Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g84 8/1 s. 16-19
  • Uønskede udlændinge — hvad er løsningen?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Uønskede udlændinge — hvad er løsningen?
  • Vågn op! – 1984
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Konkurrence om arbejde
  • Udnyttelse
  • Forsøg på at løse problemet
  • Udlændinge — et globalt problem
    Vågn op! – 1992
  • Udlændinge — hvordan andre kan hjælpe
    Vågn op! – 1992
  • Udlændinge — hvordan kan de tilpasse sig?
    Vågn op! – 1992
  • Hold ud — løftet nærmer sig sin opfyldelse!
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1977
Se mere
Vågn op! – 1984
g84 8/1 s. 16-19

Uønskede udlændinge — hvad er løsningen?

EN AFTEN klokken 22.00 kravlede en ung mexicaner sammen med 11 andre gennem et hul i et hegn der danner grænse mellem den mexicanske by Tijuana og USA. Deres betalte fører (der kaldes en „coyote“, hvilket betyder prærieulv) havde sørget for at en bil ventede på dem 24 kilometer fra grænsen. Men bilen kunne ikke starte, og det forsinkede dem så længe at grænsevagterne opdagede dem. De blev sendt retur til Mexico.

Den næste aften forsøgte den unge mand igen sammen med 15 andre, men denne gang blev de set af grænsevagterne fra en helikopter da lufttrykket fra rotorerne fik et plasticstykke som de havde gemt sig under til at blæse væk, og helikopterens projektør afslørede dem.

Ved et tredje forsøg inden for samme uge blev han endnu en gang pågrebet og udvist. Denne gang blev gruppen opdaget ved hjælp af lytteanordninger mens de gik langs en jernbanelinje. Det fjerde forsøg lykkedes.

Denne unge mand var bare én ud af omkring 5 millioner udlændinge fra mange lande som har haft held til illegalt at slippe ind i USA på trods af grænsevagternes ihærdige bestræbelser på at standse dem. Hvert år strømmer der fortsat omkring en halv million ind. Mange pågribes og udvises, men de fleste forsøger omgående igen. Hvorfor vil disse mennesker absolut ind i et land hvor de er uønskede? Hovedsagelig af økonomiske grunde.

Udlændingene i USA og en del lande her i Europa vil gerne have arbejde og penge som de kan sende hjem til slægtninge der trænger til hjælp. Gæstearbejderne i Europa sender hvert år omkring 120 milliarder kroner til deres hjemlande Tyrkiet, Portugal og Jugoslavien, en betydningsfuld faktor i disse landes økonomi. Men deres tilstedeværelse i de fremmede lande skaber problemer.

Konkurrence om arbejde

Langsom økonomisk vækst og stigende arbejdsløshed skaber stor konkurrence om arbejde. Fra midten af 1950erne til op i 1970erne lod flere europæiske lande cirka 30 millioner udlændinge komme ind som gæstearbejdere for at udfylde ledige stillinger, under forudsætning af at de ville rejse hjem når der ikke længere var brug for dem. Men mange besluttede at blive, og sendte bud efter deres familier. Der bor stadig omkring 15 millioner gæstearbejdere i disse lande. Med den nuværende økonomiske krise er der for mange indvandrere der konkurrerer med landets borgere om arbejde.

I England har der været voldsomme sammenstød mellem de lokale beboere og indvandrere fra Asien og Vestindien. Vesttyskland har oplevet et stigende antal demonstrationer og andre episoder rettet mod indvandrergrupperne. I Stuttgart har bestemte grupper lagt tyrkerne for had, og truet firmaer der har tyrkere på lønningslisten med repressalier.

I sommeren 1982 hældte Semra Ertan, en tyrkisk indvandrer, en dunk benzin ud over sig og brændte sig til døde fordi hun var fortvivlet over den måde tyskerne havde behandlet tyrkerne på. Før sin død ringede hun til en radiostation og sagde: „Tyskerne skal ikke behandle os som hunde! Jeg vil gerne behandles som et menneske.“

I Frankrig er der voksende fjendtlighed mod indvandrere fra Algeriet og deres familier. Sverige har strammet kontrollen med udlændinges indrejse i landet. Schweiz har øget bestræbelserne for at standse illegal indvandring. I Italien kan arbejdsgivere der ansætter udlændinge uden opholds- og arbejdstilladelse idømmes store bøder. De udlændinge der var brug for da økonomien i disse lande blomstrede, er åbenbart ikke længere så velkomne.

I USA går klagerne ud på det samme — at udlændingene konkurrerer om stillinger som landets egne indbyggere har brug for. En stor del af den stigende fjendtlighed er rettet mod indvandrerne fra Indokina og Latinamerika. En undersøgelse foretaget af en økonom fra City University of New York viste at halvdelen af alle nyoprettede stillinger over hele landet i slutningen af 1970erne blev besat af legale og illegale indvandrere. En anden undersøgelse, foretaget blandt 2000 bygningshåndværkere i Houston i Texas, afslørede at 40 procent var indvandrere.

Embedsmænd inden for stat og kommune klager over at deres budgetter ikke gør det muligt for dem fortsat at anvende millioner af dollars til hjælp til indvandrere i form af uddannelse, sundhedsydelser og offentlig bistand. Men USAs højesteret afsagde i juni 1982 en kendelse om at man ikke må nægte børn af ulovlige indvandrere adgang til gratis skoleundervisning.

Da fremmedpolitiet i maj 1982 foretog en razzia på en lang række virksomheder overalt i USA og udviste de ulovlige indvandrere, var skarer af arbejdsløse amerikanere parate til at overtage deres arbejde. På en fabrik var der efter razziaen 50 ledige stillinger, men der var 1000 ansøgere til dem. En fødevarefabrik i Chicago stod med 60 ledige stillinger, og modtog 600 ansøgninger. Men ofte bryder landets egne indbyggere sig ikke om arbejdet og siger op.

På et fjerkræslagteri nord for San Francisco blev 18 kyllingeplukkere anholdt og udvist. Flere hundrede amerikanere ansøgte om disse stillinger. Før der var gået en uge havde 14 af de 18 nyansatte sagt op. På en fiskefabrik i Santa Rosa i Californien nægtede de der ansøgte om de arresterede udlændinges job, at udføre udlændingenes arbejde med at rense fisk.

En virksomhed der fremstiller møbler i Santa Ana i Californien, stod efter razziaen med omtrent 100 ledige stillinger ved samlebånd. En talsmand for firmaet sagde at de arbejdere der blev sendt ud til ham fra arbejdsanvisningen, sjældent holdt til så meget som en enkelt dag. Arbejdet er hårdt og monotont, og de lokale ønsker ikke at udføre det.

Det samme var tilfældet på en jordbærfarm i Californien. De fleste af dem der kom for at erstatte de udviste indvandrere, sagde op efter den første dag fordi arbejdet var meget hårdt. Hele dagen måtte de arbejde liggende på knæene.

Udnyttelse

Det er ikke usædvanligt at arbejdsgivere drager fordel af udlændinges frygt for udvisning. Den unge mexicaner der nævnes i begyndelsen af denne artikel arbejdede for en tid for en arbejdsgiver der betalte ham omkring en tredjedel af minimumslønnen i USA og ikke gav ham tillæg for overarbejde.

I New Yorks kinesiske bydel arbejdede 60 illegale indvandrere fra Hongkong på fabrikker inden for beklædningsindustrien for mindre end en tredjedel af minimumslønnen. På lignende fabrikker på Manhattan har man fundet kinesere, koreanere og cubanere der arbejder for endnu mindre.

Frugt- og grøntsagsavlere der har ulovlige indvandrere til at arbejde for sig, hævder ofte at de betaler minimumslønnen, men som regel betales pengene til en mellemmand, der antager arbejderne. Disse mellemmænd, der selv er indvandrere, trækker gerne en klækkelig sum fra lønningerne og giver kun arbejderne meget lidt for deres hårde arbejde.

Da indvandrerne er villige til at arbejde for langt mindre end de lokale beboere, er de med til at genoplive industrier der var ved at gå i stå. Disse industrier ville sandsynligvis bryde sammen hvis indvandrerne ikke var der, og derfor kan man ikke sige at indvandrerne konkurrerer med de lokale beboere om et arbejde som de lokale ville forlange langt højere løn for. I virkeligheden skaber de nye arbejdspladser i andre virksomhedsgrene der gavnes af disse industrier.

Forsøg på at løse problemet

De europæiske lande ville foretrække at de uønskede indvandrere rejste hjem, og nøder dem næsten til at gøre det. I Frankrig udbetaler man endog ved afrejsen et beløb der svarer til omkring 40.000 kroner, samt penge til flybilletter til en familie på fire. Men der er ikke nok der giver efter for presset, og situationen er ved at være eksplosiv.

I USA arbejder regeringen på en ændring af immigrationslovgivningen. Regeringen giver millioner af illegale indvandrere amnesti, og lader dem opnå legal status såfremt de opfylder betingelserne for opholdstilladelse. På den anden side gives der rum for budget- og personaleforøgelser på immigrationskontorerne, i håb om at man kan gøre det vanskeligere for udlændinge at komme ind i landet. Desuden gør regeringen det sværere for illegale indvandrere at finde arbejde. Arbejdsgivere der med vidende og vilje ansætter dem, kan endog idømmes bøder eller fængselsstraffe. Ved hjælp af denne lovændring håber regeringen at dæmme op for strømmen af illegale indvandrere.

Beslutningen om at give dem der opfylder betingelserne legal status, skyldes uden tvivl at det er umuligt at finde og udvise de millioner af illegale indvandrere der allerede opholder sig i landet. Men at give dem opholdstilladelse skaber også problemer. Immigrationsmyndighederne må påtage sig det kæmpemæssige arbejde der er forbundet med at udstede opholdstilladelser, skønt de allerede har mere papirarbejde end de kan overkomme. De er flere år bagud med at behandle ansøgninger om opholdstilladelse. Lederen af immigrationskontoret i San Francisco siger: „Vi har en forfærdelig masse arbejde der venter på at blive gjort, og arbejder med meget store forsinkelser. Vi kommer længere og længere bagefter.“

Hverken USA eller de europæiske lande kan rejse en slags Berlinmur for at holde uønskede udlændinge ude. Selv med forstærkede grænsevagter er der ikke meget håb om at USA kan standse strømmen af illegale indvandrere, for strømmen tager til i takt med den økonomiske krise og de politiske omvæltninger i Latinamerika.

Den eneste løsning på problemet er en gennemgribende forandring i hele verdens politiske og økonomiske systemer, de systemer der i øjeblikket skaber en strøm af fortvivlede flygtninge. Alle menneskers bestræbelser for at fremkalde denne forandring er slået sørgeligt fejl. I stedet for at frembringe en stedse mere forenet, fredfyldt og stabil verden, har mennesker skabt en verden der er mere splittet i politisk henseende og mere økonomisk ustabil.

Mennesker har ikke løsningen på problemet med de uønskede udlændinge, men det har Gud. Den verdensregering som han for længe siden har givet løfte om, kan udvirke de nødvendige forandringer. Når hans rige hersker vil menneskeheden ikke længere være delt op under utallige menneskeskabte regeringer der strides indbyrdes, men vil være forenet under en fuldkommen og retfærdig regering der stammer fra Gud. Profetien i Mika 4:3, 4 vidner om hvilken tryghed den vil medføre. Der står: „Folk skal ej løfte sværd mod folk, ej øve sig i våbenfærd mer. Da sidder hver under sin vinstok og sit figentræ, og ingen skræmmer dem.“

[Ramme på side 19]

Gæstearbejder i Danmark

Der er i Danmark en vis tradition for åbenhed og tolerance over for udlændinge. Nogle mener dog at en stigende uvilje mod fremmede er ved at vise sig.

„Vi får undertiden trusselsbreve fra danskere, der har det økonomisk dårligt og mener, at vi tager arbejdet fra dem,“ fortæller sekretæren i Foreningen af Tyrkiske Arbejdere i Danmark.

En anden tyrkisk gæstearbejder siger: „Vi vækker både interesse og afstand. Med vores sydlandske udseende adskiller vi os, vi har en særegen måde at snakke på, at sidde på — at være på. Men hvis du kan snakke dansk, er det en formildende omstændighed, som giver dig chancen for at gøre det godt igen, når misforståelserne opstår. . . . mange oplever danskerne som kølige og tilknappede, og føler den værste diskrimination som den høflige afstandtagen — og ligegyldigheden.“

Hvad sproget angår er der en hel del gæstearbejdere der lægger sig i selen for at lære dansk, for eksempel på aftenskole. Da man for nylig undersøgte hvilke former for specialundervisning der havde størst søgning, kom „dansk for indvandrere“ ind som nummer 1, med 26.000 elever, ud af i alt 61.000.

En gruppe danskere har for nylig dannet en ’komité til forståelse mellem danskere og indvandrere’. „Alle, der interesserer sig for indvandrernes forhold, har i de senere år mærket en øget skepsis og negativitet i befolkningen,“ siger en af stifterne. „Tonen . . . er blevet markant skærpet herhjemme.“

Dette blev bekræftet i Politiken den 18. juli 1983: „Uviljen mod de fremmede breder sig,“ hed det i lederen. „Vi er i færd med at sætte det folkelige grundlag for vor traditionelle tolerance over styr. Fremmedarbejderne er et spejl, hvori vi kan se os selv ærligt. Det lyver ikke. Vor tolerance er . . . et spørgsmål om hvordan vi behandler de fremmede i vor egen midte.“

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del