Storindustri og kriminalitet

VI BERØRES alle af storindustrien. Den gavner os — og den skader os. Men vi står ikke helt magtesløse.

En gigantisk virksomhed har måske aktiver for 15 milliarder kroner — mange har langt mere. Penge i den størrelsesorden betyder magt! Store virksomheder har kæmpet med nationer — og vundet. Det kan ikke undre at mange er skeptiske over for dem.

Og dog er det på sin vis storindustrien der har skabt den verden vi kender. Den bygger for eksempel jernbaner og skaffer olie, og i mange lande er det den private industri der sørger for elektricitet, benzin og transport. Takket være de store foretagender kan man gå med sko der er fremstillet i Brasilien og tøj der er syet i Hongkong, køre i en japansk bil, spise tropiske fødevarer og drikke franske vine. Takket være storindustrien er det at rejse udenlands ikke længere et privilegium der er forbeholdt de rige. Og har man bil, fjernsyn eller telefon er det sandsynligvis fordi de store industrier har masseproduceret disse goder, hvorved de er blevet tilstrækkelig billige.

Storindustrien har dog også sine skyggesider. De følgende artikler kommer ind på nogle få af dem.

KRIMINALITET på gaderne er ikke noget nyt. Hver eneste dag hører man om røveriske overfald, knivdramaer, mord og andre tegn på at lov og orden er et forsvindende begreb. Men har du tænkt på at der hver eneste dag begås andre forbrydelser i et omfang som man næsten ikke kan forestille sig? I De forenede Stater indbringer disse skjulte forbrydelser mindst 200 milliarder dollars årligt. Hvem er det der begår dem? Det er de store virksomheder, hvis ledere undertiden tyr til ulovlige metoder for at berige sig selv eller deres firmaer.

Vi bliver alle berørt af storindustriens forbrydelser. Ofte er de ødelæggende eller ligefrem dødbringende. Hvad er det for mennesker der begår disse forbrydelser? Tit er det såkaldte „samfundsstøtter“ — mennesker der står respekt om.

Kriminaliteten er så udbredt inden for de store virksomheder at myndighederne i mange tilfælde ikke kan stille noget op imod den. „Virksomhedskriminalitet er stadig et ukendt og langtfra forstået fænomen,“ siger professor i retsvidenskab Leonard Orland fra Connecticut. Hvis de nøjagtige tal var tilgængelige, mener han, ville de vise at „omfanget af ’skjulte’ forbrydelser der begås af virksomheder er umådeligt, og væsentligt undervurderet“. — U.S. News & World Report.

Hvad sker der når mænd i ledende stillinger begår forbrydelser og retsforfølges? I modsætning til voldsmænd og tyve der næsten automatisk får en frihedsstraf, vil denne forbrydertype i mange lande slippe billigt. For eksempel vedgik 25 mejerier i New York at de gennem ti år havde solgt deres produkter til overpriser. Det var umuligt at afgøre hvor meget de havde tjent på denne forbrydelse, men det blev pålagt dem at tilbagebetale kunderne 6.700.000 dollars. Hvad skete der med de ledere hvis uærlighed havde kostet kunderne millioner af dollars? De erkendte sig ganske simpelt skyldige i en mindre alvorlig forseelse og fik en bøde.

Et andet eksempel: Man opdagede at et af de største medicinalvarefirmaer i De forenede Stater havde taget sig betalt to gange af staten Ohio for recepter der blev skrevet i forbindelse med en ordning med lægehjælp til mindrebemidlede. Denne forbrydelse berøvede skatteyderne over en halv million dollars. Men firmaet fik blot en bøde og blev pålagt at tilbagebetale den uærlige fortjeneste.

Ledere der begår ulovligheder kan med god grund modsige dem der hævder at forbrydelse ikke betaler sig. Tidsskriftet U.S. News & World Report beretter om et tilfælde hvor en virksomheds bestyrelsesformand og direktør blev kendt skyldige i skattesvig til et beløb af 12 millioner dollars og blev dømt til at udføre samfundstjeneste i stedet for at få en fængselsstraf. Mens de afsonede denne straf nød de fortsat gavn af alle virksomhedens frynsegoder, og direktøren tjente 100 dollars i timen som konsulent.

Somme tider må forbrugerne betale med livet. For eksempel kom der i 1981 en ny, billig spiseolie på markedet i Spanien. Den økonomisk hårdt pressede arbejderbefolkning betragtede den som et godt tilbud og købte den i stor stil. De der brugte olien begyndte desværre at få sære symptomer. Over 20.000 blev syge, og i maj 1983 var 339 døde, ifølge en regeringsstatistik. Hvorfor? Fordi forretningsmænd købte billig industriolie i Frankrig og forarbejdede den så den kunne sælges som spiseolie i Spanien.

Store virksomheder har også begået forbrydelser i forbindelse med dumpning af giftige kemikalier. Området Love Canal i staten New York skabte for fem år siden store overskrifter da folk måtte flytte fra deres hjem på grund af skadelige giftstoffer der sivede ud i deres baghaver. Hvor kom disse kemikalier fra? En stor kemikaliefabrik havde dumpet farlige affaldsstoffer i området.

Fem år senere måtte beboerne i byen Times Beach i Missouri evakueres fra deres hjem. Gaderne blev afspærret og skilte med dødningehoveder og ordene „FARE! INGEN ADGANG!“ blev sat op. Hvorfor? Fordi byen var forurenet med dioxin.

På trods af disse erfaringer er der stadig nogle virksomheder der skaffer sig af med giftige affaldsstoffer på en kriminel og uansvarlig måde. „Ulovlig dumpning . . . er ikke blot én i rækken af forbrydelser der begås af ledere. Det er en direkte trussel mod intetanende menneskers — og ufødtes — helbred,“ kunne man læse i en lederartikel i avisen The New York Times.

Ja, ganske almindelige mennesker kommer i farezonen når storindustrien giver sig af med kriminelle handlinger. Ofte kommer de også i fare af andre årsager end de her nævnte. Hvad sker der når store virksomheder viser mangel på moralsk sans — skønt de holder sig inden for lovens rammer? Det kan føre til at mange påføres forfærdelige lidelser.

[Tekstcitat på side 4]

Hvad sker der når mænd i ledende stillinger begår forbrydelser og retsforfølges? Som regel ikke særlig meget