, alle, fra de mest ultrakonservative kapitalister til de mest revolutionære kommunister, har hyldet teknologien som vejen til menneskehedens fremtidige lykke. Nye og bedre maskiner skulle afskaffe „slavearbejde“. Arbejdstiden skulle nedsættes og give folk mere fritid som de kunne bruge til rejser, kulturelle interesser eller fornøjelser. Hvordan kunne dette føre til andet end lykke?

I dag er denne optimisme forsvundet. Teknologien har skabt lige så mange problemer som den har løst — eller flere, synes du måske? Førnævnte opslagsværk fortsætter med at nævne „de samfundsmæssige ulemper ved de teknologiske fremskridt, såsom bilulykker, luft- og vandforurening, overbefolkede byer og støjforurening“. Det nævner også det alvorlige problem der består i at „teknologien tyranniserer mennesket som individ og de traditionelle livsmønstre“.

Hvem vil i dag alvorligt hævde at teknologien har forbedret familielivet, skaffet folk tilfredsstillende arbejde eller gjort jorden til et sikkert sted at bo? Der skal unægtelig mere til end teknologi for at gøre mennesker lykkelige.

’Ikke af brød alene’

Da den teknologiske revolution var i gang, forudså nogle få fremsynede mænd farerne ved den. Den britiske statsmand William Gladstone (1809-1898) advarede mod „det synliges voksende herredømme over det usynlige“, og mod „den tavse, uforpligtede, livløse materialismes magt“. Den amerikanske skribent og filosof Ralph Waldo Emerson (1803-1882) fremsatte denne poetiske advarsel mod den voksende materialisme: „Tingene er kommet i sadlen og rider menneskeheden.“

I sin bog Religion and the Rise of Capitalism fordømmer R. H. Tawney „illusionen om at fremskridt opnås ved beherskelse af det materielle miljø, en illusion som næres af en slægt der er for selvisk og overfladisk til at kunne afgøre hvad dens sejre skal bruges til“. Han kritiserer den idé at „opnåelse af materiel rigdom er det højeste mål for menneskelig stræben og det endelige kriterium for menneskelig succes“. Endvidere understreger han behovet for at finde „en værdinorm der bygger på forståelse af de krav der stilles af den menneskelige natur som helhed, hvor det tydeligvis er vigtigt at de økonomiske behov dækkes, men hvor andre behov også må dækkes“.

Ja, for at opnå sand lykke må mennesket have en „værdinorm“. Men verdens nuværende tilstand viser ud over enhver tvivl at menneskelig filosofi, økonomiske teorier, videnskab og teknologi ikke har kunnet give menneskeheden en værdinorm der duer. Vi gør derfor klogt i ikke at foragte den eneste bog der indeholder en pålidelig værdinorm. Denne bog er Bibelen.

I både De hebraiske og De græske Skrifter finder vi denne grundlæggende sandhed: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ (Mattæus 4:4; 5 Mosebog 8:3) Bibelen lægger vægten hvor den bør lægges — på de åndelige værdier. Den fortæller os om en grundlæggende forudsætning for lykke: „Lykkelige er de som erkender deres åndelige behov.“ — Mattæus 5:3.

Mennesket har ikke været i stand til at dække dette åndelige behov. Ved at prioritere teknologien og de materialistiske mål højest er det kommet ud i en krise der er blevet beskrevet med disse ord: „Trods sin intelligens handler mennesket, hvor det bor i samfund, med en tankeløshed for sit miljø der kan ende med selvmord. Det kan derfor diskuteres om teknologien er en velsignelse eller en forbandelse. Teknologiens historie spænder lige fra menneskets tidligste tekniske bedrifter da det begyndte at fremstille redskaber, til den korsvej det står ved her i sidste tredjedel af det 20. århundrede, stillet over for et valg mellem selvødelæggelse og et millennium med eventyrlig vækst og fremgang.“ — Encyclopædia Britannica.

Et millennium med sand velstand

Det er ikke kun her og nu Bibelen forsyner os med de åndelige værdier der er den vigtigste forudsætning for lykke, men den giver os også et vidunderligt håb om at der kommer et millennium med fred, retfærdighed og materiel velstand her på jorden. (Se side 12.) Godt og vel to millioner Jehovas vidner i 206 lande — i hvilke vi finder hele rækken af økonomiske og politiske systemer repræsenteret, lige fra kapitalisme til kommunisme — har allerede nu fundet lykken ved i praksis at anvende Bibelens moralnormer, idet de samtidig sætter deres håb om fred og retfærdighed til Guds pålidelige løfte om en ny orden. — 2 Peter 3:13.

Før de blev Jehovas vidner satte mange af dem deres lid til de menneskeskabte politiske og økonomiske systemer, eller de mente at der kunne gøres noget for at reformere dem. Nogle har været ivrige tilhængere af kapitalismens frie initiativ. Andre har ment at velfærdsstatens socialisme kunne løse menneskehedens problemer. Andre igen har været militante kommunister. En fra sidstnævnte kategori, der bor i Frankrig, skriver: „Jeg troede at hele arbejderklassen kunne opnå materiel lykke ved marxismen. I cirka tolv år var jeg aktivt medlem af Det kommunistiske Parti. Jeg solgte L’Humanité [en fransk kommunistisk avis] på gaden og klistrede propagandaplakater på mure sent om aftenen. Jeg var helt overbevist om at kommunismen var det eneste middel til at gøre en ende på det ene menneskes udbytning af det andet. Men med tiden blev jeg træt af partiet. Det var altid de samme par stykker der blev bedt om at gøre arbejdet. Resten købte blot partikortet.“

Han fortæller videre hvorfor han blev et af Jehovas vidner: „Vidnerne kunne besvare alle mine spørgsmål. Jeg kom til at forstå at Guds løfter var mere realistiske end Det kommunistiske Partis. Jeg blev meget glad over at møde venlige mennesker der virkelig elskede hinanden. Jeg lærte nu at det paradis jeg havde håbet at opleve i kraft af kommunismen, ville komme i kraft af Guds rige.“

Andre Jehovas vidner har af dyrekøbt erfaring lært at materiel velstand bestemt ikke er nok for at opnå lykke. De har erfaret sandheden i denne bibelske grundsætning: „Kærligheden til penge er en rod til alle slags skadelige ting.“ (1 Timoteus 6:10) Dette gælder både rig og fattig. Uanset deres sociale status følger Jehovas vidner den bibelske vejledning der lyder: „Opøv dig i åndelig henseende. . . . åndelighedens nytte er ubegrænset, da den som belønning tilbyder os både et liv her og nu og livet i fremtiden.“ — 1 Timoteus 4:7, 8, Jerusalem-Bibelen.

Det ’fremtidige liv’ Bibelen stiller os i udsigt på en paradisisk jord, er et evigt liv med åndelig og materiel velstand, et evigt liv i lykke for dem der er trofaste mod den ’lykkelige Gud’, Jehova. (1 Timoteus 1:11; Åbenbaringen 21:1-5) Det er et håb som hverken kapitalismen, kommunismen eller socialismen tør tilbyde.

[Tekstcitat på side 11]

„Selv Marx og Engels . . . så i teknologien ikke andet end godt“