TV — dets indflydelse i nutidens verden

FRANSKMÆNDENE kalder det la télé, englænderne kalder det the telly, og australierne siger the box. I USA kan man høre navnet the tube. Det er alt sammen navne på det der i Danmark vekslende kaldes for TV, fjerneren, kassen — eller slet og ret: fjernsynet.

Hvad man end kalder det, så står det fast at TV har vist sig at være „et af de stærkeste redskaber til formning af normer, meninger og opfattelser i efterkrigstidens samfund“. Det gælder i hele verden. Fra Australien får vi at vide at „TV-kiggeri optager mere tid end nogen som helst anden aktivitet man i vort samfund deltager i“, muligvis med undtagelse af søvn, samt arbejde (for lønmodtageres vedkommende). (Scientific Australian) I Danmark er TV’s indflydelse så stor at det, ifølge en medieforsker, „præger børn lige så meget som far og mor“. — Politiken, 18. september 1981.

Fjernsynet har haft så kolossal indflydelse på samfundet i de sidste tyve eller tredive år at dette spørgsmål til stadighed optager sociologer og andre forskere. Man har sagt at TV har påvirket folks tilværelse og tankegang mere end nogen anden opfindelse siden bogtrykkerkunsten. Og alt dette er sket på kun 2-3 årtier. En femtedel af jordens befolkning er stadig analfabeter, men mange af disse mennesker kan godt se fjernsyn, enten hjemme hos sig selv eller på steder hvor de kan komme.

Hvordan har virkningen af alt dette været — på godt og ondt? I hvor stor udstrækning kan TV være gavnligt eller skadeligt for seerne?

Positivt og negativt

I mange lande har TV betydet en forandring i tilværelsen for dem der bor isoleret, for eksempel i landbosamfund. I dag kan en fransk greve sidde i en salon på sit château og se nøjagtig det samme franske TV-program som den fattige landarbejder der bor i en hytte i nærheden. Rige og fattige har fået mere ligelig adgang til mange former for underholdning. Befolkningsgrupper som ikke før havde mulighed for det, kan nu, gennem TV, overvære koncerter, operaopførelser, balletter og teaterforestillinger.

De undervisningsmæssige fordele er store. Dokumentariske programmer har skærpet manges lyst til at rejse. Geografiske programmer har medvirket til at fremme forståelsen af forhold og vilkår i andre lande. De har givet mange et større udsyn og bidraget til større forståelse og tolerance mellem forskellige nationer og racer. For de syge og de ældre kan TV udfylde mange af døgnets ensomme timer. Og for skolebørn, med deres modtagelige sind, kan fjernsynet være en umådelig stærk faktor på godt og ondt.

Det nævnte har været overvejende positivt. Men er det hele sandheden? Er det kun saglig oplysning, kulturelle værdier og større forståelse af omverdenen man får ud af det når man stiller ind på en TV-kanal? Har fjernsynet ikke også været brugt som et middel til at påvirke folk med politisk propaganda eller kommercielt reklamepres? Hvordan har fjernsynet indvirket på folks nerver, deres spisevaner, og deres åndelige og fysiske helbred? Hvor stor en indflydelse har det haft på familielivet, specielt på børnene?

Dette vil vi tage op i de følgende artikler, som behandler hvad TV kan gøre . . . for dig og ved dig.