Den karismatiske bevægelse kommer til kort

● I de senere år har den karismatiske bevægelse, undertiden kaldet „den nye pinsebevægelse“, tiltrukket ret mange kirkegængere. Dette har især kunnet mærkes inden for den katolske kirke, hvor rapporter anslår at bevægelsen tæller mellem 50.000 og 400.000 mennesker. Også inden for baptistkirken har der været uro.

Karismatikerne (fra græsk charisma: nådegave) fremhæver betydningen af „de åndelige gaver“, deriblandt troshelbredelse, tungetale (uforståelig for tilhøreren), bedømmelse af ånder og udlægning af profetisk tale. Noget der tilsyneladende har foruroliget den katolske kirke er den praksis der består i at samle de troende i grupper på omkring ti personer, disciple, under ledelse af en „hyrde“, som underviser og leder dem. Disciplene er forpligtet til at adlyde deres hyrde. Det bekymrer især Kirken at hyrden somme tider er en anden end disciplenes egen præst. Nogle præster, også i andre trossamfund, frygter at der på denne måde kan opstå splittelse i deres kirke. Nogle karismatiske ledere er imidlertid imod denne særlige praksis. De siger at de for det meste har lært medlemmerne at de skal forblive inden for det trossamfund de er tilsluttet.

Endnu en grund til bekymring for mange er at de karismatiske „helbredere“ hævder at når deres „helbredelse“ ikke virker, skyldes det mangel på tro hos den syge. Dette giver den syge et skyldkompleks, som, når han eller hun søger læge, gør det endnu sværere for denne at behandle vedkommende.

Når Jesus og apostlene helbredte syge, var deres helbredelse ikke betinget af troen hos dem der ønskede helbredelse. Der berettes om Jesus: „Alle som havde nogle der var syge og som led af forskellige sygdomme, [kom] hen til ham med dem. Han kurerede dem ved at lægge hænderne på hver enkelt af dem.“ — Luk. 4:40; se også Lukas 6:19; 9:6, 11.

Den karismatiske bevægelse er uden tvivl et resultat af kirkernes manglende evne til at dække medlemmernes behov for åndelig føde. Men selv om den har tiltrukket mange, især unge mennesker, er den kommet til kort over for Bibelens normer for sand kristendom. Bibelen lærer utvetydigt de kristne ikke at følge menneskelige ledere, hvorved de vil blive splittede i troen, men at følge Jesus. Bibelen giver derfor også følgende påbud: „Gå ud fra hende [Babylon den Store, den falske religions verdensimperium med dens mange sekter], mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager.“ — Åb. 18:4.