Kvinder i velstående lande

I FORRIGE århundrede syntes de fleste mænd i Europa og Amerika at være enige med Darwin i at kvinder var ringere skabninger. Følgen var at kvindernes frihed var begrænset. De fik ikke så god en skolegang, og de havde ingen valgret. Var de gift, rådede manden over deres eventuelle formue, og de fleste fag og erhverv var domineret af mænd (mens fattige kvinder godt kunne få lov at arbejde på fabrik mange timer hver dag, til en ringere løn end mænd der udførte det samme arbejde). Hvad moralen angik, forventedes det at de var dydige og uskyldige — men det samme blev ikke altid forventet af deres mænd.

Så gjorde kvinderne oprør. Efter årelange kampe fik de endelig valgret. Derefter begyndte andre skranker at blive nedbrudt. Kvinderne fik bedre uddannelsesmuligheder og fik adgang til erhverv der hidtil havde været forbeholdt mændene. I dag er kvinder politikere, dommere, læger, sagførere, mekanikere, videnskabsfolk, direktører, soldater, politibetjente og professionelle sportsfolk. Det eftergivende samfund tillader dem også at have den samme „frie“ moral som mændene, hvis de har lyst.

Inden for nogle fag har kvinderne dog stadig svært ved at opnå ligestilling, og i mange lande tjener de kun cirka to tredjedele af det deres mandlige kolleger får udbetalt. Der er stadig kvinder som lider under mænds grusomhed. Manden skulker måske fra sit ansvar, så hans kone må opdrage børnene alene. Eller hun må slide i det for at holde sammen på hjem og familie, mens han drikker eller spiller pengene op eller hengiver sig til andre laster. Der er også utallige kvinder der bliver voldtaget, og mange hustruer mishandles i hjemmet. Fortalerne for kvindens frigørelse og andre kæmper derfor stadig for at forbedre kvindens stilling.

Selv om kampen fortsætter, kan det dog ikke nægtes at kvinderne har opnået mange muligheder i det der før var et mandsdomineret samfund. Dette skyldes for en del at gifte kvinder nu for første gang i historien til en vis grad kan bestemme hvor mange børn de vil have. De kan endda vælge ikke at få børn, men at hellige sig en karriere i erhvervslivet.

Mange værdsætter denne større frihed. Men friheden har også medført nye problemer for kvinden i det 20. århundrede.

Hvordan kan man vide . . .?

En ung pige der er begyndt at studere ved Princeton-universitetet siger: „Det er vigtigt for mig at få børn. Det er også vigtigt at få en uddannelse og gøre karriere. Det er ikke rart at skulle vælge.“ En anden ung pige udtrykker det på denne måde: „Det er næsten sværere nu fordi man kan vælge. Man vil gerne gøre det rigtige. Man vil gerne være lykkelig. Men hvordan kan man vide hvad der gør en lykkelig?“ — New York Times.

Hvordan løser kvinder dette problem? Mange opgiver deres arbejde, bliver hjemmegående og tager sig af børnene. En siger: „Børnene er trods alt det vigtigste for mig. Jeg har opgivet mit erhverv fordi de, efter min mening, er det vigtigste bidrag jeg kan yde samfundet.“ Nogle som har truffet dette valg, føler imidlertid at andre ser ned på dem fordi de „kun er hjemmegående“ .

Andre træffer det modsatte valg. De synes at et erhverv giver deres liv indhold, og giver afkald på at få børn. Andre igen forsøger at klare begge dele — både at få børn og at gøre karriere i erhvervslivet. Hvordan er det? En kvindelig direktør for et reklamebureau svarer: „Man kan godt få det hele, men man må være forberedt på altid at være træt.“

Valget er ikke let. Og selv om en kvinde beslutter at hellige sig et interessant erhverv, bliver det ikke uden problemer.

De betaler en pris

Psykoanalytikeren dr. Ruth Moulton siger: „En del af mine patienter har mavesår, en lidelse der før i tiden hovedsagelig angreb mænd. Flere klager over migræne. Jeg har også bemærket en kraftig stigning hvad angår allergi, især astmatisk og bronkial allergi, hvor patientens hosten og hiven efter vejret forværres på grund af bekymringer.“

Stressforskeren dr. Hans Selye siger at jo flere kvinder der påtager sig jobs der tidligere var forbeholdt mænd, „jo flere kvinder er der som vil få de såkaldte mandssygdomme, såsom hjerteinfarkt, mavesår og for højt blodtryk. De opnår den samme tilfredsstillelse, men de må også betale prisen.“ — Sunday News Magazine (New York).

Kvinden har altså fået del i mandens muligheder, men også i hans sygdomme.

Er der virkelig tale om frihed?

Den nye frihed går også ud over kvinden på andre måder, som er mere upåagtede. Det eftergivende samfund tilskynder hende til at opgive „gammeldags“ moralnormer og være mere „frisindet“. Moderne svangerskabsforebyggende metoder har (til en vis grad) fjernet faren for uønskede svangerskaber, og den moderne lægevidenskab kan (som regel) kurere kønssygdomme. Men unge kvinder har opdaget at umoralitet også indebærer andre problemer. Der er også en følelsesmæssig pris.

En kvindelig journalist skriver meget forstandigt: „Jeg tror ikke at kvinder har godt af at gå i seng med hvem som helst når de er unge, for jeg tror at unge kvinder er søde, idealistiske og følsomme skabninger der ikke bør udnyttes men have lov til at udvikle sig som mennesker.“ Hun fortsætter: „Kvinder må kunne føle at de er værdsat for deres egen skyld og ikke bare fordi de betragtes som et kønsobjekt . . . Promiskuitet fratager kvinder evnen til at føle noget som helst.“ — Sunday Telegraph (London).

En fare som kvinder udsættes for når de tager udearbejde, er seksuel chikane. Undersøgelser viser at mange, måske halvdelen af alle udearbejdende kvinder, har været udsat for seksuelle tilnærmelser, lige fra lystne blikke til direkte voldtægt.

Kvindens indtjening kan også give anledning til problemer. Hvis hun kommer til at tjene mere end sin mand, kan manden føle sig udfordret og blive usikker — hvilket kan blive en alvorlig belastning for deres ægteskab. En kvinde opgav en god karriere som ejendomsmægler af samme grund.

Endelig skriver avisen The Guardian, der udkommer i London: „Det er stadig kvinden der må tage den værste tørn ved børneopdragelsen og de hjemlige pligter, selv om hun er fuldtidsbeskæftiget; og selv om der snakkes meget om det modsatte, er der ikke stor forskel mellem de sociale lag hvad dette angår. Kvinden er faktisk mindre fri nu end for 40 år siden.“

Mange kvinder ville sandsynligvis foretrække at gå derhjemme. Men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at begge ægtefæller går på arbejde, og hvis kvinden i så fald må gøre alt husarbejdet ved siden af, er det en tung byrde hun må bære.

Hvis er skylden?

Mens kvinden i nogle henseender er bedre stillet i dag end før i tiden, er der tydeligvis stadig problemer. Hvad er grunden?

Mændene har klart nok en del af skylden. Det er mænd — mænd som lægger „kødets gerninger“ for dagen — der udsætter kvinder for seksuel chikane. (Galaterne 5:19) Og det er ægtemænd som er „egenkærlige“ og „uden naturlig hengivenhed“ der selvisk udnytter deres koner og slår dem. (2 Timoteus 3:2, 3) Andre mænd er ubetænksomme; de tænker ikke på at husmoderens arbejde er et hårdt, fysisk slid og at hun ofte vil være glad for lidt hjælp.

Men i mange tilfælde har traditioner og kulturel baggrund også en del af skylden. Noget arbejde opfattes traditionelt som „mandearbejde“ og andet som „kvindearbejde“. Mange mænd generer sig derfor ved at hjælpe til i hjemmet eller at udføre andet „kvindearbejde“, idet de er bange for at andre vil le ad dem.

Endelig må den moderne verden også bære en del af skylden. Det er den moderne verden der udvikler det pres der giver forretningskvinder (og -mænd) mavesår. Det er den moderne verden der har skabt den „seksuelle frihed“ der gør unge piger bange for at sige nej og indbyder til chikane på arbejdspladsen. Og det er den moderne verden der har skabt en situation hvor kvinden må vælge mellem to meget stærke ønsker.

Er det muligt at klare disse problemer? Ja. Lad os præsentere dig for nogle kvinder som har fundet ud af hvordan det kan lade sig gøre.

[Tekstcitat på side 9]

Mens kvinden i nogle henseender er bedre stillet i dag end før i tiden, er der tydeligvis stadig problemer