Tegneserierne — er det noget for dine børn?
„NÅR visdommen kommer i dit hjerte og kundskab bliver liflig for din sjæl, vil omtanke holde vagt over dig og dømmekraften værne dig,“ sagde Salomon. (Ordsprogene 2:10, 11, NW) Forældre med dømmekraft følger med i hvad deres børn læser. Hvad skal de da mene om tegneserier?
Det ville være uretfærdigt under ét at fordømme alle tegneserier. Der er så mange forskellige slags tegneserier, og nogle er stadig hvad de giver sig ud for at være — morsomme og underholdende historier. Tegneserier kan også være undervisende. Nogle skærper barnets interesse for klassisk litteratur. Selv bibelske beretninger er blevet gengivet i tegneserieform. Og nu hvor fjernsynet lokker så mange børn væk fra bøgerne, mener nogle pædagoger at tegneserier kan bruges til at genopvække interessen for læsning.
Fantasi — af det gode eller af det onde?
’Men er det sundt at lade et barn beskæftige sig med fantasistof?’ vil nogle spørge. Det må nok siges at være normalt at et barn lever lidt i en fantasiverden under opvæksten. Prøv at iagttage legende børn og læg mærke til hvor let en papkasse bliver til et rumskib, eller hvordan de elsker at efterligne en bil på vej op i fart. Det er ikke nødvendigvis skadeligt at lade børnene beskæftige sig med fantasistof til en vis grad.
Man bør imidlertid vurdere det indhold visse tegneserier faktisk har. Hvordan er den forestillingsverden dit barn beskæftiger sig med? Fornøjer det sig med eventyr oplevet af figurer man forbinder med rimeligt sunde værdinormer, eller lader det sig underholde af uhyggelige eller dæmoniske forbrydertyper? Lægges der vægt på at gribe problemerne konstruktivt an, eller klares alting med et „zap“?
Nogle børn har svært ved at skille fantasi fra virkelighed. Jo yngre barnet er, desto mindre erfaring har det, så hvis ens barn læser tegneserier kan det være klogt at iagttage om han eller hun bliver uheldigt påvirket af dem. Kan barnet betragte tegneseriehelte slet og ret som underholdning, eller taler han eller hun næsten udelukkende om dem?
Vold i tegneserierne
Vold i tegneserierne kan være endnu en grund til bekymring. Dr. Wertham, forfatteren til De Uskyldiges Forførelse, hævder at „tegneserier kan have vidt forskellig virkning på børn, lige fra forvrængning af menneskelige værdinormer til mareridt og voldsprægede former for leg“. Men en undersøgelse fra 1976 af virkningerne af kortvarig læsning af voldsprægede tegneserier beviste ikke at der var en sammenhæng mellem tegneserierne og børns aggressivitet.
Det er derfor i første række forældrenes ansvar at afgøre om tegneserierne har en dårlig indvirkning på deres børn. Hvis et barn uafbrudt fantaserer om voldsomme udfoldelser vil forældrene måske klogeligt drage den slutning at det var tilrådeligt med noget andet læsestof.
Der er ganske rigtigt adskillige der vil sige at tegneserier „både giver læseren afløb for fjendtlige og aggressive tilbøjeligheder og lærer ham eller hende at kontrollere dem“. Men det er ikke sådan Bibelen anbefaler at man behersker sine følelser. Den siger i stedet: „Endelig, brødre, alt hvad der er sandt, alt hvad der er af alvorlig betydning, alt hvad der er retfærdigt, alt hvad der er rent, alt hvad der er værd at holde af . . . dette skal I fortsat have i tanke.“ — Filipperne 4:8; se også Kolossenserbrevet 3:5-9.
En ’tegneserienarkoman’ udtaler sig
Danny, en kristen der er sidst i tyverne, holder stadig af nu og da at blade tegneseriehæfter igennem. Men han husker også en tid da han var fuldstændig vanebundet af dem og brugte 50 til 60 dollars (450 til 540 kroner) om måneden på dem! „Jeg er lidt af en drømmernatur, og jeg syntes om tegneserierne netop fordi de satte min fantasi i gang. Jeg så ikke noget særligt i de fantastiske superhelte — de var for utrolige. Men jeg kunne godt lide sådan nogle som Spider-Man (Edderkoppen) med hans akrobatiske færdigheder. Jeg kunne forestille mig at jeg var ligesom ham. Hvis man ikke er forsigtig bliver de ens idoler, og man ønsker at være som dem, at efterligne dem. For eksempel plejede mine venner og jeg at lege at vi var Captain America. Captain America gik hele tiden med et skjold som han kastede med. Vi legede at skraldespandelågene var vores skjolde og smed dem efter hinanden.“
Men hvordan kom han i vane med at bruge så mange penge på tegneseriehæfter? „Det er ligesom med TV-serier,“ forklarer han. „De slutter altid med at helten er i vanskeligheder, og man kan næsten ikke vente til næste nummer kommer med at finde ud af hvordan det går ham. Før jeg vidste af det, havde jeg et kæmpelager af tegneseriehæfter. Og når jeg gik hen til kiosken købte jeg ikke blot ét hæfte, men købte for otte eller ni dollars (70-80 kroner).“
Blev han påvirket af al den fantasilitteratur han slugte? „Det må jeg indrømme at jeg blev,“ siger Danny. „Jeg gik tit en tur på en kold vinterdag og lod blot tankerne flyve, mens jeg tænkte på de eventyr jeg havde læst i mine tegneseriehæfter. Før jeg vidste af det kunne jeg være gået 5-6 kilometer — uden at mærke at jeg frøs!“
Lær børnene at være kritiske
Nogle forældre ville måske reagere på alt dette ved simpelt hen at rydde hjemmet totalt for tegneseriehæfter. Danny siger imidlertid at „hvis man bevarer ligevægten, kan tegneseriehæfter være fornøjelig læsning“. Og tegneserier er så populære hos børn og unge at det måske ville være næsten umuligt at forhindre dem i at læse disse hæfter. Nogle af dine børns skolekammerater har måske samlet flere hundrede af dem. En skoleelev fortæller: „Jeg har over 600 tegneseriehæfter i min samling, men der er andre der har langt større samlinger.“
Så i stedet for ganske enkelt at gøre dig selv til „censor“ kunne du måske prøve at gribe det mere positivt an — ved at lære dit barn at være kritisk. Dr. Gary Stollack fra Michigan State University foreslår forældre følgende: „Tag tid til at læse stoffet og tale med barnet om det. Man kan så lidt efter lidt vise barnet hvad der er virkelighedsfjernt og umoralsk, så barnets forståelse skærpes og dets smag forbedres.“
Find ud af hvad dit barn synes om tegneserierne. Hvad er det ved dem han eller hun synes om? Findes der andet læsestof i jeres hjem der kunne interessere et barn på hans alder? I stedet for at fordømme alle tegneserier, kunne det da ikke være mere gavnligt at opmuntre dit barn til at sprede sin interesse for læsning over flere felter? Og hvis noget af det dit barn læser forekommer dig forkasteligt, hvorfor da ikke forklare hvad du synes om det han eller hun læser, og hvorfor du synes som du gør? Det er ganske vist mere besværligt at hjælpe sit barn til at være kritisk end blot at træffe afgørelsen for det. Men det kan være nødvendigt at gøre det hvis du virkelig har din søns eller datters velfærd på sinde.
Nu er tegneserier naturligvis kun en lille del af den umådelig populære industri for „fantasilitteratur“ der appellerer til børn såvel som til voksne. Men er det klogt at lade sig fuldstændig opsluge af fantasier? Er der fare for at man forveksler fantasi med virkelighed?
[Illustration på side 9]
Bekymrer det dig hvis dine børn efterligner volden i tegneserierne?