Den karismatiske fornyelse — hvad går den ud på?

DE FORSAMLEDE har hovedet bøjet som i bøn. Alt er roligt. Så høres der en svag lyd af stemmer — en mumlen af bønner der fremsiges. Pludselig lyder der høje røster. Arme, hænder og ansigter løftes i vejret. Stemningen er ladet med spænding.

Nu kommer folk med udbrud som „Pris Herren!“ og „Halleluja!“ Derefter begynder nogle at tale et „sprog“ ingen forstår. Mange græder. De tilstedeværende synes at være i ekstase.

Er det et møde i pinsebevægelsen? Det ville man have troet indtil for nogle få år siden. Men den scene der er beskrevet her, kunne lige så let have udspillet sig i den episkopale kirke, på et stadion ved et katolsk universitet, eller blandt en gruppe katolikker og protestanter et hvilket som helst sted.

Før i tiden fandtes der nogle som hævdede at de havde ’guddommelige nådegaver’ (græsk: khárisma). Således siges den ældre pinsebevægelse med dens „gaver“ i form af „tungetale“ og „helbredelse“, at være karismatisk. Disse gaver menes at stamme fra Guds hellige ånd.

’De nye karismatikere’

I 1960erne syntes kirkerne i almindelighed at befinde sig i et åndeligt dødvande. Medlemstallet dalede. Tilgangen til præsteseminarerne svigtede i foruroligende grad. Men så, pludselig, kom ’de nye karismatikere’. Hvordan gik det til?

I 1959 begyndte flere medlemmer af en episkopal kirke i Californien at tale i tunger. Senere gjorde en episkopal præst i en anden kirke det samme. Da denne præst blev forflyttet til staten Washington, begyndte man at tale i tunger dér. Dette bredte sig til protestantiske præsteseminarer, universiteter og kirker overalt i De forenede Stater. I sidste halvdel af 1960-erne begyndte en gruppe katolikker ved Duquesne University i Pittsburgh at tale i tunger. Nyheden om dette spredtes, og fænomenet gentog sig på andre katolske universiteter og i katolske kirkesogne. Snart begyndte nogle af disse grupper fra forskellige trossamfund at samles til fælles møder hvor de talte i tunger og helbredte.

Bevægelsen bredte sig til andre lande. Pressen skrev om at titusinder overværede karismatiske stævner i store byer forskellige steder i verden. I 1980 viste en meningsmåling at omkring 29 millioner voksne amerikanere regnede sig for at være karismatiske kristne.

Hvad betyder det?

Mange oprigtige mennesker betragter disse begivenheder som et bevis på at Guds hellige ånd har fremkaldt en karismatisk fornyelse for at igangsætte en religiøs vækkelse. Det kan ikke benægtes at der er sket noget med disse mennesker, der har vidt forskellig religiøs baggrund. Og de ønsker tydeligvis at behage Gud.

I betragtning af dette burde de være villige til omhyggeligt at undersøge bevægelsen for at finde ud af hvad den har udrettet. Er der vidnesbyrd om at den har Guds godkendelse? Er det på denne måde Gud handler i vor tid?