Står vore skove til at redde?
Af „Vågn op!“-korrespondent i Canada
HVOR er det en forfriskende nydelse at gå gennem en smuk skov! Der er noget ærefrygtindgydende ved at betragte disse majestætiske træer der rækker deres toppe højt op mod den blå hvælving ovenover. Mens man træder på det bløde lag af mos og nåle, kommer man måske til at tænke på at nogle af de træer der findes i dag, allerede levede som små planter da Guds søn for 1900 år siden gik på jorden.
Omgivet af en så storslået natur fyldes man af en fred og sindsro man ikke let finder i vore dages verden, hvor så meget er kunstigt. Som en skribent har udtrykt det: „Måske er den største tjeneste vore skove kan yde, den legemlige og åndelige fornyelse de kan give.“ Hvor er det derfor et tåbeligt spild når bakker og dale der engang stod træklædte, forvandles til en ødemark af splintrede træer og stubbe! Og dog er det netop hvad der sker — overalt i verden!
Indhug på skovene
Hvor fremskreden er ødelæggelsen? I 1980 kunne tidsskriftet Newsweek berette: „På den tid det tager at læse denne sætning er 3,2 hektarer skov forsvundet.“ Bladet fortsatte: „Måske er op mod halvdelen af verdens skovområder forsvundet siden 1950, og de årlige tab løber nu op i mellem 1 og 2 procent — 10 til 20 millioner hektarer.“ Miljøeksperten Erik Eckholm erklærer: „Det kan med sikkerhed siges at der hvert år forsvinder et område på størrelse med Cuba.“
Rapporter tyder nu på at to tredjedele af de oprindelige skovbevoksede arealer i Latinamerika er blevet opslugt. I Afrika er halvdelen af skovområderne gået til. En fjerdedel af Thailands træreserver er blevet opbrugt i løbet af blot de seneste ti år. På Filippinerne er en syvendedel af det skovdækkede areal blevet sat til i løbet af de seneste fem år. Listen kunne fortsættes i det uendelige. Sandt nok er der stadig god brug for træprodukter, men det er tragisk at se disse enorme ressourcer blive udpint så hårdt.
Menneskers ansvar
Træ har forbløffende mange anvendelsesmuligheder i dag. Tag som eksempel blot én kæde af restauranter med hurtig og nem mad: Til dens forbrug af engangsservice, servietter og sugerør medgår der årligt hvad der svarer til 815 kvadratkilometer skov!
Store multinationale foretagender har fået kig på de næsten uanede indtjeningsmuligheder, bemægtiget sig kontrollen med hovedparten af jordens skovområder og hærget dem uden smålige hensyn. De er gået til værks efter devisen: „Hug løs, og gå videre til den næste skov,“ uden tanke for følgevirkningerne.
At dette er muligt som aldrig før, skyldes moderne og kraftigt udstyr. Træhugst efter moderne metoder giver sig ikke til kende ved glimtende økser, men ved øredøvende hvin fra motordrevne kædesave. Kæmpestore dieseldrevne maskiner samler tømmerstokkene op; mindre træer der kommer i vejen, bliver blot trådt ned. En anden maskine raserer sig vej ind mellem træerne, fastgør massive stålbånd til en træstamme og rykker bogstavelig talt træet op med rode, nøjagtig som når vi trækker en radise op i haven. Denne form for gøren rent bord kaldes renhugst. Kan du se for dig hvad der bagefter er tilovers af skoven?
Særlig alvorligt forholder det sig med de tropiske regnskove, skove som henregnes til de mest værdifulde økologiske zoner på jorden. Det drejer sig kun om få timer før de kæmpemæssige bulldozere man har i Amazonbækkenet, har fået gennemkørt et stykke frodig jungle med en tung kæde udspændt imellem sig, så man rydder et område fuldstændigt for træer og krat. Hvorfor? Ét formål er at skaffe græsningsarealer til kvæg. Et andet er tømmerhugst. Skovhuggere fælder træer med god handelsværdi og efterlader resten for to tredjedeles vedkommende ødelagt.
Grund til at slå alarm
Hvem er ansvarlig for denne ødelæggende udnyttelse? I Amazon-området må en stor del af skylden lægges på de internationale kødkonservesfirmaer der håber at kunne opdrætte store mængder kvæg til at sætte på bordet som billigt oksekød i de udviklede lande. Men om målet er tømmerhugst eller kvægopdræt — ødelæggelsen fortsætter. Mange autoritative videnskabsfolk er derfor af den opfattelse at en stor del af de tropiske regnskoves karakteristiske dyre- og planteliv ved århundredets afslutning vil være skrumpet ind til medtagne rester — hvis de da ikke er fuldstændig forsvundet.
Der har hævet sig advarende røster. Rovdriften på Amazon-regnskovene har fået en skribent til advarende at sige: „En ødelæggelse af de eksisterende økosystemer ville fuldstændig forstyrre den følsomme økologiske balance i alle henseender og medføre en uoprettelig ødelæggelse af en enorm kilde til ilt som er livsvigtig for biosfærens overlevelse.“ Situationen er blevet benævnt „århundredets største naturkatastrofe i svøb“ og siges at udgøre „en uberegnelig trussel mod menneskeheden“.
Skovudryddelsen vækker også bekymring hos videnskabsfolk der studerer udviklingen i klodens vejrforhold. De forudser to mulige følgevirkninger: Enten en udvikling i retning af stærkere varme over hele jorden — hvor gennemsnitstemperaturen vil stige knap trekvart grad i løbet af de kommende 70 år og varmen muligvis vil „smelte iskalotten på polerne og få vandstanden i havene til at stige mere end 6 meter“ — eller en global afkøling fordi den hastighed hvormed skovrydningen foregår nu, kunne gøre jordoverfladen mere „blank“, få den til at reflektere mere sollys.
Det kunne desuden udvirke en forandring i nedbørsforholdene og afstedkomme varig tørke i de vigtige landbrugsområder i Europa og Nordamerika. Bogen The Forest Killers erklærer: „Sagt i korthed dræber vi selve det der holder os forsynet med luft og vand.“
Skovenes økosystem
„En naturskov er et yderst kompliceret miljø,“ siger Jack Shepherd, forfatteren til The Forest Killers, „med hundreder af plantearter der hver har sin egen niche og som hver skaffer nicher til mange slags dyr.“ Overladt til sig selv kan en skov ved hjælp af næsten fuldstændige kredsløb dække sine egne behov. Den har et fremragende, effektivt system til at omdanne dødt materiale til mineraler, der til sidst bliver til næring for skovens planter. I naturlig tilstand bliver meget få af de næringsmineraler som skoven gør sig til gode med, udvasket i floder og vandløb.
Interessant nok holder visse myggearter til i trætoppene. Har det nogen betydning? Ja, for så vidt som det antages at insektoverførte sygdomme som gul feber og malaria ikke blev en svøbe før mennesket havde anrettet skader på verdens skove. Så fintfølende er skovenes økosystems balance!
Hvad man gør for at bevare skovene
Der bliver taget skridt til at bevare skovområderne for eftertiden. I nogle lande er brugsbetingelser og love blevet skærpet. Der afvikles omfattende træplantningsprojekter og andre programmer i Canada, De forenede Stater, samt i Japan og på Filippinerne. Nogle tømmerfirmaer dyrker træ sådan at man hele tiden har et udbytte. Store fældede arealer bliver tilplantet igen. Også Danmark har som bekendt haft sin „Plant et træ“-kampagne.
Træerne skal naturligvis have tid til at vokse. Man eksperimenterer med hurtigtvoksende „supertræer“, i håb om at forebygge yderligere indskrumpninger i verdens tømmerområder. Disse træer kan vokse over 15 meter om året; de kan medvirke til at forebygge skovbrande, og de kan hindre jorderosion.
I British Columbia i Canada stimulerer man træfrø til særdeles hurtig vækst. ’Frøene bliver lagt i kølerum i fire måneder ved en temperatur omkring frysepunktet,’ beretter avisen Toronto Star. „Derpå tages de ud og lægges i spirebakker fyldt med tørv og dækkes med et tyndt lag småsten.“ På dette stadium bliver frøene anbragt i et drivhus i seks uger, hvor nogle af dem spirer. Derpå går turen tilbage til kølerummet, hvor de i endnu et tidsrum bliver udsat for en simuleret „bjergvinter“ i British Columbia. De kommer til at stå i fuldt flor når de kommer ud fra deres „kolde gys“ og ind i et drivhus. I løbet af 12 måneder er de klar til udplantning i et nyt skovområde. Mellem 95 og 100 procent af træsorten „yellow cedar“ har overlevet!
For skovenes skyld sætter man også ind på at bruge hvad man tidligere blot kasserede. For øjeblikket bliver blot 43 procent af gavntømmeret anvendt. Ny viden og teknik har gjort savsmuld til bestanddel i spånplader. Af bark udvinder man tag- og isoleringsmaterialer, fyldstof til linoleum, garvesyre og medicin. Korte stykker og krumme stammer der er uanvendelige som tømmer, bliver savet i firkanter til møbelben, håndtag til redskaber, eller til legetøj. Efterhånden som forskningen går videre, kunne det, som en skribent sagde, se ud til „at træ kan finde øget anvendelse og tilfredsstille næsten ethvert behov hos mennesker og dyr, og derved blive civilisationens mest betydningsfulde råmateriale“.
Og der er sandelig stor efterspørgsel efter træprodukter. Man anslår at tømmerindustriens årlige behov svarer til „en halvanden kilometer bred flåde af stammer, surret sammen side om side, som strækker sig tværs over Atlanterhavet fra New York City til Lissabon“! Fredningsfolkenes røster drukner altså stadig i larmen fra det kraftige maskineri og bragene fra de faldende træer, der efterlader blottede områder. Jorden eroderes bort, og rester skylles ud i vandløbene. Uden skovenes dække bliver vandløbene for varme at leve i for fiskene. Det vilde dyreliv fortrækker. I de tropiske regnskovsområder bliver jorden hård på grund af den tropiske sols hede, så ikke engang græs kan gro der.
En regnskabets dag?
Ja, en sådan vil utvivlsomt komme. Jehova, Skaberen, har lovet at „ødelægge dem der ødelægger jorden“. (Åbenbaringen 11:18) Vi kan være sikre på at den skamløse udplyndring af jordens skove i nær fremtid vil blive bragt til ophør.
Næste gang du har lejlighed til en spadseretur i en smuk skov, så tag dig tid til virkelig at nyde det. Ånd dybt ind af den rene, friske luft og indsug den helsebringende duft af nåleskov. Stå stille og lyt til de dæmpede lyde i skoven. Tag dig tid til at falde i undren ved det udsøgte syn i alle dets enkeltheder, blomster og bregner ved din fod, mos, lav og fyldige grene, og føl ærefrygten ved at betragte de statelige træers toppe — alt sammen en kærlig Skabers skønne kunstværk. — Salme 69:35; Romerne 1:19, 20.
Og mens du nyder turen i skoven, kan du være trygt forvisset om at Jehova Gud vil redde skovene hvis menneskene ikke vil.
[Diagram/kort på side 16]
(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)
Så megen tropisk skov forsvinder der årligt:
I Asien og Oceanien 2 millioner hektarer årligt
I Nord- og Sydamerika 5,6 millioner hektarer årligt
I Afrika 3,6 millioner hektarer årligt
Hvert år ødelægges et område på knap fire gange Hollands størrelse