De mange religioner — hvad betyder de for dig?
MANGE føler sig forvirrede over det store opbud af religioner med deres forskelligartede dogmer, ritualer og skikke samt deres fjendtlige indstilling til hinanden, og går derfor uden om al religion. Andre har mistet troen på grund af visse personlige tragedier som de føler Gud kunne have forhindret. Atter andre føler at der ikke er grund til at tro på noget når de ser hvordan folk udsættes for lidelser og uretfærdigheder. Og mange andre påvirkes af evolutionstanken og bliver ateister og agnostikere. Hører du til en af disse kategorier?
Giver irreligiøsitet tilfredshed?
Mange har i dag vendt sig bort fra religion, men bringer deres irreligiøsitet dem tilfredshed og lykke? Måske virker det til en vis grad befriende at løsrive sig fra verdens religioner. Men før eller senere må man erkende at man også har et åndeligt behov der må dækkes. Man spørger sig selv: ’Hvordan er vi kommet her? Hvorfor er vi her? Hvad er meningen med livet? Hvad vil fremtiden bringe?’
Det var tilfældet for en tidligere agnostiker, Masao Fujimaki, der siger: „Lige fra jeg var ung har jeg tænkt over livet og døden. Døden forekom mig at være en stor tragedie, et spild. Uanset hvilket mål man satte i livet, forekom det mig tomt og nytteløst.“
For at udfylde dette tomrum vender folk der har forkastet den organiserede religion eller troen på en Skaber, sig ofte med religiøs lidenskab til en eller anden erstatning for Gud. Videnskab, politik, filosofi, ja selv agnosticisme og ateisme bliver den religion de ivrigt går ind for.
Den populære videnskabsmand Carl Sagan sagde for eksempel engang i et interview: „Hvis man beskæftiger sig med videnskaben, vil man finde en sindrighed, dybde og betagende skønhed som, tror jeg, virker langt stærkere end det nogen bureaukratisk religion kan tilbyde.“ Derefter tilføjede han: „Jeg tror endda godt jeg tør sige at den form for ærefrygt man får for den storladne natur, i sig selv er en religiøs oplevelse.“
Men dækker sådanne ’oplevelser’ virkelig menneskets åndelige behov? Masao Fujimaki, som vi citerede ovenfor, svarer: „Jeg blev helt opslugt af mit studium af elektriciteten, og jeg følte at de love der styrede elektriciteten var det eneste jeg kunne stole på. Men der var stadig noget der manglede i mit liv. Jeg måtte kende Guds navn og hans hensigt med mig.“
Og Alexándr Solsjenítsyn, der i sine unge dage betragtede sig selv som marxist, gav udtryk for en negativ holdning til ateismen i en takketale han holdt for nylig. Han sagde: „Hele det 20. århundrede er ved at blive suget med af ateismens og selvødelæggelsens malstrøm. Vi kan nu kun med beslutsomhed række ud efter Guds kærlige hånd som vi så ubesindigt og selvbevidst har skubbet væk . . . Der er ikke andet at holde fast ved i dette skred.“ Dette lyder bestemt ikke som om irreligiøsitet eller ateisme er svaret, vel?
Find vejen
Betyder det så at en religion er god når blot den udfylder et tomrum og tilfredsstiller visse af sjælens længsler? Nej, det kan ikke være tilfældet, for som vi har set frembringer ikke alle religioner den rette frugt selv om de har et ydre skær af hellighed. Hvordan finder man da blandt de mange religioner den tro der kan give én virkelig tilfredshed?
Da Abraham Lincoln skulle forklare hvorfor han ikke sluttede sig til en kirke, sagde han: „Hvis en kirke over sit alter som de eneste medlemsbetingelser vil skrive Frelserens sammenfatning af Loven og evangeliet: ’Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og med hele din sjæl og med hele din styrke og med hele dit sind, og din næste som dig selv’ — så vil jeg af hele mit hjerte og med hele min sjæl tilslutte mig den kirke.“
De ord som Lincoln citerede, stammer fra Jesus Kristus og findes i Bibelen i Lukas 10:27 (da. aut.). Heraf fremgår det tydeligt at kærlighed — til Gud og næsten — er den sande tros kendetegn. Det er ikke så mærkeligt at folk vender sig bort fra al religion når de ser såkaldt kristne og andre religiøse mennesker kæmpe og myrde hinanden i blodige krige, og når de ser dem leve et umoralsk liv der skader dem selv og andre.
I hele verden er Jehovas vidner til gengæld blevet kendt som et folk der holder sig strengt neutralt i nationernes konflikter. Under den anden verdenskrig blev mange hundrede af dem henrettet fordi de nægtede at fire på de kristne principper. I nogle lande i dag ved unge mænd blandt Jehovas vidner at de, når de er færdige med deres uddannelse, kan se frem til mange års fængsel fordi de nægter at udføre tvungen militærtjeneste. I visse andre lande, hvor en uddannelse sættes meget højt, er skolebørnene villige til at give afkald på en uddannelse for ikke at blive tvunget til at tage del i den militære oplæring der følger med. Hvorfor? Ikke fordi de er stats- og samfundsfjendtlige, men fordi deres kærlighed til Gud og næsten får dem til ikke at deltage i verdens voldelige anliggender.
Hvordan forholder det sig da med en god moral i tale og adfærd? Nogle siger: ’Findes der ikke pæne mennesker inden for alle religioner?’ Jo, men denne „pænhed“ har i mange tilfælde kun lidt at gøre med kærlighed til Gud, og ofte trænges den i baggrunden af dårlige egenskaber i kritiske tider. De ovenfor citerede ord af Jesus Kristus viser at kærligheden til næsten kommer i anden række i forhold til kærligheden til Gud. Sand næstekærlighed må være grundlagt på, eller motiveret af, kærlighed til Gud.
Foruden at Jehovas vidner bestræber sig på at leve et godt og moralsk rent liv, viser de denne kærlighed ved frivilligt at bruge af deres tid og kræfter til at gå fra hus til hus for at dele noget helt enestående med andre — det bibelske håb om evigt liv her på jorden i fred og harmoni med mennesker og Gud. — Esajas 45:18; Åbenbaringen 21:4.
Valget er dit
Vi har i denne artikelserie betragtet flere aspekter i forbindelse med verdens religioner. Først har vi set at selv om der i dag er så mange religioner, stammer de alle fra samme kilde, den falske babyloniske religion, og derfor er den frugt de frembringer en skuffelse. Derefter har vi undersøgt alternativerne, nemlig irreligiøsitet, agnosticisme og ateisme, og har set at disse og andre „erstatningsreligioner“ ikke kan dække menneskets behov.
Hvad vil du gøre nu, i betragtning af dette? Vil du være som ham der beskrives i Salme 10:4 (NW) der ’ikke søger’ fordi „alle hans tanker er: ’Der er ingen Gud’“? Eller vil du tage imod Jehovas vidners indbydelse og søge den sande Gud og den tro han godkender?
Masao Fujimaki, der vaklede mellem troen på videnskaben og behovet for at kende Gud og meningen med livet, traf et valg. „Da en missionær fra Jehovas Vidner besøgte mig, sagde jeg med det samme ja til et bibelstudium,“ fortæller han. Som studiet gik frem, begyndte han at se hvor pålidelige og nøjagtige Bibelens profetier er, idet mange af dem har fået deres opfyldelse. „Dette gjorde et stort indtryk på mig,“ siger han, og det fik ham til at drage den slutning at Jehova Gud og hans løfter er troværdige.
Da han senere begyndte at komme sammen med Jehovas vidner, så han den samme egenskab, troværdighed, hos dem, og han besluttede sig til selv at blive et vidne. Han blev døbt efter at han havde studeret Bibelen i cirka et år, og senere blev han ældste i den lokale menighed.
Han forstod hvad det gjaldt, og traf det rette valg. Det er som Moses sagde til israelitterne da de lå lejret på Moabs sletter lige før de skulle ind i det forjættede land: „Jeg har forelagt eder livet og døden, velsignelsen og forbandelsen. Så vælg da livet, for at du og dit afkom må leve, idet du elsker [Jehova] din Gud og adlyder hans røst og hænger ved ham.“ (5 Mosebog 30:19, 20) Ja, der skal træffes et valg, og det er dig der må træffe det. Hvad vil du gøre?
[Tekstcitat på side 14]
I visse autoritære lande har børn blandt Jehovas vidner givet afkald på en uddannelse for ikke at blive tvunget til at tage del i den militære oplæring der følger med.
[Illustration på side 13]
En af den sande tros frugter er fred mellem mennesker af alle nationaliteter og racer